Dagens finansnyheder

Onsdag 14. juni

<- Tilbage til nyheder

Faldende inflation, debat om ligeløn og live sport på Netflix

Play audio

Inflationen i Danmark falder for syvende måned i træk

Ny opgørelse fra Danmarks Statistik viser, at prisstigningerne er aftagende for syvende måned i træk. I maj i år var priserne ”kun” 2,9% højere sammenlignet med maj sidste år. Faldet skyldes især de faldende energipriser på el og gas. I Danmark har vi et ønske om at have et inflationsniveau på ca. 2%. Vi er uden tvivl på rette vej, men det er dog for tidligt at sige, om de høje prisstigninger endegyldigt er fortid. 

Rapport om ligeløn i kvindefag

Debatten om ligeløn i kvindefag er blusset op igen efter en ny rapport udarbejdet af Lønstrukturkomitéen udkom i går, tirsdag.

Her er konklusionen, at ansatte i de såkaldte ”kvindefag” får en lavere løn end ansatte i mandsdominerede fag. Der ses nemlig et markant spring i lønniveauet hos de faggrupper, hvor mere end 70% af de ansatte er kvinder, som for eksempel er tilfældet i pædagogfaget. 

Live sport på Netflix får aktiekursen op

I The Wall Street Journal kan man læse, at Netflix leger med idéen om at lancere en live golfturnering med et mix af professionelle golfspillere og Formel1-deltagere. Turneringen vil eftersignede gå live til efteråret og finder sted i Las Vegas. Markedet reagerede positivt på nyheden, hvilket er reflekteret med en stigende aktiekurs.

Kilder: DR Nyheder, The Wall Street Journal


Lærke Engelbrekt Pedersen