12. december - Diversificering

I dag sætter vi fokus på, om du har en god og robust diversificering, der kan bære dig sikkert gennem både op- og nedture på markedet.

Vi er nu godt inde i julemåneden, og det er et oplagt tidspunkt at stoppe op og kigge nærmere på din portefølje.

I dag sætter vi fokus på, om du har en god og robust diversificering, der kan bære dig sikkert gennem både op- og nedture på markedet.

Du har måske hørt udtrykket: “Spredning er redning.”

Diversificering handler om at sprede dine investeringer, så du reducerer risikoen i din portefølje.

Kort sagt er diversificering lig med risikospredning, og det kan være afgørende for at sikre stabilitet i dine investeringer.

Hvordan diversificerer du din portefølje?

Forskellige aktivklasser

Overvej at investere i en kombination af flere aktivklasser som aktier, obligationer, råvarer, ejendomme eller endda kunst og vin.

Invester i forskellige sektorer

Din portefølje bør indeholde flere sektorer. Undgå at samle alle investeringer i én sektor.

Forskellige sektorer:

  • Cyklisk forbrug
  • Ejendomme
  • Energi
  • Finans
  • Forbrugsvarer/Konsumentvarer
  • Industri
  • Kommunikation
  • Råvarer
  • Sundhed
  • Teknologi

Spred dine investeringer geografisk

Invester i markeder fra forskellige regioner som Danmark, Europa, USA og Asien.

Mange danske investorer har for stor hjemlandssskævhed.

Mange investeringer = god spredning… eller?

Selvom en portefølje indeholder mange investeringer, betyder det ikke, at den er godt diversificeret. Hvis alle investeringer ligger inden for samme sektor, er diversificeringen stadig begrænset.

Eksempel på en portefølje:

• Novo Nordisk

• UnitedHealth Group

• Eli Lilly

• Bayer AG

• Zealand Pharma

• Lundbeck

• Pfizer

• iShares S&P 500 Health Care

Alle investeringerne ligger i sektoren “Sundhed” – derfor er spredningen ikke god nok, selvom antallet er stort.

Dagens opgave

  • Tag et kig på din egen portefølje og vurder, om den er tilstrækkeligt diversificeret.
  • Har du spredt dine investeringer på tværs af aktivklasser, sektorer og geografiske områder?
  • Hvis ikke, kan det være tid til at justere strategien.

Del meget gerne dine tanker om diversificering i kommentarfeltet.