Novo Nordisk på rutsjebanetur

I løbet af 48 timer gik Novo Nordisk fra drømmen om at bremse Alzheimers til et nyt håb om “Wegovy 2.0”.

Hvis du har kigget bare lidt på aktiemarkedet, har du nok bemærket det drama, der har udspillet sig hos Novo Nordisk, i mandag faldt aktien markant, men Novo tirsdag tog et godt nyk opad igen.

Lad os ske, hvad der er sket.

Mandag kom beskeden, som mange havde ventet på, og frygtet:

Novo stoppede sine to store fase 3-studier EVOKE og EVOKE+ med semaglutid (den aktive ingrediens i Ozempic/Wegovy) til patienter med tidlig Alzheimers.

Kort fortalt:

Ca. 3.800 personer med mild kognitiv svækkelse eller mild demens pga. Alzheimers var med i forsøgene.

De fik enten daglig oral semaglutid eller placebo.

Målet var at se, om sygdommens udvikling kunne bremses, altså om folk blev langsommere dårligere end placebo-gruppen.

Resultatet: Semaglutid viste ingen statistisk signifikant effekt på selve sygdomsudviklingen. Biomarkører (laboratorietal, scanninger osv.) så lidt bedre ud, men ikke nok til, at det ændrede på, hvordan patienterne reelt havde det.

Derfor stopper Novo studierne.

Markedet tog det ikke pænt:

Aktiekursen faldt kortvarigt omkring 10–12 procent i løbet af dagen og lukkede cirka 6 procent nede, det laveste niveau siden 2021.

Topledelsen understregede, at chancen for succes hele tiden havde været lav, mere en “vi er nødt til at prøve for menneskehedens skyld”-case end en sikker forretningssatsning. Eksperter peger også på, at Alzheimers historisk er et minefelt, hvor langt de fleste forsøg fejler.

For investorerne var Alzheimer-området derfor lidt af en lottokupon: kæmpe upside, lav sandsynlighed. Mange analytikere havde stort set ikke regnet nogen konkret Alzheimer-omsætning ind i deres modeller, men stemningen omkring aktien var i forvejen negativ, og så bliver man straffet ekstra hårdt, når en drøm brister.

Tirsdag: Amycretin stjæler scenen

Dagen efter vendte fortællingen. Novo offentliggjorde nye data for amycretin, et nyt lægemiddel, der kombinerer GLP-1 og hormonet amylin i ét molekyle.

Her er de vigtigste pointer fra det nye fase 2-studie i patienter med type 2-diabetes:

• Varighed: 36 uger
• Deltagere: patienter med type 2-diabetes, hvor blodsukkeret ikke var godt nok kontrolleret på standardbehandling
• Vægttab: op til cirka 14,5 procent gennemsnitligt vægttab i amycretin-grupperne, mod kun omkring 2–3 procent i placebo-gruppen
• Blodsukker: tæt på 90 procent nåede et stabilt, nær-normalt blodsukkerniveau
• Formulering: både en ugentlig indsprøjtning og en daglig tablet blev testet, begge så lovende ud, men injektionen gav mest vægttab

Hvis vi zoomer lidt ud og kigger på tidligere data:

• Hos personer med svær overvægt uden diabetes har amycretin allerede vist vægttab på op til 22–24 procent over 36 uger i tidlige forsøg.

Det er altså et middel, der potentielt kan slå både:

• semaglutid (Wegovy/Ozempic)
• og Eli Lillys tirzepatid (Mounjaro/Zepbound), som ellers har været “klassens stærkeste”

Novo planlægger nu at starte de afgørende fase 3-forsøg i 2026.

Markedets reaktion var en lettelsens suk: aktien steg omkring 3–5 procent på de nye data, efter mandagens koldfront.

Hvad betyder det, når et studie “ikke er signifikant”?

“Statistisk signifikant” lyder tørt, men det er basically forskernes måde at sige:

“Vi er ret sikre på, at forskellen mellem medicin og placebo ikke bare er tilfældig støj.”

I Alzheimer-forsøgene så man altså noget bevægelse i biomarkører, men ikke nok til, at man med tilstrækkelig sikkerhed kunne sige:

“Patienterne klarer sig klinisk bedre over tid end placebo-gruppen.”

Og i et område som Alzheimers, hvor risikoen for falske håb er enorm, kræver myndighederne meget klare, robuste resultater, før de vil godkende en behandling.

Så når Novo lukker EVOKE/EVOKE+, er det ikke fordi, stoffet eksploderer i bivirkninger, men fordi effekten simpelthen ikke var stærk og tydelig nok.

Hvad er fase 1, 2 og 3 studier?

Når et medicinalselskab udvikler et nyt lægemiddel, skal det gennem tre store kliniske faser, før det kan blive godkendt og komme på markedet. De adskiller sig både i formål, størrelse og hvad man forsøger at afklare.

Fase 1 – Er det sikkert?

Her er det typisk 20–100 personer. Det er ofte raske frivillige, men nogle gange patienter, afhængigt af sygdommen.

Formål:

• At finde ud af om lægemidlet er sikkert for mennesker
• At kortlægge, hvilke bivirkninger der opstår
• At bestemme en sikker dosis, man kan gå videre med

Kort sagt:

Her undersøger man, hvordan kroppen reagerer på stoffet, og om det overhovedet kan gives sikkert til mennesker.

Fase 2 – Virker det, og hvilken dosis er bedst?

Her er det typisk et par hundrede patienter, som har den sygdom, man forsøger at behandle.

Formål:

• At se, om lægemidlet faktisk har en målbar effekt
• At teste forskellige doser for at finde den bedste balance mellem effekt og bivirkninger
• At begynde at forstå, hvilke patienter der får mest gavn

Kort sagt:

Her tester man både effekt og dosering. Hvis der ikke ses en tydelig forbedring i forhold til placebo – eller hvis bivirkningerne er for store – stopper udviklingen ofte her.

Amycretin befinder sig her lige nu: et fase 2-studie i diabetes, som viser lovende data på både vægttab og blodsukker.

Fase 3 – Virker det i den virkelige verden?

Her er det typisk tusindvis af patienter, ofte på tværs af mange hospitaler og lande.

Formål:

• At bekræfte, at lægemidlet virker som forventet
• At teste det mod eksisterende behandlinger eller placebo i stor skala
• At identificere sjældne bivirkninger, man ikke kunne se i mindre studier
• At dokumentere data til myndigheder som EMA og FDA

Kort sagt:

Det er her, lægemidlet bliver testet bredt nok til, at myndigheder kan beslutte, om det skal godkendes.

Semaglutid mod Alzheimers var netop i fase 3 – og her blev resultatet: ingen statistisk signifikant effekt, hvilket betyder, at man ikke med høj sikkerhed kunne vise, at patienterne fik en reel klinisk fordel.

Efter fase 3

Hvis studiet lykkes, kan selskabet søge om godkendelse hos regulatoriske myndigheder. Først derefter kan lægemidlet blive lanceret og begynde at generere indtjening.

For Novo Nordisk er de sidste par dage en perfekt case på, hvordan medicinalverdenen fungerer:

Høj risiko, lange udviklingsforløb og enorme belønninger, når noget virker.

Og for os som investorer er pointen ret simpel: jo bedre vi forstår, hvad fase 1, 2 og 3 egentlig betyder, jo mindre bliver vi styret af panik-overskrifter, og jo bedre kan vi vurdere, om et kursfald er et reelt problem eller “bare” et bump på en meget lang vej.

‍