2025 – og iværksætteri er stadig “mandearbejde”?

Vi skriver 2025. Og alligevel lever vi stadig i en virkelighed, hvor iværksætteri alt for ofte forbindes med mænd – og hvor kvinder, der bygger virksomheder, bliver omtalt som noget særligt.

Noget anderledes.

Som kvindelige iværksættere.

Du tænker måske: “Herregud - Er det nu også et problem”.

Og det er det.

For sproget afslører noget dybere: At normen stadig er manden. At vi stadig betragtes som undtagelsen, ikke standarden.

Og det skaber ikke kun skæv repræsentation – det skaber også tvivl, usynliggørelse og begrænsede forventninger.

For hvorfor er det stadig overraskende, når kvinder lykkes med at skalere globale virksomheder, tiltrække kapital eller udfordre konservative industrier?

Og hvorfor – efter at have rejst millioner i funding, vundet verdens største startupkonkurrence og opbygget et globalt community med tusindvis af betalende medlemmer – bliver vi stadig mødt med spørgsmålet:

"Nå, men er det en rigtig forretning?"

Det er den virkelighed, vi står i.

Og det er netop derfor, vi ikke længere kan nøjes med at tale om kvindelige iværksættere, som om vi er en særlig niche.

Vi er ikke en niche.

Vi er en bevægelse.

Vi er en realitet.

Og vi er her for at blive

Vi har bygget en global virksomhed. Alligevel bliver vi undervurderet.

Vores rejse startede med en enkel idé: at skabe et trygt og inspirerende læringsfællesskab for kvinder, der ønskede at forstå og eje deres økonomi, og på kort tid opnåede vi en række milepæle, der vidner om vores evne til at skabe både værdi og varig forretning.

Vi markerede os blandt andet ved vores nyskabende tilgang til finansiel ligestilling og blev optaget på Forbes 30 Under 30-lisen.

Samtidig lykkedes os at vinde en af verdens største start-up konkurrencer for vores bæredygtige vækstmodel og sociale indvirkning.

Sideløbende har vi bygget et globalt community med mere en 80.000 medlemmer, der bekræfter, at vores læringsunivers opfylder et reelt behov - og vores bog “Girls Just Wanna Have Funds” er solgt i over 150.000 eksemplarer verden over.

Det er aldrig set før.

Vi blev optaget i verdens mest prestigefyldte acceleratorprogram, hvor kun en brøkdel af ansøgere bliver udvalgt, og det er lykkedes os at rejse flere millioner kroner fra førende europæiske og amerikanske investorer.

Og efter fem år er vi her stadigvæk - i et marked hvor færre end 10 % overlever de første to år.

Disse resultater bekræfter, at vores fællesskab ikke blot er en niche, men en global virksomhed med bæredygtig vækst og betydelig indflydelse.

Alligevel bliver vi ofte mødt med skepsis:

“Men er det nu rigtig tech? Rigtig innovation? Rigtigt iværksætteri?”

Det er den tvivl, vi vil sætter en stopper for.

Eksempler på kvindelige iværksættere, hvis historier næsten er gået tabt

Det er ikke kun i dag, at kvinder har måttet kæmpe for at få anerkendelse som iværksættere. Mange af de første pionerer står kun svagt spor i historiebøgerne, selvom deres bidrag var afgørende:

• Victoria Woodhull (1838–1927) Verdens første kvindelige børsmægler i New York i 1870’erne og markant suffragette. Hendes firma banede vejen for kvindelig deltagelse i finansverdenen.
• Madam C. J. Walker (1867–1919) Ofte omtalt som USA’s første kvindelige millionær på egen hånd for sine hårplejeprodukter til afroamerikanske kvinder.
• Margaret Hamilton (f. 1936) Computervidenskabsleder, der ledede udviklingen af Apollo‑rumfartens ombordsoftware og introducerede begrebet ‘software engineering’ som disciplin.
• Patricia Bath (1942–2019) Oftalmolog, der opfandt laserfasetomi, en banebrydende behandling for grå stær, som har genoprettet synet for millioner.
• Mary Anderson (1866–1953) Opfandt den første fungerende vinduesvisker i 1903 – en simpel, men revolutionerende opfindelse, der stadig beskytter millioner af bilister hver dag.‍
• Josephine Cochrane (1839–1913) Amerikansk opfinder, som i 1886 udviklede den første kommercielt levedygtige opvaskemaskine for luksushoteller og luksushjem, og lagde fundamentet for de moderne opvaskemaskiner i husholdninger verden over.

Jeg kunne blive ved med at nævne navne, men disse opfindelser viser, hvordan kvinders kreativitet fortsætter med at forme vores verden - minder os om, at selv når kvinder har skabt innovation og succes, bliver deres historier ofte glemt eller forenklet.

Præcis den slags usynlighed, vi stadig kæmper imod i dag.

Iværksætteri har ikke et køn – men barriererne har

Da vi startede, handlede det ikke om køn. Det handlede om en idé. Et problem, vi ville løse. En lyst til at skabe noget, der kunne gøre en forskel.

Vi betragtede os som iværksættere.

Punktum.

Men vi opdagede hurtigt, at verden ikke så os på samme måde.

For køn betyder stadig noget – ikke for vores evner, men for den måde, vi bliver modtaget på.

Kvinder får flere spørgsmål om risiko og færre om vision. Vi bliver spurgt: “Hvordan vil I håndtere modgang?” Mænd bliver spurgt: “Hvordan skalerer I til global succes?”

Det er ikke nødvendigvis bevidst diskrimination.

Det er indgroede forventninger.

Mønstre, vi ikke engang opdager, vi følger.

Men effekten er reel: Når kvinder mødes med skepsis, før de mødes med nysgerrighed, skaber det modvind allerede fra start.

Og det betyder noget.

For når det at lykkes kræver dobbelt energi, dobbelt bevisførelse og dobbelt stamina, er det ikke mærkeligt, at mange kvinder vælger en anden vej – en, hvor betingelserne ikke føles som et eksperiment.

Vi siger ikke, det er synd for os. Vi siger, det er et tab for samfundet.

For hver gang en dygtig kvinde dropper sin idé, fordi hun ikke føler sig “iværksætteragtig nok”, mister vi både innovation, arbejdspladser og nye løsninger på virkelige problemer.

Lad os kalde det, hvad det er: Iværksætteri

Der er ingen grund til flere undskyldninger, forbehold eller særlige præfikser. I

værksætteri er ikke forbeholdt ét køn, én livsstil eller en bestemt måde at arbejde på.

Kvinder har allerede vist, at de kan bygge og skalere globale virksomheder med samme ambition og innovation som alle andre.

Derfor handler det ikke om at tilpasse os systemet – det er systemet, der må indrette sig på nye modeller for lederskab, samarbejde og vækst.

Så næste gang du møder en kvinde, der har skabt noget banebrydende: Glem etiketten “modig” og spørg i stedet, hvilken tilgang og strategi hun har brugt.

Og når du hører om en succesfuld startup, så undlad at tvivle på, om det er “rigtigt” iværksætteri.

Bed om fakta, mål og resultater – og vurder projektet på præcis det grundlag, du ville bruge for enhver anden virksomhed.

For vi er ikke “kvindelige iværksættere” som en særkategori.

Vi er iværksættere. Punktum.