En ægte Halloween-gyser på finansmarkederne – med Asien, USA og techgiganterne i de bærende hovedroller

Oktober blev en sand gyser på finansmarkederne.

Handelskrigen mellem Kina og USA spøgte, bekymringen om en AI-boble i aktiemarkedet voksede, og den voldsomme stigning i guld og sølv-prisen stoppede brat.

I den amerikanske centralbank famlede chefen Jerome Powell rundt med bind for øjnene.

Verdens største økonomi er delvist lammet af nedlukning, da politikerne ikke kan blive enige om en ny finanslov.

Tusindvis af ansatte er derfor sendt hjem – bl.a. dem, der leverer den månedlige jobrapport og inflationstallene. To af de vigtigste nøgletal i centralbankens rentebeslutninger.

Investorerne var mest skræmte midt på måneden, hvor VIX-indekset  (Volatility Index) sprang fra 15 til 25 pct.

Sidst på måneden begyndte investorerne at tro på en handelsaftale mellem præsident Xi og Trump, og det så ud til, at Powell ville famle sig frem til en rentesænkning.

Så manglede vi bare flotte regnskaber fra de tunge amerikanske tech-selskaber, så AI-ballonen – og aktierne – kunne flyve endnu højere.

Om det blev slik eller ballade for investorerne slut på måneden, vender vi tilbage til.

Først skal vi til Asien. Her sendte en kvinde de japanske aktier mod nye rekorder, mens præsident Xi samlede sit topteam for at lægge planer for Kinas – og dermed den globale økonomis – fremtid.

Japansk aktierally tager fart

Midt på måneden blev Sanae Takaichi meget overraskende valgt som ny formand for regeringspartiet LDP.

Få dage senere blev hun udpeget som Japans første kvindelige premierminister.

Takaichi har lovet finanspolitiske lempelser for at sætte skub i verdens fjerdestørste økonomi.

Landet halter bl.a. efter på den grønne og digitale omstilling og har mistet konkurrenceevne i forhold til bl.a. Kina og Sydkorea.

Den 64-årige Sanae Takaichi er politisk protegé af den tidligere premierminister Shinzo Abe (2012–2020). Efter finanskrisen leverede han store finans- og pengepolitiske lempelser i Japan – hvilket førte til en stigning i Nikkei-indekset på næsten 100 pct. gennem hans regeringsperiode.

Med Takaichi øjner investorerne nu en ny omgang “Abenomics”. Det har sat yderligere skub i Nikkei-indekset, der består af 225 selskaber – bl.a. Softbank, Sony og Teradyne – noteret på Tokyo Stock Exchange. Den seneste måned er indekset steget med næsten 16 pct.

‍

Den gode aktiestemning i Japan finder vi også i resten af Østasien. Sydkoreas Kospi indeks er oppe med 71 pct. for året, det kinesiske Hang Seng er oppe med 32 pct. og i Taiwan er indekset oppe med 23 pct.

Til sammenligning er det toneangivende amerikanske S&P 500 indeks oppe med 16 pct. for året.

Det understøtter fortællingen om, at investorerne er begyndt at se sig om efter alternativer til de amerikanske aktier.

Kina lægger planer for vores fremtid

Vi bliver i Asien.

Mens den amerikanske præsident har haft travlt med en fredsplan i Gaza, at bygge en balsal i Det Hvide Hus og kaste toldtrusler mod Canada og Kina på de sociale medier – ja, så har den kinesiske præsident haft sine topembedsmænd samlet på Jingxi-hotellet i Beijing.

Her har de i ro og mag lagt kursen for Riget i Midten de næste fem år.

Og når Kina lægger planer, mærkes det i hele den globale økonomi.

Den nye femårsplan for Kina 2026–2030 (nummer 15 i rækken) bliver først præsenteret på Folkekongressen til marts næste år.

Men allerede nu ved vi, at Kina sigter mod – og er godt på vej – til at blive en teknologisk og grøn supermagt med en høj grad af selvforsyning.

Kinas ambitioner er ingen hemmelighed for den amerikanske præsident, der især har travlt med at stække Kinas dominans inden for de strategisk vigtige sjældne jordarter – en gruppe på 17 metaller, der spiller en helt central rolle i alle moderne teknologier inden for fx AI, den grønne omstilling og forsvarsindustrien.

De spiller derfor også en helt central rolle i handelskrigen mellem Kina og USA.

Det så vi fredag den 10. oktober, hvor Trump truede med 100 pct. ekstra told på kinesiske varer ind i USA.

Truslerne kom på bagkant af Kinas forstærkede kontrol med eksporten af sjældne jordarter, hvor landet sidder på 90 pct. af produktionen – og den største viden om bearbejdningen af dem.

Allerede om søndagen var den amerikanske præsident dog klar på sit sociale medie Truth Social med forsonende toner.

Afgørende møde mellem Xi og Trump

Den sidste uge i måneden mødtes de to så til deres første ansigt-til-ansigt møde siden 2019.

Det skete under APEC-topmødet i Sydkorea.

Mødet varede omkring en time og fyrre minutter og resulterede i en etårig aftale, hvor USA sænker tolden på kinesiske varer fra cirka 57 pct. til 47 pct.

Til gengæld opgiver Kina de varslede eksportbegrænsninger på sjældne jordarter.

I sædvanlig stil udtalte Trump efter mødet, at det var forløbet “fantastisk” og gav det karakteren 12 ud af 10.

Xi understregede på sin side, at de økonomiske spændinger mellem landene er “normale” og kan “håndteres gennem dialog og gensidig respekt”.

Tilbage står dog, at Kina fortsat sidder på 90 pct. af verdens produktion af sjældne jordarter.

Det betyder, at Xi når som helst kan lamme amerikansk og europæisk teknologiproduktion – eller i hvert fald forstyrre forsyningskæderne ganske alvorligt.

USA sidder til gengæld på de mest avancerede AI-chips, men også her er Kina på vej frem trukket af bl.a. Alibaba og Huawei Technologies.

Så selvom Xi og de kinesiske virksomheder gerne vil have adgang til det lukrative amerikanske marked, sidder Kina stadig med de bedste kort på hånden.

Oktobers solide kinesiske eksporttal vidner også om, at den kinesiske økonomi holder stand trods amerikanske toldmure.

Ifølge analytikere er aftalen da også et taktisk skridt snarere end en varig løsning på de dybereliggende konflikter mellem USA og Kina – “Det her er ikke en handelsfred, men snarere et nødvendigt pusterum,” som en økonom udtalte til Reuters.

Centralbank famler i mørket

Dagen efter handelsaftalen mellem Kina og USA faldt på plads, gjorde investorerne sig klar til en anden vigtig begivenhed: Rentemødet i den amerikanske centralbank.

Optakten til mødet var dramatisk.

De offentligt ansatte i USA har i skrivende stund været hjemsendt uden løn i fire uger, fordi politikerne i Washington ikke kan blive enige om finansloven for det kommende år.

Amerikanerne er ikke ubekendte med nedlukninger af den offentlige sektor. Normalt varer de i gennemsnit kun godt en uge.

Den længste nedlukning hidtil var tilbage i 2018 og varede 35 dage.

Centralbanken måtte derfor træffe sin rentebeslutning uden de vigtige jobtal, fordi der ganske enkelt ikke var medarbejdere på kontoret til at regne dem ud.

Det blev til årets anden rentesænkning på 0,25 procentpoint fra centralbankchef Jerome Powell – præcis som markedet havde forventet.

Powell lagde dog på det efterfølgende pressemøde en dæmper på investorernes forventninger om endnu en rentesænkning i december. Ved det seneste rentemøde i september havde han ellers signaleret yderligere to sænkninger i år.

Derfor reagerede S&P 500 ikke med stigninger, som ellers er den normale reaktion efter en rentesænkning.

Dårlig metalsmag i munden

I oktober ramte prisen på guld for første gang 4.000 dollars per troy ounce. Dermed er guld steget med mere end 50 procent i år.

Usikkerhed omkring verdens største økonomi, amerikanske rentenedsættelser, opkøb af guld fra centralbankerne, geopolitisk usikkerhed og FOMO (fear of missing out) hos investorerne har drevet guldprisen op.

Den 20. oktober blev guld ramt af sit største fald siden 2020.

Guldet faldt med 6,3 pct., mens sølv faldt med lidt over 7 pct.

Sølvprisens større fald i forhold til guld skyldes forskellen i likviditet – sølvmarkedet er omkring ni gange mindre likvidt end guld – hvilket forstærker både stigninger og fald.

Hvad skyldes faldet?

• Gevinsthjemtagning: Efter en lang optur ønskede mange investorer at sikre profit, især efter at guld for tredje gang ikke formåede at bryde over 4.400 USD.
• Et bedre forhold mellem USA og Kina: En mildere tone mellem de to stormagter dæmpede behovet for “sikre havne” som guld og sølv – og sendt risikovillige investorer tilbage i aktiemarkedet.
• Sæsonpåvirkning: Faldet kom forud for den indiske Diwali festival og bryllupssæson, der især i år har skabt stor efterspørgsel i ugerne op til.

De strukturelle faktorer bag årets historiske stigninger har dog ikke ændret sig. Det giver fortsat støtte til metaller, der stadig er underrepræsenterede i de globale porteføljer.

En blandet slikpose

Debatten om, hvorvidt AI-boomet er på vej ind i bobleterritorium, bliver stadig mere intens.

I oktober nåede chipgiganten Nvidia som det første selskab nogensinde en værdiansættelse på 5.000 mia. dollar.

Samtidig rygtes det, at OpenAI er ved at lægge skinnerne til en børsnotering i 2027 – potentielt den største nogensinde, med en værdi på omkring 1.000 mia. dollars.

Det er svært at overse lighederne med dotcom-æraen – fra eksploderende værdiansættelser og indbyrdes handler mellem techgiganter og chipproducenter til en stigende afhængighed af gældsfinansieret vækst.

Derfor blev 48 timer i slutningen af oktober afgørende for stemningen i markedet.

Her fik vi regnskaber fra de fem techgiganter: Microsoft, Meta, Amazon, Apple og Googles moderselskab Alphabet.

Tallene var flotte. Især Amazon overraskede investorerne med et stærkt regnskab, mens Apple leverede et bedre end ventet salg af iPhones.

Samlet set gav de fem regnskaber næring til argumentet imod en AI-boble – nemlig at selskaberne stadig har en solid indtjening.

Meldingerne fra Meta og Microsoft om endnu større investeringer i kunstig intelligens fik dog investorerne til at sætte spørgsmålstegn ved, om selskaberne betaler for dyrt for vækst.

Det spørgsmål udgør den største risikofaktor for techsektoren.

Manglen på et klart svar tager vi med os ind i november, hvor vi måske får en indikation, når Nvidia offentliggør sit regnskab midt på måneden.