Pengedagbog fra en 31-årig Kommunikations Manager i Berlin

Har du nogensinde tænkt over, hvordan andre kvinder egentlig håndterer deres penge?

‍I vores serie Min pengedagbog deler vi det hele – fordi det at tale om penge ikke bør være tabu.

Hver uge deler et anonymt medlem en uge med deres forbrug - helt uden filter.

Mit forhold til penge

‍

Fik du økonomisk opdragelse med hjemmefra?

‍Ja, lidt. Jeg voksede op i Indien, hvor familier historisk set har haft dårligere økonomiske vilkår og økonomisk usikkerhed.

Så det at spare penge var for mine forældre og bedsteforældre en måde at skabe tryghed på – at kunne opbygge formue, give deres børn bedre muligheder og sikre sig selv, når de blev ældre.

Min mor stoppede med at arbejde, da min bror og jeg var små, og har siden været hjemmegående.

Min far sagde sit job op og startede en virksomhed, der ikke gik særlig godt, så vi fik altid at vide, at vi skulle være forsigtige med vores forbrug, og at opsparing var altafgørende, så vi ikke skulle kæmpe økonomisk.

Penge var aldrig et tabu i vores hjem – det blev talt meget om, især vigtigheden af at spare.

Faktisk blev frygten for økonomisk usikkerhed indprentet i os, så vi aldrig brugte for meget. Da vi blev ældre, i tyverne, lærte min far os lidt om investering.

Men fordi jeg flyttede til Europa som 21-årig, har det været sværere for mig at investere her end det ville have været i Indien, da markederne er vidt forskellige.

Hvad var dit første job – og hvorfor fik du det?‍‍

Mit første job var under min kandidatuddannelse i Frankrig, efter jeg flyttede til udlandet.

Jeg ville supplere mine leveomkostninger, så jeg begyndte at passe to drenge, der kun talte fransk – og jeg talte kun engelsk.

Det varede ikke så længe.

Derefter fik jeg en praktikplads i en international organisation som en del af mine studier, hvor jeg tjente nok til at kunne betale min husleje.

‍

Bekymrede du dig om penge som barn?‍

Ja og nej.

Ja, fordi mine forældre altid fik os til at føle, at vi ikke havde mange penge, og derfor skulle vi konstant være i spare-mode. Hver udgift blev nøje overvejet. Men der var korte perioder, hvor min far klarede sig godt, så vi bekymrede os mindre.

Samtidig behøvede vi ikke bidrage økonomisk – vi blev bare opfordret til at fokusere på vores studier og sikre os gode jobs i fremtiden. (Fun fact: jeg har nu et job, jeg vil kalde gennemsnitligt lønnet i forhold til min uddannelse og erfaring, men jeg forlod et “velbetalt” job, fordi det ødelagde min mentale sundhed – en beslutning mine forældre havde svært ved at forstå).

‍

Hvornår blev du økonomisk ansvarlig for dig selv?‍‍

Som 22-23-årig, omkring det tidspunkt jeg afsluttede min kandidatuddannelse.

Heldigvis finansierede mine forældre mine studier (et stort privilegium) ud af deres opsparing.

Men efter jeg blev færdiguddannet, fik jeg et deltidsjob på en café for at kunne forsørge mig selv, mens jeg søgte arbejde – jeg ville ikke blive ved med at spørge mine forældre om penge.

Bekymrer du dig om penge nu?‍‍

Ja, hele tiden. Jeg er altid bange for, at hvis jeg pludselig mister mit job, eller bare på et tidspunkt i fremtiden, så har jeg ikke nok penge til at forsørge mig selv.

‍

Hvad er din største økonomiske fortrydelse?‍‍

At jeg ikke lærte om og begyndte at investere tidligere. Jeg startede først for et par år siden og prøver stadig at finde ud af det.

‍

Hvilke økonomiske mål arbejder du på?‍

Jeg vil have en solid investeringsportefølje og samtidig øge min indkomst, så jeg ikke behøver at bekymre mig om penge, som mine forældre altid gjorde.

Jeg vil gerne kunne vælge mine jobs ud fra lyst – ikke nødvendighed.

På længere sigt er målet at kunne købe en lejlighed og have €500.000–€1.000.000 (£439.936–£879.873) investeret, som vokser over tid gennem renters rente.

‍

Hvem er din økonomiske rollemodel (hvis nogen)?‍

Min far, helt klart.

På trods af at han aldrig fik nogen finansiel uddannelse fra sin egen familie, og at han voksede op under svære forhold (strenge forældre og en kone – min mor – med alvorlige psykiske problemer), var han eneforsørger og lærte selv at investere.

Det betød, at selv i årevis uden fast indkomst formåede han at opbygge investeringer nok til at forsørge sin familie og betale for, at jeg kunne tage en toårig kandidatuddannelse i Europa – hvilket ikke var billigt.

‍

Refleksioner over mit forbrug‍

Hmm, jeg tror helt sikkert, jeg bruger en del penge på kaffe hver dag.

Det er min guilty pleasure, men jeg indser, at jeg faktisk ikke bruger så meget på andre ting udover mad.

Jeg er ret tilfreds med mine forbrugsvaner, og jeg er generelt forsigtig – men det skyldes også, at jeg elsker at rejse og besøge min familie i Indien.

I år har jeg allerede besøgt Italien, Frankrig, Danmark, Brasilien, Uruguay, Argentina og Indien.

Så jeg bruger ofte mange penge på én gang på flybilletter, overnatning osv.

Ugens forbrug

Mandag - 1.312 kr. (£154.79)

‍Kaffe: 43 kr. (£5.10)

Medlemskab af co-working space (månedligt): 1.045 kr. (£123.18)

Dagligvarer: 224 kr. (£26.40)

‍

Tirsdag - 287 kr. (£33.87)‍

Restaurant besøg: 224 kr. (£26.40)

Kaffe: 63 kr. (£7.48)

‍

Onsdag - 165 kr. (£19.36)‍

Kaffe + kage: 90 kr. (£10.56)

Dagligvarer: 75 kr.(£8.80)

Torsdag - 582 kr. (£68.63)‍

Kaffe: 60 kr. (£7.04)

Boligartikler (rengøringsklud, neglefil, deodorant): 149 kr. (£17.60)

Keramikundervisning (ugentlig): 373 kr. (£44.00)

‍

Fredag - 381 kr. (£44.87)‍

Kaffe: 82 kr. (£9.68)

Stor indkøbstur (inkl. snacks og dessert): 299 kr. (£35.19)

‍

Lørdag - 261 kr. (£30.80)‍

Kaffe + pain au chocolat: 75 kr. (£8.80)

Frokost (salat): 37 kr. (£4.40)

Bog (“Dream Count” af Chimamanda): 149 kr.(£17.60)‍

‍

Søndag - 172 kr. (£20.24)

Kaffe + croissant: 60 kr. (£7.04)

Aftensmad: 112 kr. (£13.20)

Samlet forbrug for ugen: 3.152 kr. (£371.56)