Nyhederne fra Kina i sidste uge om at introducere foranstaltninger for at stimulere økonomien, bla. ved at sætte boliglånsrenten ned, har givet et løft i markedet. I løbet af weekenden steg optimismen til disse foranstaltninger og det boostede det asiatiske aktiemarked. FTSE 100 åbnede også positivt mandag morgen, og mange håber, at de hårde tider med rentestigninger og en svækket kinesisk økonomi måske nærmer sig sin afslutning.
Olien har oplevet en prisstigning, som vi ikke har set siden november sidste år, efter nyhederne om OPEC+ reduktioner i olie leverancerne. Sidste uge annoncerede Rusland, at de ville fortsætte med at begrænse deres eksport, og mange forventer, at Saudi-Arabien vil gøre det samme. Olieprisen steg til næsten 86 dollars pr. tønde, hvilket bekymrer mange centralbanker, som var bekymrede for den faldende inflation.
Sektoren for luksusvare, herunder store navne som Louis Vuitton, Pernod Ricard og Burberry, oplevede et boom i begyndelsen af 2023, da markedsefterspørgslen i Kina synes at have et stadigt stigende potentiale. I takt med at Kinas efterspørgsel er faldet, og de vedvarende problemer med inflation endelig er begyndt at stagnere i de amerikanske og europæiske markeder, så retter sektoren for luksusvarer sin opmærksomhed mod det voksende indiske marked.
Kilder: Bloomberg, AJ Bell, Nasdaq, Yahoo Finance