Ny opgørelse: Så meget lægger den rigeste procent i statskassen

Socialdemokratiets forslag om formueskat har i den grad fået munden på gled hos nogle af Danmarks mest formuende.

Mens nogle truer med at flytte ud af landet og tage alt, hvad de ejer og har med sig, kalder andre det for et »klagekor« af ultrarige danskere.

Bliver udspillet til virkelighed, vil personer med en formue på mere end 25 mio. kr. – eller par med en formue på mere end 50 mio. kr. – skulle betale 0,5 pct. i skat af den del af formuen, der ligger over grænsen.

Det er ikke ligefrem blevet modtaget med kyshånd af rigmænd og -kvinder.

Nu har den borgerlige tænketank Cepos set nærmere på, hvor meget de formuende danskere egentlig betaler i skat.

En opgørelse, som tænketanken har lavet baseret på registerdata, viser, at hvis du er blandt den rigeste procent af danskerne - det er der 48.000 danskere, der er – bidrager du i gennemsnit med 1.941.000 kr. til fælleskassen hvert år.

I det regnestykke har Cepos kun medregnet personrelaterede skatter.

Dermed tages der ikke højde for øvrige skatter som f.eks. selskabsskat, skat på pensionsafkast og arveskat.

Den disponible indkomst for denne gruppe lyder i gennemsnittet på 2.117.000 kr. om året.

Til sammenligning har en gennemsnitsdansker en disponibel indkomst på 320.000 kr. om året og betaler ifølge opgørelsen årligt 247.000 kr. til statskassen.

Kigger man på de fattigste 10 pct. af danskerne, betaler denne gruppe i gennemsnit 137.000 kr. i skat om året, mens deres disponible indkomst lyder på 194.000 kr.

Denne gruppe har en gennemsnitsformue på -442.000 kr., hvilket står i kontrast til den rigeste ene pct. af danskerne, som i gennemsnit har 72.586.000 kr. at gøre godt med.

Selvom der er store forskelle på, hvad hhv. de rigeste og de fattigste danskere har at rutte med, understreger skattebidraget blandt de rigeste, at de bredeste skuldre i forvejen bidrager godt til statskassen, mener Mia Amalie Holstein, som er cheføkonom og underdirektør i Cepos.

»Den rigeste ene procent betaler næsten otte gange så meget som gennemsnittet i skatter og afgifter. Det er i forvejen en meget stor andel, som så vil stige til ni gange så meget, hvis formueskatten indføres,« siger hun.

Den rigeste procent har i dag et personskattetryk på 56 pct.

Bliver Socialdemokratiets udspil om formueskat til virkelighed, vil det stige til 62 pct.

Samtidig vil den rigeste procent i gennemsnit komme til at lægge 2.155.000 kr. i statskassen årligt. Det er 214.000 kr. mere end i dag.

Jeg kunne da godt bruge 214.000 kr., men for dem, der har en formue på mere end 25 mio. kr., kan det synes som et relativt lille beløb. Er vi ikke under bagatelgrænsen her?

»Den her gruppe er i forvejen højt beskattet. Hvis de f.eks. har aktier, betaler de 42 pct. af det, de tjener på deres aktier. Formueskatten kommer oven i alt det,« siger Mia Amalie Holstein og tilføjer:

»De 214.000 kr. er et gennemsnit. Der er nogen, der kun skal betale én krone i formueskat, men der er jo også nogle, der skal betale millioner.«