Hvad er en aktieanalytiker?

When We Say "Analysts Are Expecting…" Here's What That Actually Means

Hvis du har lyttet til Dagens nyheder, har du hørt os sige ting som "analytikere forventer stærke regnskaber" eller "analytikere har nedjusteret aktien."

Men hvem er disse analytikere egentlig, hvad kigger de på, og hvor meget bør du lægge i det, de mener?

Her får du forklaringen.

Hvem er "analytikerne", vi hele tiden citerer?

En aktieanalytiker er en person, hvis job er at researche virksomheder og vurdere, om deres aktier er værd at købe, beholde eller sælge.

De graver i regnskaber, bygger detaljerede modeller over, hvordan en virksomhed vil klare sig, og følger alt fra ledelsens beslutninger til branchetendenser.

De fleste analytikere som vi taler om i Dagens nyheder er dem, som arbejder for bankerne og publicerer deres research, så kunder og medier kan læse den. Og det er deres ratings og kursmål, der skaber overskrifter.

Så er der en mere stille analytikere, som arbejder i investeringsforeningerne og pensionskasserne. De laver lignende research, men holder det intern og bruger den til at styre egne porteføljer frem for at publicere den offentligt.

Begge typer plejer at specialisere sig. En analytiker kan bruge hele sin karriere på at følge danske eller nordiske banker, vindenergiselskaber eller medicinalvirksomheder.

Hvad er en aktieanalytiker?

En aktieanalytiker researcher virksomheder og vurderer, hvordan kursen vil udvikle sig.

Hvad "Køb", "Behold" og "Sælg" egentlig betyder

Analytiker-ratings kommer i flere forskellige udgaver:

  • En købsanbefaling betyder, at analytikeren tror aktien vil klare sig bedre end det bredere marked eller branchen.
  • En hold- eller "neutral"-anbefaling betyder, at aktien ser rimeligt værdiansat ud på det nuværende niveau.
  • En salgsanbefaling betyder, at analytikeren forventer, den vil klare sig dårligere.

Sædvanligvis publicerer analytikere også kursmål – det vil sige deres skøn over, hvor aktiekursen skal hen indenfor de næste 12 måneder.

Og der er selvfølgelig ikke en garanti for at de har ret.

Deres kursmål er resultatet af en finansiel model, bygget på antagelser om vækst, overskud og andre økonomiske forhold.

Regnskabssæson

Analytikere publicerer også indtjeningsestimater – det vil sige prognoser for, hvor meget overskud en virksomhed vil rapportere hvert kvartal.

Det er her, det bliver interessant for markederne.

Når en virksomhed aflægger regnskab, bevæger aktiekursen sig ofte ikke på baggrund af, om tallene var gode eller dårlige, men om de var bedre eller dårligere end det, analytikerne og markedet havde forventet.

En virksomhed kan rapportere rekordoverskud og alligevel se sin aktiekurs falde – hvis overskuddet landede en smule under det, markedet havde indregnet.

Hvad analytikere er værd – og hvordan du bruger dem

Der er reel værdi i det, analytikere gør. De har dyb branchekendskab, opsøger viden på investormøder og konferencer samt detaljerede finansielle modeller.

Når en erfaren analytiker peger på en risiko eller identificerer en trend, er det værd at lægge mærke til. Men der er også grænser.

Sell-side analytikere arbejder for banker med forretningsrelationer til de virksomheder, de rater – det skaber en interessekonflikt, som forklarer, hvorfor der næsten altid er markant flere købsanbefalinger end salgsanbefalinger.

Og ingen model kan forudsige et regulatorisk indgreb eller en ny teknologi, der påvirker en hel branche natten over.

Den mest nyttige måde at bruge analytiker-research på er derfor som kontekst for dine beslutninger og altså ikke en købs eller salgskommandoer.

Analytikerne fortæller dig, hvad markedet allerede forventer: hvor meget vækst der er prissat ind, hvilke risici der er på radaren, og hvad der skal til for at investeringscasen holder.

Brug det til at stille bedre spørgsmål til din næste investering.

Advarselssignaler og sunde vaner

Køb ikke en aktie udelukkende på baggrund af en analytiker.

At en analytiker ændrer sin rating er mere information og ikke et signal til at du skal købe eller sælge. Stil altid spørgsmålet: passer det til mine mål, min tidshorisont og min samlede portefølje?

Vær kritisk over for meget ekstreme kursmål. Når et kursmål ændres fx til at aktien vil fordobles på tolv måneder, så spørg, hvilke antagelser der ligger bag det. Hvis noget lyder for godt til at være sandt, er det ofte tilfældet.

Tænk langsigtet. Det kan være enormt tidskrævende at følge regnskaber og analytikernes analyser. Og for at være helt ærligt, så giver det ikke mening for langt de fleste investorer.

For de fleste af os, er brede diversificerede fonde og regelmæssig investering bedre end at forsøge at handle på baggrund af ratings.

Men uanset hvad, så ved du hvem vi taler om, når du hører os sige "analytikere forventer..." i Dagens nyheder.

69a861f7477b882651fb517e