Det er ikke aktieboblerne, der koster dyrt – det er dig selv

Dette er en kommentar: Finans bringer løbende kommentarer fra specialister og meningsdannere. Alle kommentarer er udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

Denne artikel er skrevet af Lars Skovgaard Andersen, investeringsstrateg i Danske Bank.

Der tales meget om aktiebobler i øjeblikket, men hvis du har en fornuftig sammensætning af dine investeringer, bør du tage det stille og roligt.

Boblesnakken er måske i virkeligheden en påmindelse om at kigge indad og tjekke, om du har den rette risiko i din portefølje.

En aktieboble er i sagens natur et negativt ladet ord, for bobler kan springe og give tab.

Det er dog ikke så usædvanligt, at der opstår bobler – det sker over tid på alle markeder: aktier, renter, boligmarkedet.

Nogle gange ser vi bredere bobler, men oftere er det i mere begrænsede dele af markedet.

Lad os kalde dem minibobler.

Det så vi f.eks. under covid-19, hvor alle investorer pludselig jagtede selskaber, der lovede at kunne kurere sygdommen og angiveligt tjene milliarder på det.

De seneste år har vi også set tilsvarende tendenser inden for blandt andet fedmebehandling og forskellige typer vedvarende energi som brændselsceller og Power-to-X.

Aktiemarkedet har dog altid rystet boblerne af sig og er kørt videre, selv om der har stået forslåede investorer tilbage på perronen – og minibobler kan sagtens briste, uden at det har en overordnet effekt på markedet.

Minibobler kan sagtens briste, uden at det har en overordnet effekt på markedet

En aktuel aktieboble

Der er også tegn på en aktieboble i øjeblikket, men jeg betragter det ikke som en bredere boble.

Jeg ser det som en miniboble inden for en række mindre selskaber i relation til blandt andet kryptovaluta, kunstig intelligens (AI) og quantum computing.

Jeg ser det som en miniboble inden for en række mindre selskaber i relation til blandt andet kryptovaluta, AI og quantum computing

Her har vi set selskaber uden en krones indtjening, der pludselig skyder voldsomt i vejret i forventning om enorme fremtidige rigdomme.

Vi lever i en tid, hvor nyheder spredes vanvittigt hurtigt.

Vi er ikke længere afhængige af at vente på morgenavisen i postkassen eller TV-Avisen kl. 18:30 for at få informationer.

Og informationer, der taler til vores grådighed eller skræmmer os, hitter som aldrig før og rammer os lige i maven.

I vores følelsers vold

I den ene ende står grådigheden klar, og den kan få yderligere næring af gevinster, der frigiver dopamin i vores belønningssystem i hjernen og skaber en følelse af velvære og appetit på mere.

I investeringsverdenen kan jagten på den følelse drive os til at løbe efter trends eller aktier uden at tænke på risikoen.

Man kan også kalde det tunnelsyn.

I den anden ende har vi frygten, der får niveauet af stresshormoner som adrenalin og kortisol til at stige og aktiverer vores overlevelsesinstinkt.

Det er super, hvis der står en sabeltiger på spring, men måske knap så fedt, når det gælder dine investeringer.

Det kan nemlig betyde, at du træffer forkerte beslutninger baseret på frygt frem for fakta eller investerer for lidt, fordi du bliver overforsigtig.

Det sidste kan også være en kostbar fejltagelse.

Mange danskere har alt for mange penge stående kontant til næsten ingen rente, fordi de negative historier får os til at holde igen.

Plantebaseret ”pump and dump”

Aktier kan i dag stige markant udelukkende på hype fra sociale medier, uden at indtjeningen følger med.

Private investorer kan i flok løfte kurserne.

Et aktuelt eksempel er selskabet Beyond Meat, der producerer plantebaserede køderstatningsprodukter.

Her steg aktien for nylig omkring 1.000 pct., efter at den AI-genererede investeringsplatform Capybara Stocks delte en positiv analyse på Reddit, og selskabet indgik en aftale med Walmart.

Stigningen holdt dog ikke, kursen faldt igen, fordi den ikke matchede aftalens reelle værdi, og analysen fra Capybara Stocks blev kritiseret.

Det minder om et klassisk ”pump and dump”, hvor aktier pustes kunstigt op af positive rygter og hurtigt kollapser igen.

Han har jo ikke noget tøj på

Det kan være helt fint at have en mindre del af sine investeringer i mere spekulative aktier, hvis man er bevidst om risikoen.

Men har du for mange, løber du altså en reel risiko for at blive ramt, når markedet pludselig vender sit fokus mod selskabernes indtjening og siger: »Han har jo ikke noget tøj på.«

I al sin enkelthed er mit budskab derfor følgende: Aktiebobler er noget skidt, men ikke nødvendigvis en katastrofe, hvis du blot sørger for at have god risikospredning og begrænset eksponering mod de mest spekulative dele af markedet.

Dobbelttjek, om dine investeringer nu også matcher din risikovillighed – og pas på dine følelser og hormoners indbyggede faldgruber som investor.