Investeringspsykologi, hvorfor din hjerne saboterer dine investeringer

Du har læst op på lektien. Du ved, at aktiemarkedet historisk set stiger over tid. Du ved, at det er en dårlig idé at sælge i panik. Og alligevel, når markedet dykker, og tallene på skærmen er røde, er der noget inde i dig, der skriger: Sælg. Nu.

Det er ikke fordi, du er dårlig til at investere. Det er fordi, du er et menneske.

‍

Din hjerne er ikke bygget til aktiemarkedet

Vi er biologisk programmeret til at undgå fare og søge tryghed. Det har været en rigtig god egenskab igennem størstedelen af menneskehedens historie, men på aktiemarkedet er de samme instinkter ofte vores værste fjende.

Dybt inde i din hjerne sidder det, som neurologer kalder krypdyrhjernen, den ældste og mest primitive del af hjernen, som vi deler med reptiler. Den har ét formål: at holde dig i live. Den scanner konstant omgivelserne for fare, og når den registrerer en trussel, sender den kroppen i alarmberedskab. Kæmp eller flygt.

Det var meget nyttigt, da truslen var et rovdyr på savannen. Men krypdyrhjernen kan ikke skelne mellem en løve og et faldende aktiemarked. For den ser det hele som fare, og den vil have dig til at handle nu. Problemet er bare, at den bedste respons på et faldende marked sjældent er at handle nu. Den er næsten altid at gøre ingenting.

Det er vigtigt at forstå, at det er ikke et tegn på svaghed. Det er simpelthen, hvordan vi er skruet sammen. Men når vi ved det, kan vi begynde at arbejde med det.

Fem klassiske fejl

1. FOMO - fear of missing out

Du har hørt om aktien, der er steget 40 procent på en måned. Alle taler om den. Og pludselig føles det som om, du er den eneste, der ikke er med på vognen. FOMO (fear of missing out), frygten for at gå glip af noget, er en af de mest udbredte fælder for investorer, fordi den får os til at købe ind i noget, der allerede er steget meget, ofte for sent og for dyrt.

2. Loss aversion – tab gør dobbelt så ondt

Forskning viser, at tab føles cirka dobbelt så smertefuldt, som gevinster føles godt. Det betyder, at når din portefølje falder med 1.000 kr., føles det meget, meget værre end det føles godt, når den tilsvarende stiger med 1.000 kr. Det er grunden til, at så mange investorer sælger i panik, når markedet dykker. Ikke fordi det er den rigtige beslutning, men fordi smerten ved et potentielt endnu større tab overskygger gevinsten ved et potentielt rebound.

3. Flokadfærd – vi følger mængden

Det føles trygt at gøre det samme som alle andre. Når alle køber noget, vil vi gerne med. Når alle sælger, vil vi gerne af med det samme.

4. Overconfidence – jeg slår markedet

Når markedet stiger, begynder vi at tro, at vi virkelig er gode til det her med investering. Vi tager mere risiko end vi burde, handler hyppigere end nødvendigt og er overbeviste om, at vi kan time markedet bedre end alle andre. Det er farligt, for forskning viser konsekvent, at de færreste investorer slår markedet over tid. Selv professionelle aktieforvaltere har svært ved det.

5. Recency bias – denne gang er anderledes

Vi har en tendens til at tillægge det, der er sket for nylig, alt for stor vægt. Er markedet steget de sidste seks måneder, forventer vi, at det fortsætter. Er det faldet, tror vi, at det aldrig vender. "Denne gang er anderledes" er en sætning, der ofte bliver sagt. Men selvom man - særligt under kriser - kan sidde med den følelse, så har den ikke holdt stik endnu.

Hvad går ofte galt?

Psykologien bag fejlene er én ting. Men hvordan ser det helt konkret ud som, når det går galt? Her er vores bud på nogle af de mønstre, vi ser igen og igen:

At sælge i panik på det forkerte tidspunkt.

Når du sælger i panik, låser du tabet fast. Og du går sandsynligvis glip af de bedste dage på markedet, som næsten altid kommer kort efter de dårligste dage. Studier viser, at hvis du bare gik glip af de 10 bedste dage på aktiemarkedet over de sidste 20 år, ville dit afkast være halveret.

At prøve at time markedet.

"Jeg venter med at købe, til markedet er faldet lidt mere." "Jeg sælger nu og køber tilbage, når det vender." Det lyder logisk, men det er næsten umuligt at gøre i praksis, selv for professionelle investorer. Tid i markedet slår næsten altid et forsøg på at time markedet.

Time in the market beats timing the market

At ignorere omkostninger.

Høje handelsomkostninger og dyre administrationsomkostninger hos fondene æder stille og roligt af dit afkast år efter år. Det lyder måske ikke af meget, men forskellen på en fond med 0,2% i årlige omkostninger og en med 1,5% kan over 30 år udgøre hundredtusindvis af kroner.

At have for kort en tidshorisont.

Aktiemarkedet svinger op og ned. Sådan har det altid været. Men over tid har det historisk set altid genfundet, og overskredet, tidligere højder. Problemet opstår, når man investerer penge, man har brug for om et år, og pludselig er nødt til at sælge på et dårligt tidspunkt.

Be greedy when others are fearful, and fearful when others are greedy.

Der er et citat fra Warren Buffett, som vi vender tilbage til igen og igen: På dansk: Vær grådig, når andre er nervøs. Og vær nervøs, når andre er grådige.

Det lyder enkelt. Men det er faktisk en af de sværeste ting at gøre i praksis. For når markedet styrtdykker og overskrifterne skriger dommedagsscenarier, er det præcis det tidspunkt, hvor alt i dig vil gøre det modsatte af at købe.

Men det er netop dér, de bedste køb historisk set er blevet gjort. Gode virksomheder bliver ikke dårlige virksomheder, fordi aktiekursen falder. De bliver bare billigere at købe.

Tre ting du kan gøre for at beskytte dig mod dine egne instinkter

Lav regler på forhånd – og skriv dem ned

Beslut dig for, hvornår du vil sælge, inden du køber. Hvad er dit mål? Hvad er din tidshorisont? Og hold dig til det, når følelserne melder sig. Det er ikke nok at have en god strategi, du skal også være i stand til at følge den, når det tæller.

Automatisér så meget som muligt

En fast månedlig opsparing tager beslutningen ud af dine hænder. Du investerer det samme beløb hver måned, uanset om markedet er steget eller faldet. Det fjerner det følelsesmæssige aspekt fuldstændigt, og det er faktisk en rigtig stærk strategi på den lange bane. En af de ting, jeg ofte hører i perioder, hvor aktiemarkedet falder er: “skal jeg ikke lige sætte min månedsopsparing på pause nu hvor alting er lidt usikkert for tiden”, og det er et rigtig godt eksempel på en klassisk fejl, for i det tilfælde, vil man i stedet for at udnytte, at man også køber ind når markedet er billigt, kunne købe ind når aktiemarkedet er dyrt, hvilket giver en meget højere gennemsnitlig anskaffelseskurs end, hvis man køber fast ind hver måned.

Skriv ned, hvorfor du køber

Hvad er din begrundelse? Hvad tror du på? Næste gang du er fristet til at sælge i panik, kan du læse din egen begrundelse igen. Mange gange vil du opdage, at intet af det, du oprindeligt troede på, har ændret sig, og at det eneste, der har ændret sig, er stemningen på markedet.

Det vigtigste at huske

Investeringspsykologi er ikke noget, man løser én gang og aldrig tænker på igen. Det er noget, man arbejder med hele tiden. Det vigtigste er at kende sine egne mønstre, og have systemer, der hjælper én med at holde fast i strategien, når det bliver svært.

For det bliver svært. Det gør det altid. Men det er præcis i de øjeblikke, at strategien betyder allermest.

‍