Den amerikanske centralbank, og hvorfor den påvirker dine penge

Forventningerne om en rentenedsættelse i december er begyndt at smuldre, efter at den amerikanske centralbank, Federal Reserve, sender blandede signaler. Og endnu en gang er verdens mest magtfulde centralbank havnet i rampelyset.

For blot få uger siden var investorer næsten sikre på, at Fed ville sænke renten igen til december. Men efter en række forsigtige udmeldinger fra flere Fed-topfolk, er den tro faldet markant. Sandsynligheden, som lå på omkring 90 % for en måned siden, er nu nede omkring 44 %. Det er en af årsagerne til, at aktiemarkedet – især tech-aktier i USA – igen har været en smule nervøst denne uge.

Bag al støjen står en lille gruppe økonomer i Washington. Velkommen til Federal Reserve, hvor stille beslutninger kan få kæmpe betydning for hele verdensøkonomien.

Men hvad er Federal Reserve egentlig?
Hvem er Jerome Powell?
Og hvor meget magt har han – især nu, hvor Donald Trump igen fylder i amerikansk politik?

Lad os tage det fra toppen.

Hvad er en centralbank?

Tænk på et land som en stor boligblok. Alle bor der – familier, virksomheder og staten – og for at tingene fungerer, skal der være varme, vand og et solidt rørsystem. Centralbanken er viceværten. Den ejer ikke lejlighederne, men den styrer temperaturen i bygningen (pengepolitikken), sørger for, at vandtrykket er stabilt (finansiel stabilitet), og at rørene ikke sprænger (banksektoren).

De fleste lande har deres egen centralbank – Bank of England i Storbritannien, Nationalbanken i Danmark (selvom renterne i euroområdet styres af Den Europæiske Centralbank, ECB), og i USA: Federal Reserve – eller bare Fed.

Hvad laver Fed?

Feds arbejde er lidt anderledes end i Europa. Den har et såkaldt “dual mandate”, der betyder, at den skal:

1. Sørge for stabile priser
2. Understøtte høj beskæftigelse

ECB har kun ét overordnet mål: prisstabilitet. Vækst og beskæftigelse må kun komme i anden række.

En af de vigtigste måder, Fed styrer økonomien på, er ved at ændre renten – altså prisen på at låne penge.

Når inflationen er høj, hæver Fed renten for at dæmpe økonomien og bremse prisstigninger. Når væksten går i stå, sænker den renten for at gøre det billigere at låne og investere.

Kort fortalt: Fed skal forhindre økonomien i at koge over – eller fryse til is.

Hvorfor renterne betyder noget for dig

Renter lyder abstrakt, men de påvirker dagligdagen direkte.

Når Fed hæver renterne:

• Bliver boliglån dyrere
• Stiger prisen på billån
• Låntagning for virksomheder bliver dyrere, og det kan bremse jobskabelse
• Til gengæld får du mere i rente på dine opsparinger

Når Fed sænker renterne:

• Bliver det billigere at låne
• Aktiemarkedet får ofte medvind
• Økonomien får et skub fremad
• Risikoen er, at priserne stiger igen

Så når investorer diskuterer “rentenedsættelser”, handler det i virkeligheden om, hvorvidt økonomien bliver strammere eller løsere de kommende måneder – for alle.

‍

Fed som global supermagt

Federal Reserve er ikke bare USA’s centralbank. Den fungerer i praksis som verdens centralbank.

Fordi dollaren bruges som global valuta i handel, energimarkeder og finans, får Feds beslutninger enorme konsekvenser internationalt.

Når Fed hæver renten:

• Styrkes dollaren
• Import bliver billigere for amerikanerne, men dyrere for resten af verden
• Lande, der har gæld i dollars, får større afdrag
• Aktiemarkeder og boligpriser verden over kan rykke sig

Derfor følger investorer i alle tidszoner nøje med i hver eneste sætning fra Fed.

Når politik blander sig i pengepolitikken

Centralbanker er skabt til at være uafhængige. Politikerne må ikke bestemme renten. Logikken er klar: Man vil undgå, at en præsident sætter renten ned lige før et valg for at pynte på økonomien.

Men Donald Trump har igennem lang tid kritiseret Fed. Under hans første embedsperiode pressede han Jerome Powell – Feds formand – til at sænke renterne hurtigere og kaldte ham endda “en større fjende end Kina”.

Powell, der er kendt for sin rolige og konservative stil, nægtede at give efter. Hans budskab var tydeligt: Fed skal sikre økonomisk stabilitet – ikke politisk popularitet.

Nu er Trump tilbage – og presset mod Fed er det samme.

Efter at have fyret flere embedsmænd, der stod bag “uelegant” økonomisk data, og efter at Fed-medlemmet Lisa Cook har forladt posten, tester Trump igen grænsen for centralbankens uafhængighed.

Ved at indstille Stephen Miran – en økonom, der deler Trumps ønske om hurtige og aggressive rentenedsættelser – kan Trump få indirekte indflydelse på Fed. Det bekymrer investorer. For hvis politik begynder at styre pengepolitikken, kan tilliden hurtigt smuldre.

Når politik blander sig i pengepolitikken

Centralbanker er skabt til at være uafhængige. Politikerne må ikke bestemme renten. Logikken er klar: Man vil undgå, at en præsident sætter renten ned lige før et valg for at pynte på økonomien.

Men Donald Trump har igennem lang tid kritiseret Fed. Under hans første embedsperiode pressede han Jerome Powell – Feds formand – til at sænke renterne hurtigere og kaldte ham endda “en større fjende end Kina”.

Powell, der er kendt for sin rolige og konservative stil, nægtede at give efter. Hans budskab var tydeligt: Fed skal sikre økonomisk stabilitet – ikke politisk popularitet.

Nu er Trump tilbage – og presset mod Fed er det samme.

Efter at have fyret flere embedsmænd, der stod bag “uelegant” økonomisk data, og efter at Fed-medlemmet Lisa Cook har forladt posten, tester Trump igen grænsen for centralbankens uafhængighed.

Ved at indstille Stephen Miran – en økonom, der deler Trumps ønske om hurtige og aggressive rentenedsættelser – kan Trump få indirekte indflydelse på Fed. Det bekymrer investorer. For hvis politik begynder at styre pengepolitikken, kan tilliden hurtigt smuldre.

Hvem er Jerome Powell?

Jerome “Jay” Powell er alt andet end en klassisk økonom.

Han er jurist af uddannelse, har arbejdet i investeringsbanker og har været i offentlig tjeneste under både demokratiske og republikanske regeringer. Han blev Fed-chef i 2018 – udpeget af Trump.

Powell er kendt for sin forsigtige og metodiske stil, men han handler hurtigt, når der er brug for det.

Under pandemien sænkede han renten til nul og pumpede enorme mængder penge ud i systemet for at forhindre en økonomisk kollaps.
Da inflationen eksploderede efterfølgende, vendte han retningen og gennemførte de mest markante rentestigninger i over 40 år.

Powells grundprincip er urokkeligt: Fed skal være uafhængig.
For uden den uafhængighed mister markederne tilliden. Og uden tillid bliver hver rentebeslutning opfattet som politisk – ikke økonomisk.

Hvad står på spil nu?

Nu hvor Trump igen udfordrer Fed’s autonomi, kan de kommende måneder blive afgørende for forholdet mellem politik og centralbank.

For finansmarkederne er det alt andet end småting.
Fed’s troværdighed hviler på én skrøbelig ting: tillid.

Hvis den forsvinder, kan konsekvenserne mærkes i:

• Dollarkursen
• Inflationen
• Boligrenter
• Opsparing og investeringer
• Globale markeder

Når dem, der styrer pengene, begynder at kæmpe indbyrdes, bliver det sjældent på Wall Street, at konsekvenserne mærkes først – men ude i virkeligheden.

Hvorfor det hele betyder noget

Centralbanker virker langt væk, men de er med til at sætte takten for vores økonomiske hverdag.

Alle øjne er nu rettet mod Feds rentemøde i december, hvor investorer håber på endnu en rentenedsættelse.

Og når Jerome Powell går på talerstolen, er det værd at huske:
Det handler ikke kun om tal.
Det handler om magt – og om hvorvidt verdens vigtigste centralbank stadig kan arbejde uden politisk indblanding.