Dagens finansnyheder

Mandag d. 14. august

<- Tilbage til nyheder

Russisk Rubel dykker og asiatisk marked falder

Play audio

Tivoli trodser regn

På trods af en meget regnfuld sommer har Tivoli leveret et kvartalsregnskab, der overgår forventningerne på flere punkter. 

I alt har Tivoli omsat for 354,1 mio. kr. i april, maj og juni måned, hvilket er højere end sidste år, hvor de omsatte for 335,7 mio. kr. Samtidig har det første halvår af 2023 generelt vist sig at være bedre end forventet. Nettoomsætningen endte på 416 mio. kr. mod 387,9 mio. kr. sidste år. Dette er en stigning på 7 %.

Den russiske rubel falder

Den russiske valuta rubel falder, hvilket kan presse Ruslands økonomi. Rublen er faldet med 25 % i år alene. Den svækkede rubel påvirker den russiske købekraft og kan sende den russiske inflation i vejret. 

Rublen er faldet til et så lavt niveau, at der nu skal mere end 100 rubler til for at købe én dollar. Det betyder, at det er blevet dyrt for russerne at købe varer i udlandet. Da krigen begyndte, forsøgte man at presse rublen ned, men da prisen på olie og gas steg kraftigt strømmede pengene ind i den russiske statskasse.

Tunge fald på det asiatiske marked

Det store japanske Nikkei-indeks er gået ned med 1,1 %, og det kinesiske HangSeng-indekset er faldet med cirka 2,4 %.

Dette sker på grund af problemer hos en af de største ejendomsudviklere i Kina, ifølge aktiechef Lars Hytting fra Artha Kapitalforvaltning. Han udtaler: "Country Garden har stoppet med at betale renterne på nogle af sine lån, og det skaber usikkerhed i hele Asien".

Særligt aktier inden for ejendomme, relateret til cyklisk forbrug og materialer, er blevet solgt af investorerne.

Lærke Engelbrekt Pedersen