USA rykker tættere på at blive et autokrati, siger Anne Applebaum.

Du skal til at læse en Zetland-historie.

Det betyder, at den er lavet og udgivet af Zetland, og at vi har fået lov til at dele den med dig. Zetland er en anderledes avis, der giver dig mod og lyst til at forstå verden, så vi sammen kan tage ansvar for den.

Hvis du vil have adgang til alle Zetlands serier og historier, skal du blive medlem af Zetland.

‍

Hvornår kan man egentlig kalde et land et autokrati?

Det er en diskussion, der bliver ved med at vende tilbage, fordi USA’s præsident Donald Trump gang på gang har leget med grænserne for det amerikanske demokrati.

I forrige weekend bad Trump sin justitsminister Pam Bondi om at retsforfølge sine politiske modstandere i et opslag på Truth Social, hvilket mediet The New York Times kalder et klart brud på justitsministeriets historiske uafhængighed.

Få dage efter suspenderede tv-selskabet ABC under pres fra de amerikanske myndigheder og præsidenten selv talkshow-værten Jimmy Kimmel – midlertidigt, viste det sig – fordi komikeren havde lavet en upassende joke om mordet på højrefløjsaktivisten Charlie Kirk.

Og ved åbningen af FN’s Generalforsamling tirsdag holdt Trump så en tale, hvor han i rimelig klare vendinger gjorde det klart, hvad han mener om de institutioner, der med store ord og mindre reel handling forsøger at holde fanen for den regelbaserede verdensorden højt.

Men gør det USA til et autokrati?

De sidste mange måneder har jeg været ekstremt optaget af, hvordan Europa skal forholde sig til, at USA ikke længere opfører sig som en forudsigelig allieret, og for et par uger siden talte jeg med Anne Applebaum, der er Pulitzerprisvindende journalist, forfatter og historiker, om netop det.

Interviewet skulle primært have handlet om, at hun i et nyt forord til sin bog Autocracy, Inc. skriver, at USA rykker tættere og tættere på at kunne tælles med i klubben af moderne autokratier, sådan som hun definerer dem.

Men få timer efter vi talte sammen, fløj 19 russiske droner ind i polsk luftrum, og derfor kom interviewet primært til at handle om Europas mulighed for at forsvare sig selv.

Der var vigtige dele af min samtale med Applebaum, som ikke kom med i den historie, men som jeg er blevet ved med at tænke på i ugerne siden, når vi har set, hvordan Trump opfører sig – nemlig dem, der handler om USA’s skred mod autokratiet og måden, det – måske – smitter af på i Europa, og hvad vi kan gøre ved det.

Når man taler med Anne Applebaum, står det hurtigt klart, at spørgsmålet om, hvorvidt USA er ved at udvikle sig til et autokrati, ikke er den slags, der kan afklares med et hurtigt ja/nej-spørgsmål.

“Lad mig lige slå fast, at han ikke har skabt et autokrati, og at USA ikke er et diktatur,” indleder hun. Men hvis sætningen stopper der, misser vi det vigtige. For med Donald Trump i Det Hvide Hus er risikoen for, at USA kan blive et autokrati, ganske reel.

“Men han er i gang med at angribe en række institutioner og at udføre projekter, som vi ved fra andre steder og tidspunkter i historien kan føre til en underminering af demokrati.”

I Autocracy, Inc. beskriver Applebaum, hvordan den moderne version af et autokrati ikke tager sig ud, som vi har været vant til at tænke på dem.

De opstår ikke nødvendigvis på grund af voldelige statskup, tværtimod kan det sagtens ske, at folkevalgte ledere skridt for skridt udhuler demokratiet indefra og langsomt erstatter én styreform med en anden.

Jeg spørger Applebaum, hvilke faresignaler hun ser i USA lige nu, og da hun først går i gang med at remse dem op, ender hun med at tale uafbrudt i flere minutter.

“Så for eksempel er han i gang med at angribe det amerikanske embedsværk. USA har haft et uafhængigt, meritbaseret, apolitisk embedsværk siden slutningen af det 19. århundrede, og det er Trump-regeringen ved at ændre på på tværs af en række ministerier, nok mest bemærkelsesværdigt og bekymrende i justitsministeriet og i efterretningstjenesten FBI. Så de mennesker, der skal arbejde for at opretholde lov og orden, er nu ikke længere ansat til det, de arbejder på vegne af Donald Trump og opfylder hans personlige ønsker, hvilket ikke var sådan, justitsministeriet plejede at fungere.”

Justitsministeriet og FBI er blevet fyldt med folk, som Donald Trump er enige med, hvilket underminerer de checks and balances, der, ligesom vi kender det med magtens tredeling herhjemme, skal sikre, at der ikke samler sig for meget magt på for få hænder. Applebaum nævner ICE, politistyrken, der bliver brugt til at deportere immigranter, der tager ekstremt hårdhændede metoder i brug, og som er svære at stille til ansvar:

“I stedet for politibetjente, der har navneskilte på, hvilket er sædvane i USA, har de her mennesker ikke uniform på, og de er ofte maskerede,” siger hun.

Og så er der militæret, der sættes ind i gaderne i blandt andet Los Angeles og Washington D.C, siger Applebaum og påpeger, at hun ikke mener, at der har været nødsituationer, der retfærdiggjorde de beslutninger. Hun spørger så, om hun skal liste flere eksempler på, at det amerikanske demokrati er i forfald.

Det kan være fristende at se den udvikling som noget, der bare angår amerikanerne og ikke os i Europa, men det vil være en klar fejl, siger Applebaum.

Udviklingen har nemlig også klare udenrigspolitiske konsekvenser.

“For Europa mener jeg, at den vigtigste konsekvens er – og det siger de i øvrigt også selv – at Trump-regeringen ikke længere ser USA som den naturlige leder af sammenslutningen af demokratier.”

Betydningen for Europa vender vi tilbage til. For nu er det vigtige bare at forstå, at Applebaum mener, at USA er på vej ned ad en mørk sti, som autokratiske lande før dem har trådt ned ad.

Men det er hun ikke den eneste, der har peget på.

Få uger efter Trump igen rykkede ind i Det Hvide Hus i starten af 2025, skrev Harvard-professoren og forfatteren til bogen How Democracies Die, Steven Levitsky, at USA styrede mod autokratiske tilstande. En undersøgelse blandt 500 amerikanske politologer viste, at størstedelen af dem i et eller andet omfang delte den analyse.

Grunden til, at det lige præcis er Anne Applebaum, jeg gerne vil tale med det om, er den her: Hendes bog Autocracy, Inc. handler ikke bare om alle de forskellige måder, et autokrati kan tage sig ud på. Den handler også – den handler især – om, hvordan de understøtter hinanden og i nogle tilfælde nærmest smitter hinanden med deres autokratiske tendenser.

I Autocracy, Inc. kommer hun med et eksempel, som kan virke undseeligt, men som jeg ikke har kunnet lade være med at tænke på.

Det handler om Kirgisistan, der var en del af Sovjetunionen, men som Applebaum beskriver som et land, der sidenhen har fået opbygget et stadig stærkere civilsamfund og en friere presse.

Da jeg selv besøgte hovedstaden Bisjkek i 2016, fik jeg også indtrykket af, at man nød friheder der, som det ikke var alle deres nabolande forundt. Der blev diskuteret politik på nyåbnede caféer, der blev serveret fancy filterkaffe, og for backpackere som mig selv var Bisjkek sådan en by, man hyggede sig i, mens man forsøgte at skaffe sig et turistvisum til det hermetisk lukkede Tadsjikistan.

Men i de senere år er udviklingen vendt, siger Applebaum. Siden 2022 er Ruslands investeringer og handel med Kirgisistan blevet intensiveret, og i den samme periode, hvor russiske penge er begyndt at spille en markant større rolle i den kirgisiske økonomi, er landets eget styre selv blevet tiltagende autokratisk, skriver hun. Det er ikke et tilfælde, siger hun.

Hvis USA rent faktisk er ved at udvikle sig til et autokrati, vil Trump-regeringens autokratiske tendenser så også smitte af på Europa, hvis ikke vi sætter grænser for, hvordan vi samarbejder?

“Jamen, selvfølgelig, og det sker allerede. Der er europæiske politikere og politiske partier, der kopierer Trumps retorik, og som forsøger at føre den samme politik. USA sætter et eksempel, og verden følger det, og de er især indflydelsesrige i den demokratiske del af verden. USA’s indenrigspolitik er på forsiden af aviser over hele verden. Så ja, jeg tænker, at det i sagens natur påvirker politikken i andre lande.”

Afsmitningen er ikke bare en risiko for fremtiden, men noget, Applebaum allerede ser tegn på, siger hun og oplister et par eksempler.

“Nigel Farage låner MAGA-bevægelsens sprog i Storbritannien, det gør Alternative für Deutschland også i Tyskland. I Polen har vi politiske bevægelser, som direkte kopierer taktikker og sprogbrug. Man behøver ikke se langt efter eksempler på, at stort set alle europæiske lande har nogen, der ser MAGA-bevægelsen som et eksempel til efterlevelse eller som noget, man kan imitere eller tilpasse til Europa. Det her er en sjov historie, men i Polen var der et CPAC-møde lige inden sidste runde af præsidentvalget i foråret. CPAC er ligesom begyndt at leje sig selv ud og sætte et slags MAGA-show op, og det gjorde de så her. Kristi Noem, der er USA’s minister for indenrigssikkerhed, deltog.”

Det er rigtigt, som Applebaum siger, at Republikanernes konvent CPAC bliver afholdt i Polen og Ungarn, at forretningsmanden Elon Musk forsøgte at blande sig i både tysk og engelsk immigrationspolitik, og at de europæiske højrefløjspartier låner MAGA-republikanernes retorik. Men jeg kan ikke lade være med at tænke, at det også virker en smule belejligt at give amerikanerne skylden for Europas egen politiske splittelse. Og så er der det andet spørgsmål, der presser sig på: Hvad er alternativet til at handle med USA?

“Der er ikke noget alternativ til USA,” slår Anne Applebaum fast. “Der er ikke nogen alternativ magthaver, som Europa kan alliere sig med og forme sig efter. Det kommer ikke til at ske igen. Så det eneste alternativ er, at Europa må finde en måde selv at kunne varetage sine interesser og tale med en samlet stemme.”

Som Anne Applebaum skriver i Autocracy, Inc., er moderne autokratier nemlig ikke styret af ideologi, men af egeninteresser og profitmaksimering, og i takt med at USA kommer til at minde mere og mere om dem, bliver de også mere uforudsigelige at handle med. Det vil gøre dem til en mindre attraktiv handelspartner, og i stedet for at begræde tabet af den gamle verdensorden er det på tide, at Europa tager plads for bordenden i en ny, hvor de præsenterer sig for omverdenen som den stabile handelspartner, USA plejede at være.

“Det her er øjeblikket, hvor Europa skal sige: Okay, invester jeres penge her. Vi er stabile, vi har et retsstatsprincip, I ved, hvordan vores politik kommer til at være, fordi I kender til de processer, som afgør dem – de er resultatet af forhandlinger. Europa er den stabile fremtid. Og det er jo en salgstale, der har den fordel, at den også er sand. Så Europa skal sælge sig selv som centrum for den regelbaserede globale velstand.”

Hvis Europa har held til at sælge sig selv udadtil som repræsentant for den regelbaserede verdensorden, vil det også være sværere at blive smittet med autokratiske tendenser. Selvom et lille land som Kirgisistan kan lade sig smitte af en stormagt som Rusland, bør det nemlig ikke kunne ske, hvis Europa vokser sig til en supermagt på lige fod med USA.

Men det kræver selvfølgelig, at europæerne rent faktisk er enige om, at det her er retningen, Europa skal i – og det er der trods alt også grund til at være i tvivl om, hvorvidt de er.

Men som du også nævner selv, er Europa jo også ekstremt splittet, hvad angår idéerne om for eksempel den regelbaserede verdensorden, og der er masser af partier, der er på linje med Donald Trump. Tror du, at USA er et unikt tilfælde i Vesten, eller kommer den næste udgave af ‘Autocracy, Inc.’ til at handle om Europa?

“USA sætter et eksempel, og andre følger efter. Det har altid været sandt. Men det er også sandt, at europæerne nogle gange reagerer imod USA. Og det er der også andre lande, der gør, for eksempel Canada, hvor det seneste valg endte med at blive en modreaktion mod den konservative kandidat, fordi han ikke tog nok afstand til Donald Trump.”

Europa kan altså ikke ignorere den autokratiske udvikling i USA, mener Applebaum. Nu er det op til os selv at finde ud af, om vi vil reagere ved at kopiere dem eller blive det modsatte af dem.

“Og jeg vil ikke forudsige, hvordan det ender. Vi må se.”

‍

Som medlem af Zetland får du…

• 🌞 Morgenoverblik – Et nyhedsoverblik på fem minutter
• 🚁 Vores daglige nyhedspodcast, Zetland Helikopter, der graver dybt i døgnets vigtigste begivenhed
• 📖 Tidens vigtigste historier, der giver mod og lyst til at forstå verden
• 🚀 100% journalistik, 0% blinkende annoncer
• 💬 Nysgerrige samtaler, hvor vi i fællesskab bliver klogere