I ti år har vi skændtes om hvad kvinder må. Lad os begynde at tale om hvad de vil

Du skal til at læse en Zetland-historie.

Det betyder, at den er lavet og udgivet af Zetland, og at vi har fået lov til at dele den med dig. Zetland er en anderledes avis, der giver dig mod og lyst til at forstå verden, så vi sammen kan tage ansvar for den.

Hvis du vil have adgang til alle Zetlands serier og historier, skal du blive medlem af Zetland.

Vidste du, at der nu er en større andel af unge kvinder – end af unge mænd – der ikke ønsker at få børn?

Det passer.

ROCKWOOL Fonden har undersøgt det.

Det er de årgange, der er født omkring årtusindskiftet, generation Z. De yngste voksne. I alle årgange op til da er der flere mænd, der ikke ønsker børn, end kvinder, men nu er det skiftet. De bliver spurgt om, hvad det ideelle antal børn for dem er, og her er der altså flere kvinder end mænd, der svarer nul.

Det er sådan et tal, der prenter sig ind i ens hjerne. For hvad gemmer sig bag dét tal?

Hvordan ser livet ud for de her kvinder, og hvad vil de, og hvad forventer de af deres liv og sig selv, som gør, at nul børn virker som det ideelle antal. Det er et af de der tal, hvor der bare gemmer sig tusindvis af historier bag.

Det her er startskuddet til en ny Zetland-serie, som vi har valgt at kalde Kvindetegn. Over de næste uger folder vi en række perspektiver ud, og i denne historie begynder vi med at kigge på tal.

Vi tager et dyk ned i en række grafer, der rydder op i antagelser og synsninger og giver et indblik i, hvad det vil sige at være kvinde i Danmark i dag.

For nogle vil der gemme sig et par overraskelser i de tal.

Det er på tide at genstarte den brede offentlige samtale om kvindeliv, kvinderoller og feminisme.

De seneste ti år har vi haft MeToo, woke feminisme, girl boss’ens storhed og fald og tusindvis af debatter i medierne om køn og krop og barsel og kvoter, om, hvor meget eller hvor lidt kvinder må arbejde, føle, fylde, knalde, bruge Botox og twerke og ose af sex.

Men det er, som om de debatter kører i ring nu. Mange er trætte af de samme diskussioner.

Og det er klart, for hvor meget har de her diskussioner egentlig at gøre med, hvordan rigtige kvinder lever i dag?

På rigtig mange måder står kvinder stærkere og bedre, end vi nogensinde har gjort – men hvordan bruger vi de muligheder, vi har, hvad er det, vi ikke har? Hvad længes vi efter, hvad drømmer vi om, og hvad står i vejen for os?

Vi tror, at de spørgsmål er vigtige at stille – og at lige netop de spørgsmål kan rykke kønsdebatten et sted hen, hvor flere synes, samtalen giver mening for dem.

Kort sagt: Lad os stoppe med tale så meget om, hvad kvinder må, og begynde at undersøge, hvad kvinder vil.

Det gør vi med en række spændende stemmer med holdninger og personlige historier, der har gjort dybt indtryk på os.

Historier om kvindeliv, der er relevante – lige nu.

Men til at begynde med skal vi have nogle fakta på bordet for at have et datagrundlag at diskutere ud fra, at tage stilling ud fra. Som peger ind i nogle af de største og vigtigste diskussioner omkring kvindeliv, kvinders vilkår og køn og ligestilling i dag.

Her kommer fem nedslag.

Lad os begynde med økonom.

Hvert år på Instagram kan man regne med et tilbagevendende budskab fra kvinder på sociale medier.

Det handler om lønforskel mellem mænd og kvinder.

Cirka midt i november måned skriver en masse kvinder: SELV TAK, for med den gennemsnitlige lønforskel, der er mellem mænd og kvinder, kan man regne ud, at kvinder i princippet arbejder helt gratis fra en given dato i november og året ud.

Det er korrekt, at kvinder i gennemsnit får 12,3 procent mindre i løn end mænd.

‍I gennemsnit vel at mærke.

Det her tal tager ikke højde for, hvilke jobs eller brancher man er i. Den gennemsnitlige forskel har været faldende siden 2005, ikke ret meget, men der er sket lidt, den er faldet i omegnen af fire procentpoint, og den er faktisk stagneret siden 2020. Men så er spørgsmålet jo: Betyder det, at kvinder straight up bliver diskrimineret?

Mja. Så simpelt kan man ikke stille det op.

Ens løn kommer også helt vildt meget an på, hvilken branche man arbejder i – og det peger på vores kønsopdelte arbejdsmarked.

Altså fordi der procentuelt arbejder flere kvinder i den offentlige sektor end mænd, så er der forskel. Derfor er det måske mere interessant faktisk at kigge på lønforskellen på mænd og kvinder inden for det samme job i samme branche.

Tag for eksempel jobs inden for forskning og finansiering, hvor der er 17 procents forskel på mænd og kvinders løn.

Altså ret langt over den gennemsnitlige forskel. Imens der blandt fysioterapeuter faktisk er en forskel på minus 1,7 procent, hvilket her betyder, at kvinderne tjener en lille smule mere end deres mandlige modstykker.

Så om man vil tale gennemsnit eller nuancer, kommer nok an på, hvad man vil bruge det til. Om man vil sige noget om den enkelte kvinde i det enkelte levede liv, eller om det er de helt store samfundsstrukturer, man vil ind og diskutere.

Der er også noget andet interessant, hvis man kigger på udviklingen i de her lønstatistikker.

Kvinderne mellem 60 og 65 år, der er på arbejdsmarkedet, deres lønmæssige udvikling i løbet af deres arbejdsliv er temmelig stor, de har indhentet ret meget af det her løngab.

Og dem i 20’erne starter med en mindre forskel, end man tidligere har gjort.

Okay lad os lukke lønnen her og gå videre til det, man tit taler om som vores mest dyrebare ressource i dag, nemlig tid.

Hvad bruger vi kvinder vores tid på? Vi har de seneste år diskuteret det gode arbejdsliv, hvor meget af vores liv og timer vi lægger i arbejdet, hamsterhjulet. Moderne kvinder har på en måde skullet balancere to forskellige behov på samme tid: at indgå på arbejdsmarkedet på fuldstændig lige vilkår med mændene, samtidig med at en gruppe er gået på barrikaderne for at få lov til at gå hjemme og passe børn og hjem i de år, de synes, der er et behov for det.

Her er der nogle stenhårde fakta, der kan være med til at sige noget om, hvordan kvinder i dag griber det her an: Altså 75 procent af kvinderne har et arbejde. Og ifølge Danmarks Statistik går knap en fjerdedel af kvinderne på deltid, når de har børn under seks år. Det sker kun for ti procent af mændene. Den gennemsnitlige forskel på arbejdstimer på en uge for mænd og kvinder med børn under seks år er lige knap tre timer.

Det er til gengæld stigende, hvor mange kvinder der ikke ønsker at få børn. Altså som nævnt i begyndelsen er der noget, der tyder på, at der er flere kvinder i de yngre generationer end mænd i dag, der siger, at det fedeste for dem vil være nul børn. Når vi omtaler disse tal, er det vigtigt at understrege, at det drejer sig om de yngste kvinder, dem, der er født i 1999-2003, altså generation Z, hvor næsten ni procent af kvinderne svarer, at de faktisk ikke har et ønske om børn. Og der vil nogen sige: Jo jo, men skifter de så ikke bare mening, når de bliver lidt ældre? Det kan vi jo altså ikke udelukke. Men forskerne bag undersøgelsen peger selv på, at der ikke er noget fra forskning andetsteds, der tyder på, at de unge kvinder kommer til at skifte mening. Man kan godt regne med, at deres ønsker kommer til at forblive det samme.

‍

‍

OG HÆNGER DET HER SÅ SAMMEN MED DISKUSSIONERNE OM BARSEL? Det aner vi selvfølgelig ikke, for der ligger ikke noget i ROCKWOOL Fondens undersøgelse, der forklarer, hvorfor de unge kvinder ikke vil have børn. Men spørgsmål om barsel er ikke desto mindre uundgåelige i diskussionen om kvindeliv.

Hvor stor en bid af kagen/byrden skal mor og (traditionelt) far tage hver især? For der er ikke nogen tvivl om, at det gør en forskel rent økonomisk med hensyn til løn og pension, at kvinder er væk fra arbejdsmarkedet i lange perioder i forbindelse med barsel. Det har jo været en hed diskussion de senere år, da man foranlediget af EU-lovgivning øremærkede noget barsel til mænd, så mænd var nødt til at gå hjemme mere, hvis ikke børnene skal tidligere i daginstitution. Før tog mænd i gennemsnit cirka syv en halv uges barsel, nu er det lidt over 13 uger. Og det er de vestjyske familier, der har mærket den største forskel. Det er nemlig mændene i den landsdel, der har flyttet sig allermest. Og kvinder er selvsagt mindre på barsel i gennemsnit nu end for fire år siden.

Det peger på mange måder ind i en ret stor diskussion omkring, hvad det vil sige at være kvinde i dag. Er det fedest, at vi kan være på arbejdsmarkedet på fuldstændig lige vilkår som mænd – også når det gælder børn og barsel – eller er det en uundgåelig del af det at være kvinde, at det er os, der skal passe et barn i begyndelsen af deres liv, og at problemet i stedet handler om, hvordan vi som samfund prissætter dét: omsorgsarbejdet.

‍

‍DET ER JO DET, VI HAR DØBT DET I DE SENESTE ÅRS DISKUSSIONER: omsorgsarbejdet. Alt det arbejde, der ikke er lønnet, men som vi også har brugt nogle år på at diskutere – nogle kalder det mental load, men det er lidt svært at afgrænse, hvad der ligger i dét perspektiv, men det dækker over idéen om, at det er os kvinder, der har en meget større arbejdsbyrde derhjemme, fordi vi tager os af madpakker, børnefødselsdage, planlægning, holder styr på al logistik i en familie. Og at dét er en byrde.

For nogle år siden har ROCKWOOL Fonden også lavet noget forskning, der på baggrund af flere tusinde menneskers registrering af tid har undersøgt, hvor mange timer vi egentlig bruger på for eksempel husholdningsarbejde, børnepasning og på vores prisværdige fritid. Og der er tre pointer, som er værd er komme omkring.

Den første handler om mængden af tid, vi bruger på husholdningsarbejde, og det er faldet med to timer om ugen de seneste ti år. Det vil sige, at vi i 2018 brugte mindre tid på at købe ind, gøre rent og give børn omsorg sammenlignet med 2008.

Og på en måde hænger det ret godt sammen med vores fritid, som er den næste pointe. Altså den tid, vi har til rådighed, når vi ikke sover eller spiser eller laver husholdningsarbejde. Den er steget med lige godt tre timer om ugen. Vi har altså mere tid på hænderne, end vi havde før.

Til gengæld – og det er den tredje pointe – er det stadig kvinder, der gør mest derhjemme. Den her forskning peger på, at kvinder i gennemsnit bruger én time mere om dagen på husholdningsarbejde end mænd. Og det har ikke ændret sig i de ti år, forskningen strækker sig over.

‍

‍SÅ ER DER SEX. De seneste ti års feministiske diskussioner om kvinders sex har på mange måder været ret farverige. Vi har talt om at være sexpositive, at vores seksualitet ikke skal gemmes væk eller shames, om, at vores lyst og vores grænser skal respekteres. Der er faktisk flere interessante nedslag, når man kigger i de tal. For kigger man i de største danske undersøgelser af vores sexliv, SEXUS-undersøgelsen fra Aalborg Universitet, så svarede 73 procent af kvinderne i 2017, at et godt sexliv er en vigtig del af livet. Altså tre ud af fire siger: Sex er vigtigt. Men det er så kun halvdelen, der svarede, at de så rent faktisk havde et godt og meningsfuldt sexliv på dét tidspunkt, og det var under halvdelen, 45 procent, der sagde, at deres sexliv decideret var en berigende del af deres liv.

Det er værd at tænke over.

Og hvorfor har vi så sex? Ifølge undersøgelsen gør vi det faktisk stadig af ret usensationelle årsager. Den største årsag med 77 procent var, at vi kvinder har sex, fordi vi har lyst til det og er i humør til det. Så langt, så godt. Derudover er den største faktor med 75 procent, at vi gerne vil være følelsesmæssigt tæt på vores partner, og derudover svarer kvinderne i høj grad, at vi har sex, fordi vi gerne vil give og modtage kærlighed og omsorg. For knap halvdelen var det også en årsag, at vi gerne vil føle os begæret.

Det er på en måde langt væk fra al snak om swingerklubber og uforpligtende sex og muligheden for bare at slå sig løs uden at blive udskammet for det.

HER MOD SLUTNINGEN ER DET OGSÅ VÆRD AT RUNDE KVINDERS MENTALE HELBRED.

‍For der har været meget fokus på, at især unge piger og kvinder har det ret svært inde i deres sind. Det viser trivselsundersøgelser igen og igen.

Faktisk er det 35 procent af unge kvinder mellem 16 og 24 år, der har et dårligt mentalt helbred.

Det er mere end de cirka 15 procent af drengene på samme alder, der også har det skidt mentalt.

Og i den store undersøgelse om vores sexliv fandt vi faktisk en nuance til debatten om, hvorfor unge kvinder har det skidt. For i den er der også spurgt til vores forhold til skønhedsidealer.

For her svarer 11 procent af kvinderne, at de er utilfredse med deres udseende. 11 procent.

For drengene er det seks procent.

Og ifølge undersøgelsen er det mest markant i de yngre aldersgrupper. Og 13 procent af kvinderne er utilfredse specifikt med deres bryster, åbenbart.

Med andre ord: Det er ikke kun skønhedsidealer, der påvirker mental trivsel. Og det er virkelig værd at sige meget højt, for det er noget af det, folk ofte slynger ud i debatten, men det er selvfølgelig meget mere komplekst.

Men lige præcis mental trivsel er jo også megasvært at regne på.

TIL ALLER-ALLERSIDST TRE ORD OM MAGT.

Man snakker meget om kvinder i lederstillinger, og der ser det sådan her ud: For hver fire mandlige bestyrelsesmedlemmer var der ét kvindeligt medlem i danske bestyrelser.

Altså: Ikke højt. Og det samme gælder for kvindelige direktører for danske virksomheder.

I 2023 var det også kun 16 procent af direktørerne, der var kvinder.

Til gengæld blev der ved folketingsvalget i 2022 valgt rekordmange kvinder ind, knap 44 procent for at være præcis. Og det er altså ret tæt på halvdelen, hvis man gerne vil have lige repræsentation uden at have direkte kvoter.

DET VAR DE TAL, VI HAVDE VALGT UD.

Der er mange flere, man kunne se på, men for os er det her et godt udgangspunkt. De kan fungere datagrundlaget for nogle af de helt store, vigtige diskussioner, vi ofte har om kvinders vilkår, og måske også for den samtale, som den her serie skal give brændstof til.

For det er fedt at være enige om tallene. Men der er også utallige aspekter af et kvindeliv, som data ikke kan sige en dyt om. Det kan for eksempel ikke sige noget om, hvordan vi hver især går og har det indeni.

Statistikker kan ikke vise os, hvilke forventninger vi har til os selv, vores liv og verden omkring os. Om vores drømme og længsler, og hvad vi vil. Og alt dét har kolossal betydning for, hvor kvinder i Danmark og deres kvindeliv udvikler sig hen i de kommende generationer.

Det er dét datasæt, vi håber, at resten af serien Kvindetegn kan være med til at grave frem.

I resten af serien kommer der en perlerække af interviews og essays fra kvinder, der på hver sin måde har et vigtigt bidrag til den her debat.

‍