"Det må være advokaterne, der bliver rigest på det her": Det ved vi om tilbagebetalingen af Trumps told

130 mia. dollars – eller ca. 822 mia. kroner.

Sådan lyder estimatet på, hvor mange penge Trumps toldsatser har indbragt, siden de blev indført i april sidste år.

Men efter fredagens afgørelse i Højesteret, hvor seks ud af ni dommere stemte for, og et flertal dermed slog fast, at Donald Trumps toldsatser er ulovlige, rejser der sig et spørgsmål om, hvorvidt de ulovligt opkrævede toldbetalinger vil blive refunderet – og hvem der i så fald vil drage fordel af det.

Svaret er alt andet end simpelt, lyder det fra Edward Ashbee, som er professor på CBS.

"Det er virkelig svært at sige lige nu, for der er ingen præcedens for det her. Det er nok i virkeligheden et spørgsmål til en højt specialiseret advokat, og jeg tror heller ikke, at de kender svaret endnu," siger han.

Samme udmelding lyder fra Dansk Industri, hvor Peter Thagesen er chef for geopolitik.

Han er imidlertid ikke i tvivl om, at spørgsmålet vil præge de amerikanske retssale i lang tid.

"Det bliver nok ret kaotisk. Jeg ville være overrasket, hvis der ikke kom nogle retssager, fordi vi taler om et indgreb, der har krævet ret store beløb og sat meget på spil," siger Peter Thagesen.

Mens det er importørerne, der har stået for at betale tolden til myndighederne, kan man i mange tilfælde så tvivl om, hvorvidt det er importørerne eller forbrugerne – eller en anden tredjepart – der i virkeligheden har betalt, påpeger Edward Ashbee.

Derfor er det centrale spørgsmål, hvem der i sidste ende har betalt for tolden.

"I nogle tilfælde har virksomhederne absorberet toldomkostningerne, mens regningen i andre tilfælde er blevet sendt videre til forbrugeren. Derfor virker det relativt umuligt at finde ud af, hvem der i virkeligheden skal nyde godt af tilbagebetalingen," siger Edward Ashbee.

Ifølge Dansk Industri er der opkrævet 3,5 mia. kr. i told på varer fra Danmark mellem april og november sidste år, og 38 pct. af de varer er blevet pålagt basistolden på 15 pct. - det er den told, der efter Højesterets afgørelse kan være ugyldig.

Alligevel er det umiddelbart tvivlsomt, hvorvidt de danske virksomheder får de penge at se igen, lyder det.

Peter Thagesen vurderer, at de amerikanske virksomheder kommer til at stå først for, hvis tilbagebetalingen af toldsatser når til retssalene.

Det skyldes, at det i høj grad har været de amerikanske virksomheder, som har importeret de toldomfattede varer, og som derfor har stået med betalingsbyrden.

Han understreger dog, at der kan være penge at hente for de danske virksomheder, hvis de har produktion i USA.

"Hvis en dansk virksomhed har en fabrik i USA, bliver du i mange sammenhænge betragtet som en amerikansk virksomhed. I den sammenhæng kan der være komponenter eller materialer, som er importeret, som man kan have interesse i at se på, om man kan hente hjem," siger Peter Thagesen.

For Rasmus Sinding Søndergaard, som er seniorforsker i amerikansk udenrigspolitik ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), er det svært at sige, om der bliver noget at hente.

"De fleste har jo flyttet hovedparten af omkostningerne over på forbrugerne. På den måde er aben jo bare blevet flyttet over på den amerikanske forbruger, som har måttet betale mere for produktet. Så jeg synes, man kan diskutere, hvem der egentlig har krav på at få kompensation," siger han.

I kølvandet på fredagens afgørelse har guvernøren i delstaten Illinois, Jay Robert Pritzker, sendt en regning til Donald Trump med krav om næsten 9 mia. dollars – det er ca. 57 mia. kr. og svarer til de 1.700 dollars pr. husstand i Illinois, som eksperter fra Yale University anslår, at toldsatserne har kostet den gennemsnitlige amerikanske husstand det seneste år.

Også Californiens guvernør, Gavin Newsom, har langet ud efter Trumps toldsatser og hævdet, at de amerikanske forbrugere skal kompenseres.

Det, der dog for Rasmus Sinding Søndergaard står helt fast, er, at det bliver så godt som umuligt at fastslå, hvem kompensationen skal tilfalde.

"Under alle omstændigheder bliver det et kludetæppe, hvis man skal ind og beregne, præcis hvor mange penge de enkelte virksomheder skal have tilbagebetalt. Så det vigtigste spørgsmål lige nu er, om det overhovedet kan lade sig gøre," siger han.

På samme baggrund ser Edward Ashbee kun én vinder i det retslige efterspil, der nu venter forude.

"Med den tid, jeg tror, det kommer til at tage, må det være advokaterne, der bliver rigest på det her. Jeg har svært ved at se, at det kan blive en overskudsforretning for virksomhederne," siger Edward Ashbee.

‍