Dagens finansnyheder

MANDAG 5. aug

<- Tilbage til nyheder

Røde tal på aktiemarkedet. Her er forklaringen!

Play audio

Røde tal på aktiemarkedet

Hvis du startede mandag morgen ud med at tjekke dine aktier, er du med stor sandsynlighed blevet mødt af røde tal i porteføljen. Faktisk er det stort set alle indeks, som er faldet. For det danske, de europæiske og amerikanske indeks er faldet med omkring 1,5 - 2%. Så hvad skal du gøre? Først og fremmest, så er det helt normalt at aktiemarkedet faldet og stiger. Kortsigtede fald er altså forventeligt, og det bedste, du kan gøre imens du rider stormen af, er at minde dig sig om din strategi. Vil du have gode tips til hvordan og ikke mindst forstå, hvordan vores investorpsykologi spiller ind, så se med 7 august, når Pernille er vært på webinaret “Sådan vælger du en investeringsstrategi”.

Skuffende jobtal fra USA

En af grundene til at aktiemarkedet er faldet så meget, skyldes en reaktion på nye jobtal fra USA - de såkaldte kongetal. Rapporten om jobtal viser, at der kun er blevet skabt 114.000 nye job i juli i USA mod ventede 175.000, og det har skabt en frygtreaktion fra investorerne. Den bunder i to ting: at den amerikanske centralbank, Fed, begik en fejl sidste uge ved at holde renten uændret, og at der er en mulig amerikansk recession på vej. De fleste analytikere kalder det dog en overreaktion. Men jobtallene er en af de vigtigste markører, som USA kigger på, når man vil vide, hvordan det går med den amerikanske vækst. Og med udsigt til at der ikke bliver skabt så mange nye jobs som forventet, så frygter man, at det er tegn på en recession.

Japanske aktier falder voldsomt

Tager vi et kig på det japanske marked, så er det samme historie. Det ledende Nikkei-indeks bliver mandag morgen sendt ned med 7,2 %, mens Topix-indekset er nede med over 8 %. Det skyldes, at man i Japan hævede renten til 0,25%, som er det højeste niveau siden 2008. Til sammenligning er gennemsnitsrenten for eurozonen 4,35%. Nikkei og Topix er faldet næsten 20 %. siden deres rekordhøje niveauer 11. juli. Og dermed er de to aktieindeks tæt på et såkaldt bear marked-territorie, som er defineret ved et kursfald på 20% målt fra toppen.

Kilder: Euroinvestor, CNBC, Financial Times

Maiken Reinholdt