Dagens finansnyheder

Fredag 23. juni

<- Tilbage til nyheder

Dagens dramatiske prisudsving hvor Bitcoin, Siemens og Ocado har ramt overskrifterne

Play audio

Bitcoin rammer $30k

I denne uge er Bitcoin steget til et 6-ugers højdepunkt, efter de igen har krydset en værdi på $30.000. Det er i lige så høj grad en psykologisk barriere, som det er en fysisk, da mange nu mener, at salget af Bitcoin tilbage i april begynder at vise tegn på at lette og forhåbentlig vil stabilisere sig over $30.000 niveauet igen.

Siemens taber pusten

Siemens Energy kunne torsdag fortælle, at man oplever væsentlige kvalitetsproblemer med en række komponenter i den del af deres forretning, der håndterer vindmøller. Det fik selskabet til at suspendere sin indtjeningsprognose, hvilket fik virksomhedens aktiekurs til at falde med mere end 30% på en dag, ligesom det påvirkede andre store spillere i vindindustrien som Vestas og Nordex negativt.

Ocado-aktier letter

E-handelskæden Ocado så aktierne stige med over 40% i går, efter rygter om en Amazon-overtagelse florerede på nettet. Som en virksomhed, der specialiserer sig i hjemmeleveringer og har kæmpet for at genvinde fodfæstet efter Covid-19, var det præcis den nyhed, investorerne håbede på at få. Men i mangel af mere konkret viden om overtagelsen faldt aktiekurserne med 8% fredag morgen, da investorerne nervøst venter på en opdatering.

Kilder: AJ Bell, BBC, IG Morning Call, The Guardian, Reuters

Lærke Engelbrekt Pedersen