Kvindernes sidste arbejdsdag: Fra i dag arbejder danske kvinder gratis resten af året

Så er dagen kommet. Dagen, hvor danske kvinder statistisk set kunne tage fri resten af året.

For fra i dag og frem til nytår arbejder kvinder i Danmark nemlig gratis sammenlignet med mænd.

Ifølge nye tal fra Danmarks Statistik tjener kvinder i gennemsnit 12,9 procent mindre end mænd, når man sammenligner timelønninger på tværs af brancher og stillinger.

Det betyder, at hver gang en mand tjener 100 kroner, får en kvinde 87,1 kroner for det samme arbejde.

Når lønforskellen regnes om til arbejdsdage, falder kvindernes sidste arbejdsdag i dag, den 12. november. Det er dagen, hvor kvinder har “arbejdet nok” til at nå op på mændenes årlige løn. Resten af året er i princippet gratis arbejde.

Løngabet vokser – og det går den forkerte vej

Sidste år lød lønforskellen ifølge Danmarks Statistik på 12,3 procent.

I år er den steget til 12,9 procent, hvilket bringer os tilbage på samme niveau som i 2017.

Vi bevæger os altså baglæns.

Det sker på trods af, at kvinder i dag har højere uddannelsesniveauer, stærkere karrierer og større repræsentation i ledelse end nogensinde før.

Men tallene viser tydeligt, at ligeløn stadig ikke er virkelighed.

Et symbol på en større ulighed

“Kvindernes sidste arbejdsdag” er blevet et kraftfuldt symbol på den usynlige økonomiske ulighed, der stadig præger det danske arbejdsmarked.

Tallene fra Danmarks Statistik afspejler ikke kun forskelle i branche og stilling, men også de mønstre, der gør, at kvinder oftere arbejder deltid, tager længere barsel og modtager lavere løn i de samme roller som mænd.

Derfor handler dagen ikke kun om statistik, men om strukturer. Om den virkelighed, hvor kvinder stadig tjener mindre for samme arbejde.

Tid til at vende udviklingen

At løngabet i 2024 igen er blevet større, bør være en øjenåbner.

For hver gang dagen rykker tidligere i kalenderen, mister kvinder indtjening og Danmark tager et skridt i den forkerte retning. Væk fra økonomisk ligestilling.

Måske skal dagen i dag ikke kun markeres som “kvindernes sidste arbejdsdag”, men som dagen, vi beslutter, at den i morgen skal rykke os et skridt i den rigtige retning - imod økonomisk ligestilling.

Så hvordan gør vi det?

Hvad skal der til for at vende udviklingen?

Hvis udviklingen skal vendes, kræver det handling på flere niveauer.

Særligt på et strukturelt, kulturelt og på politisk niveau.

Lønforskellene mellem mænd og kvinder opstår ikke i det enkelte lønforhandlingslokale, men i de systemer, vi alle bevæger os i.

Det handler om, hvordan arbejdsmarkedet er organiseret, hvilke brancher der bliver værdisat højt, og hvem der typisk arbejder i dem.

Kvindedominerede fag som omsorg, undervisning og sundhed ligger generelt lavere lønmæssigt end mandedominerede brancher – ikke fordi arbejdet er mindre vigtigt, men fordi samfundet historisk set har værdisat det lavere.

Derudover spiller kulturelle og strukturelle mønstre ind: Kvinder tager oftere barsel, arbejder oftere deltid og bliver sjældnere forfremmet i samme tempo som mænd.

Det er alt sammen med til at holde lønforskellen i live – og det kan ikke ændres af den enkelte alene.

Men selvom uligeløn er et strukturelt problem, kan du som individ stadig tage vigtige skridt for at optimere din egen løn og være med til at skubbe udviklingen i den rigtige retning.

Her er fem ting, du kan gøre:

1. Tal åbent om løn. Det er ikke ulovligt at dele sin løn med kollegaer. Tværtimod er løngennemsigtighed et af de stærkeste våben mod uligeløn. Når vi ved, hvad andre tjener, opdager vi uretfærdigheder – og kan handle på dem.
2. Brug din tillidsrepræsentant og fagforening. De kan hjælpe dig med at vurdere, om din løn ligger på det rette niveau. De fleste fagforeninger laver lønstatistikker, så du kan sammenligne dig med andre i samme branche og stilling.
3. Kend din virksomheds ligelønsstatistik. Alle virksomheder med mindst 35 ansatte – og med mindst 10 kvinder og 10 mænd i samme stillingstype – skal ved lov udarbejde en årlig ligelønsstatistik. Bed om at se den, og tal om tallene med dine kollegaer.
4. Forbered dig til lønforhandling. Saml dokumentation for dine resultater, udvid dit ansvarsområde, og undersøg markedsniveauet for din stilling. Det stiller dig stærkere, når du skal forhandle.
5. Stil spørgsmål – også for andres skyld. At spørge ind til løn er ikke egoistisk. Det er solidarisk. Når én bliver underbetalt, bliver den næste det ofte også. Løn skal være noget, vi taler åbent og ærligt om.