Dagens finansnyheder

Torsdag d. 20. juli

<- Tilbage til nyheder

Stærke regnskaber er temaet i denne uge, hvor flyselskaber, Netflix og Tesla holdt markedet positivt i går

Play audio

Højtflyvende flyselskabsaktier

Det britiske flyselskab Easyjet rapporterede i går en stigning på 7% i passagerantal og en sund stigning i overskuddet, hvilket førte til en opjustering af forventningerne for de resterende to kvartaler af året. American Airlines er blandt de virksomheder, der også rapporterer indtjening i dag, hvilket yderligere kan øge den nylige succes for flysektoren, da mange virksomheder, der blev hårdt ramt af Covid-19-nedlukningerne, begynder at indhente deres tab på grund af fortsat stor efterspørgsel fra de rejselystne passagerer rundt om i verden.

Netflix' forbud mod deling af adgangskoder virker

I begyndelsen af året annoncerede Netflix planer om et kontroversielt forbud mod deling af adgangskoder. Dårligt nyt for os alle, der gratis “låner” vores eks' tantes Netflix-konto, men godt for aktionærerne, der ønsker at se højere overskud. Netflix meddelte i går, at efter forbuddet mod deling af adgangskoder, blev der tilmeldt nye abonnenter i hobetal, da vi åbenlyst er parate til at betale, når vi bliver smidt af den fjerne families konto. De meddelte også en reduktion i omkostningerne til indholdsproduktion på grund af de igangværende strejker blandt forfattere og skuespillere i Hollywood. Aktiekursen forblev moderat positiv som følge af nyhederne om den flotte omsætning.

Elbilernes langsomme indtjening skuffer investorer

Ford indledte ugen med at annoncere en yderligere reduktion i prisen på deres elbiler, idet de desperat forsøger at gøre standardmodellerne mere overkommelige for almindelige forbrugere. Tesla fulgte op med deres regnskabsmeddelelse, der viser, at prisnedsættelsen har ført til en stigning i bilsalget, ligesom hos Ford. Dog er profitmargenerne faldet, hvilket ikke faldt i god jord hos investorerne og fik aktiekursen til at falde.

Kilder: IG, AJ Bell, Nasdaq, Yahoo Finance, Financial Times

Lærke Engelbrekt Pedersen