Dagens finansnyheder

Mandag 26. juni

<- Tilbage til nyheder

En turbulent weekend i Europa og bilproducenten Aston Martins ustoppelige succes

Play audio

Økonomien i eurozonen

Formanden for Den Europæiske Centralbank, Christine Lagarde, skal senere på dagen tale om det nuværende økonomiske klima. Ugens store nyhed i eurozonen vil være det tyske erhvervstillidsindeks IFO, der dækker omkring 9000 tyske selskabers opfattelse af det nuværende forretningsklima. Med markederne der har været nede i fem dage i træk i sidste uge, turbulens i weekenden med krigen i Ukraine og et overraskende græsk valgresultat, vil det sandsynligvis bære præg af forsigtige forventninger. 

Aston Martins success

Aston Martin har generelt haft et flot år med aktier, der er steget over 130 % i 2023. Nu stiger kursen yderligere efter der i weekenden blev meldt ud om deres aftale med Lucid – en amerikansk elbilproducent, som vil hjælpe dem med at producere elektriske køretøjer.

Tyrkiet hæver renten

Tyrkiet har truffet en hurtig beslutning om at hæve sin rente fra 8% til 15% til trods for præsident Erdogans insisteren på, at renterne skulle forblive lave. Med en inflation i landet på 40% og en økonomisk krise, der går hårdt ud over både den tyrkiske befolkning og investeringer fra udlandet, vil denne beslutning forhåbentlig få landet på rette spor og berolige investorer med interesse i landet.

Kilder: IG, AJ Bell, Financial Times, Nasdaq, IFO Institute

Lærke Engelbrekt Pedersen