August blev en aktiefest – i skyggen af Trumps magtspil, renteusikkerhed og vækstfrygt

Investorerne er kommet tilbage fra sommerferie med en solid appetit på aktier.

En sult drevet af en forlænget toldpause mellem Kina og USA og stærke tech-regnskaber plus overraskende nøgletal fra verdens største økonomi.

Tal som har pustet nyt liv i forventningerne om en rentenedsættelse fra den amerikanske centralbank til september.

Forhandlinger om fred i Ukraine og handelsaftalen mellem EU og USA har også medvirkende til det gode humør, og vi fortsætter således de seneste måneders hæsblæsende tempo på finansmarkederne.

August bød på nye rekorder i alle tre amerikanske aktieindeks – Dow Jones, Nasdaq og S&P 500.

Det brede europæiske STOXX 600 indeks var få point fra årets højeste niveau i marts.

I Hongkong er Hang Seng indekset på sit højeste niveau i tre år, og FTSE 100 i UK bød i august på en perlerække af lukkerekorder.

Kigger vi markedets humørbarometer – VIX, også kaldet Frygtens Indeks – kan vi også konstatere, at investorerne er kommet afslappede tilbage fra sommerferien.

I august ramte indekset det laveste niveau i år omkring de 14. Til sammenligning var indekset oppe i 60, da Trump gik i toldkrig tilbage i april.

Markedet synes for en stund at have glemt både toldkrig, frygten for en svækket amerikansk økonomi og advarsler om en ny tech-boble.

Det kan dog stadig skabe dyk i markedet, når den amerikanske præsident går til angreb på USA's uafhængige institutioner.

To fyringer fra Trumps hånd har i denne måned skabt hovedrysten på finansmarkederne og dyk i aktiekurserne.

Det samme har Trump-administrationens historiske opkøb i en amerikansk chipgigant.

Indisk og amerikansk uvenskab

Men vi begynder i Asien. Her er en ny dans ved at finde rytmen – The Elephant Dragon Tango.

Den 12. august var deadline for en handelsaftale mellem USA og Kina, der jo tilbage i april fik en told smidt i hovedet af USA på 145 pct.

De to lande er nu blevet enige om en rammeaftale med 30 pct. told på kinesiske varer og 10 pct. på amerikanske. En ny deadline for en endelig aftale er rykket til begyndelsen af november.

Så heldige var Indien ikke.

Her hævede den amerikanske præsident tolden med yderligere 25 pct. til 50 pct. Det skyldes, at Indien har fortsat importen af olie fra Rusland efter invasionen af Ukraine i 2022.

Det er blevet en torn i øjet på Trump. Han meldte ud i begyndelsen af året, at han kunne stoppe krigen i Ukraine på 24 timer.

Det ved vi alle ikke er sket, og derfor kan Trump ikke længere se gennem fingre med den indiske og russiske olie-aftale, der er med til at finansiere Ruslands invasion af Ukraine.

Trumps toldhammer har slået revner i det ellers varme forhold mellem ham og den indiske præsident Narendra Modi, der har haft en bromance kørende siden Trumps første præsidentperiode tilbage i 2020.

Selvom Indien og USA senere skulle nå til enighed om en ny handelsaftale, er der nu skabt dybe sprækker i tillidsforholdet mellem verdens største og femtestørste økonomi.

‍

Elefanten og dragen

Indien er dog allerede i gang med at finde nye venner.

Landet har igangværende forhandlinger om en stor frihandelsaftale med EU. Mere interessant er det måske, at det kan skubbe to tidligere fjender i armene på hinanden.

Tilbage i april brugte den kinesiske præsident Xi Jinping sætningen "Dragon-Elephant Tango" til at symbolisere den nye samarbejdsvilje mellem Indien og Kina.

De to lande er ellers historisk meget langt fra hinanden på dansegulvet. Vi skal kun tilbage til 2020, for at finde deres sidste væbnede grænsekonflikt, og de to asiatiske giganter har bl.a. en intens konkurrence kørende i Afrika, hvor de begge søger økonomisk og handelsmæssig dominans.

Trumps "America First”-politik kan derfor meget vel være med til at underminere USA's rolle i Asien – og utilsigtet give Kina mere økonomisk og strategisk magt, hvis Indien vælger at se Riget i Midten som en mere pålidelig partner end USA

Trump - the peacemaker

Told-krig og ødelagte venskaber er dog ikke det, der fylder mest hos den amerikanske præsident. Nej, han vil i spil til Nobels fredspris og ønsker selv at blive husket som en "peacemaker."

"My proudest legacy will be that of a peacemaker and unifier."

For at arbejde på sit eftermæle rejste Trump i august til Alaska.

Her mødtes han med den russiske præsident til indledende fredsforhandlinger om Ukraine.

EU og Ukraine var ikke inviteret, så her var der nok stor tilfredshed med, at det ikke i første omgang blev til nogen aftale hen over hovedet på dem.

Efterfølgende har Ukraines præsident Zelinsky været en tur i Washington sammen med EU og NATO for at diskutere tingene med den amerikanske præsident.

Det forløb noget bedre end sidste gang Trump og Zelinsky mødtes. En tåkrummende oplevelse for alle, hvor den ukrainske præsident i det ovale kontor blev beskyldt for både at være dårligt klædt, glemme at sige tak og starte 3. verdenskrig.

Zelinsky har åbenbart lært lektien og huskede at sige tak for USA's støtte – jeg holdt op med at tælle ved tak nr. 8. Mødet mundede ud i, at Trump nu vil arbejde for et face-to-face møde mellem Zelinsky og Putin, måske allerede i begyndelsen af september.

Et kinderæg fra USA

Fra Trumps eget land fik vi i denne måned tre overraskende begivenheder, der satte deres præg på finansmarkederne.

I begyndelsen af måneden landede den amerikanske jobrapport, der var langt svagere end ventet. Juli bød på en fremgang i beskæftigelsen på 73.000 arbejdspladser, mod en ventet fremgang på omkring 110.000. Samtidig kom der en kraftig nedrevidering af jobskabelsen for juni.

Det sløje jobtal skabte fornyet tvivl om styrken i USA's økonomi, og S&P 500-indekset tog i kølvandet på rapporten det største dyk i mere end to måneder.

Tal støtter Trumps drøm

Det lave jobtal er skidt nyt for amerikansk (og dermed global) økonomi, men det er godt nyt for Trumps ønske om en rentesænkning fra den amerikanske centralbank kaldet Federal Reserve.

Trump vil have renten ned, så USA’s hastigt voksende statsgæld bliver bæredygtig.

Lavere renter vil gøre det billigere for amerikanerne at låne penge til forbrug (det amerikanske privatforbrug står for 70 pct. af USA’s BNP), og nemmer for virksomhederne at finansiere nye projekter.

Obligationer vil samtidig blive mindre attraktive og skubbe investorerne over i aktier.

Altsammen noget, der vil få økonomien til at se stærkere ud. Især på kort sigt, hvilket vil være politisk gunstigt for Trump frem mod midtvejsvalgene i 2026.

De amerikanske inflationstal for juli (CPI-tal) bragte præsidentens ønske tættere på at gå i opfyldelse. Det amerikanske forbrugerindeks forblev uændret på 2,7 procent, hvor der ellers var ventet en mindre stigning til 2,8 procent.

Her er der altså endnu ikke tegn på, at toldforhøjelserne på importerede varer for alvor presser priserne op.

Inflation har været den store bekymring hos Federal Reserve (Fed) og hovedårsagen til, at FED-chef Jerome Powell har modstået Trumps pres om at sænke renten.

Men lægger man den seneste måneds sløje jobtal sammen med den uændrede inflation, er en rentesænkning fra Fed til september nu for alvor i spil.

En rentesænkning fra Fed til september er for alvor i spil

Det bekræftede Jerome Powell selv ved hans tale under centralbankens årlige konference i Jackson Hole, Wyoming, sidst i august.

Du er fyret

Ikke en måned uden en kontroversiel fyring fra den amerikanske præsident på hans sociale medie "Truth Social”.

Den sløje jobrapport førte til, at Trump med øjeblikkelig virkning fyrede statistikchefen bag tallene, Dr. Erika McEntarfer. Endnu et eksempel på, at Trump-administrationen blander sig i ellers uafhængige institutioner i det amerikanske system.

Det vækker bekymring på finansmarkederne.

Det så vi bl.a. mandag den 25. august, hvor S&P 500 lukkede i minus. Her blev Federal Reserves uafhængighed endnu engang sat på en prøve, da Trump fyrede den kvindelige Fed-medlem Lisa Cook.

Den amerikanske præsident kan ikke fyre et Fed-medlem bare fordi han er uenig i deres rentebeslutninger. Ellers var Fed-chef Jerome Powell for længst blevet smidt ud af sit kontor.

Men Trump-administrationen mener at kunne bevise, at Cook har lavet fusk med realkreditlån, og det er nok til en fyring.

Trump har i stedet nomineret Stephen Miran, der står bag Trumps økonomiske plan om at svække dollaren. Han skal dog godkendes af Senatet, men med Miran, vil Trump få indirekte indflydelse i Federal Reserve.

Kan tech holde liv i TINA?

Lad os rykke helt tæt på aktiemarkedet.

De institutionelle investorer har gennem de seneste måneder omdirigeret en del af deres investeringer i USA til bl.a. Europa og Asien.

De private investorer har derimod fortsat deres rekord opkøb i amerikanske aktier og dermed understøttet de amerikanske værdiansættelser.

Investeringsbanken Goldman Sachs har været ude og sige, at "TINA-handlen" stadig lever i bedste velgående. Akronymet står for "there is no alternative", med henvisning til investorernes præference for amerikanske aktier.

Advarsler om en kommende korrektion (et fald på mellem 10 til 20 pct.), blandt de højt prissatte amerikanske tech-aktier bliver altså indtil videre overhørt.

Det er blandt andet tech-selskabernes udfordringer i Kina, der bekymrer. Det så vi, da det længe ventede regnskab fra chipgiganten Nvidia landede den 27. august.

Regnskabet slog markedets forventninger, men usikkerhed om det fremtidige salg i Kina skaber usikkerhed i aktien.

Med til den tech-bekymringerne hører nu, at USA's regering har annonceret et statsligt opkøb på 10 pct. i chipgiganten Intel.

"Jeg vil lave den slags aftaler for vores land hele dagen lang", skrev Donald Trump på Truth Social.

Det er lidt af en joker, at smide ind i en sektor, der bærer størsteparten af opturen i de amerikanske aktieindeks.

Det er også de første spæde skridt på vejen mod statskapitalisme i den amerikanske tech-industri.

Interessant når Trump er kendt for at hylde de frie markedskræfter, men det er åbenbart en vej, som den amerikanske præsident vil fortsætte ud af.

Køb dansk?

Vi runder af med endnu en rekord i aktiemarkedet. En af de kedelige.

Det danske C25 indeks er nu officielt det dårligst præsterende ledende aktieindeks i år på udviklede markeder.

Indekset er ned med næsten 7 pct. for året, og lukker august med et minus på lidt over 5 pct.

Den dårlige performance kan hovedsageligt tilskrives en nedjustering hos Danmarks mest værdifulde selskab, medicinalgiganten Novo Nordisk. Også modvind til Ørsted, der er verdensførende inden for havvindmøller, har kostet de danske investorer dyrt.

Det betyder, at der lige nu er rabat på danske kvalitetsselskaber.

Måske nogle investorer de sidste måneder af året vil føle sig fristet til af følge den legendariske value-investor Warren Buffets kendte mundheld; "Køb billigt, sælg dyrt”.