Den gode nyhed er, at aktierne altid vender stærkt tilbage

Kære læser

Der er altid lys for enden af tunnelen. Det skal gøre ondt, før det gør godt. Man skal ramme bunden, før man kan nå toppen. Klichéer er der nok af, når man skal beskrive håb og udsigten til en lysere fremtid.

Og inden du tænker ”bvadr” og klikker væk, så er der selvfølgelig en grund til, at jeg starter mit nyhedsbrev med klichéerne her. For selvom mange af dem er så slidte, at mit nedslidte sommerdæk, som eksploderede sidste august, næsten virker nyt sammenlignet med, så opstår klichéerne jo af en grund: Nemlig at virkeligheden gentager sig, så fraserne bliver brugt igen og igen - og til sidst bliver til, ja netop, en kliché.

Og netop gentagelsen af noget positivt er den gode nyhed i denne uge. Det kommer jeg tilbage til lige om lidt, for jeg skal lige nævne, at positive gentagelser ikke er det eneste opløftende, jeg har hæftet mig ved i den forløbne uge. Her tænker jeg f.eks. på

• Novos vægttabspille Wegovy, der umiddelbart tager første stik i kampen mod konkurrenten Eli Lilly
• Jysk, der vinder territorier som en anden viking - åbner 70 butikker i Marokko
• Danskerne, der har lært at sikre deres ferier mod kriser, hvilket er rigtig godt for rejsebranchen - og dem selv.

Og så er det blevet tid til at forklare mængden af slidte klichéer i starten af nyhedsbrevet, og hvorfor en særlig gentagelse af positive comebacks er ugens gode nyhed.

For når krisen for alvor kradser - og det gør den tit i de her år, så er aktiemarkederne et af de steder, man først mærker hammeren falde - tungt. Omvendt er det også et af de steder, hvor man først mærker de positive vinde blæse og optimismen blomstre.

Det blev nok engang tydeligt, da krigen mellem USA og Iran brød løs. Den negative reaktion var lige så forudsigelig som amen i kirken. Til gengæld har markederne også reageret hurtigt den anden vej, så snart der var godt nyt eller håb om fred, som da den nylige våbenhvile blev indgået.

For lige så sikkert det er, at aktierne falder massivt, når en global krise indtræffer, hvad end den hedder Finanskrisen, Energikrisen eller Coronakrisen - og at det ofte rammer de store børsnoterede selskaber og mange aktiesparere hårdt, lige så sikkert er det også, at kurserne retter sig over tid og endda ender på et højere niveau, når krisen fortager sig.

Den slags påstande kan selvfølgelig ikke underbygges med klichéer, så nu er det på sin plads med lidt fakta.

Kigger man på fem af de største økonomiske kriser de seneste 100 år, har de alle fem været kendetegnet ved vanvittige aktiefald på kort tid. Det berømte børskrak i 1929 står som alle økonomiske krisers moder. Dels fordi det var den første i nyere tid og den mest brutale på mange måder. På én dag faldt Dow Jones indekset med 25 pct., og tre år efter i 1932 var indekset nede med 89 pct. Det tog over 25 år at genvinde det tabte, men der havde verden også været igennem en verdenskrig, Marshallhjælp og massiv genopbygning.

Finanskrisen i 2007 ramte også aktiemarkedet hårdt. På omtrent halvandet år faldt aktierne op mod 55 pct. Men selvom krisen var systemisk og ramte finanssektoren uhørt hårdt, så var aktiekurserne tilbage ved fordoms storhed allerede efter 4 år.

Coronakrisen husker de fleste som en hård tid – det gjaldt også aktierne. På blot 2 måneder faldt aktiekurserne med omkring 30 pct. Men blot et halvt år efter var kurserne i Dow Jones indekset tilbage på sit tidligere niveau, og efter otte måneder slog indekset på ny rekord og lukkede for første gang over 30.000 i november 2020.

Der er selvfølgelig mange forskellige forklaringer på, hvorfor det tog længere tid for aktiemarkederne at komme sig over nogle kriser end andre. Finanskrisen blev i høj grad blødgjort med massive statslige hjælpepakker, der fik troen på en økonomisk genrejsning tilbage og gav forbrugerne vilkår, der gjorde, at de igen kunne forbruge og låne. Aktiemarkedernes genkomst under Coronakrisen hang i høj grad sammen med nyheden om en snarlig vaccine.

Men også det er faktisk en pointe, der er værd at hæfte sig ved - på lige fod med en række andre:

• Aktiemarkederne er ofte de første til at reagere negativt – og tit voldsomt. Men de er også de første til at reagere positivt og med tro, når tingene vender – eller endda ofte bare ved udsigten til, at tingene vender.
• Investorerne er ved flere lejligheder blevet kaldt hysteriske kællinger, når de har kastet alt op i luften og solgt ud ved den mindste hændelse. Det så vi eksempler på ved Black Monday i 1987, og senest da DSV faldt med over 20 pct. på nyheden om, at en lille techvirksomhed øjensynligt havde udviklet et AI-redskab, der ville kunne disrupte transportbranchen. MEN de hysteriske kællinger er alligevel blevet mere rolige med tiden. Blandt andet har Trumps utallige udmeldinger de seneste måneder givet mindre og mindre udsving på aktiemarkederne - altså bortset fra krigen mod Iran, naturligvis. Trump har mindre ”held” med at skabe røre på aktiemarkederne - måske fordi investorerne har gennemskuet ham og godt kan se, det ikke er til nogens fordel at overreagere.
• Når krisen kradser mest, eller alarmklokkerne bimler allerhøjest, så står mange lande i højere grad sammen om at finde en hurtig løsning end tidligere. Det så man både ved Finanskrisen, og da coronaen ramte. Det seneste år har Trump dog kastet ganske meget grus i samarbejder på tværs af kloden, så det er svært at sige, om det også ville gælde, hvis en ny .com-boble f.eks. skulle briste og slå benene væk under aktiemarkederne. Men håbet om, at fornuften sejrer til sidst, lever - i hvert fald hos undertegnede.
• Endelig er det værd at hæfte sig ved, at aktiemarkedernes fald ved udsigt til en krise bliver udjævnet hurtigere end tidligere, og selvom kriserne nærmest har stået i kø de seneste seks år og tog et kæmpe fald sidste år, da Trump annoncerede massive toldsatser, så slog Dow Jones Industrial Index ikke desto mindre rekord så sent som den 10. februar i år, da det for første gang rundede 50.000 point.

Der er absolut intet positivt at udlede ved den nuværende konflikt i Mellemøsten. Krig, ustabilitet og manglende ressourcer er skidt for den globale samhandel og en tragedie for civilbefolkningerne. I det lys er det jo så skønt at de ”hysteriske kællinger ” på alverdens handelsgulve altid ender med at levere varen og skabe lys for enden af tunnelen – en tunnel, der historisk oven i købet ser ud til at blive kortere og kortere for hver gang (ja, ja, en positiv kliché, I know, men trods alt en positiv en – jeg slutter her).

Og så som lovet lidt flere gode nyheder fra den forløbne uge - dem er der heldigvis stadig en del af.

Ugens gode historier

Novos fedmepille tager første stik i kampen mod ærkerival

Novo Nordisk har igennem mere end et år befundet sig i en stadig dybere krise. Men selskabets nye fedmepille har i den grad fået Novo selv til at tro på et stort comeback. Og nu er der yderligere godt nyt. Lanceringen af selskabets nye fedmepille Wegovy har nemlig vist sig mere effektiv end ærkerivalen Eli Lillys nye pille Foundayo. Det kan du læse meget mere om her i dette overblik. Meget andet spiller dog ind i kampen om at tilbageerobre tabt marked for Novo. Wegovy-pillen skal tages mere regelmæssigt og med flere instrukser end Eli Lillys pille, og markedet har derudover ændret karakter, så det er blevet mere forbrugerorienteret og mindre receptorienteret. Men alt andet lige er det et vigtigt skridt for Novo.

Jysk er som en viking, der overvinder alle krige og kriser

Det er altid betryggende, når nogen trodser usikkerhed, nervøsitet og uro og bare fortsætter, som om intet var hændt. Lidt som en forælder, der beroliger sit barn: ”Bare rolig, det skal nok gå - se bare her.” Sådan føles det lidt for mig, når jeg læser på Finans, at Jysk fortsætter ufortrødent med at opbygge sit globale netværk af butikker. Senest udvider kæden med 70 butikker i Marokko, hvor selskabet har fået en flyvende start. Det kommer efter, at detailgiganten i øvrigt præsenterede endnu et rekordregnskab ved årsskiftet. Set med Jysk-briller kan man i sandhed konstatere, ”det skal nok gå”.

Danskerne sikrer deres sommerferie mod urolighed og usikkerhed

Mange danskere har for længst ønsket sommerferie - og planlagt den. Men med den stigende uro i Mellemøsten og de stigende brændstofpriser har mange også valgt at sikre sig mod uforudsete udgifter. Det har de gjort ved at bestille all-inclusive ferier. På den måde har man nemlig betalt for hele ferien inklusive mad og drikke samt underholdning, inden man tager afsted. Det fortæller flere aktører i rejsebranchen til Jyllands Posten.

Dermed bliver de rejsende ikke ramt af pludselige prisstigninger på feriedestinationerne, når først ferien rammer. Det er naturligvis rigtig godt nyt for rejsebranchen, at danskerne trodser konflikter og krige og stadig begiver sig ud på ferie. Men det er også godt for danskerne selv. For hvis der er en ting, vi lærte af corona, så er det, at det ikke er sundt bare at være hjemme og ikke komme ud, mærke livet og glæden ved at møde andre og nyde hinanden i nye omgivelser. Derudover lider et eksplosivt antal danskere af dårlig trivsel, og alt andet lige er en ferie i varme og sol med dem, man elsker, altid en god kur mod mismod og stress.

Ugens gode tal

12

Så mange måneder har Københavns Lufthavne i Kastrup oplevet stigende passagertal. Det er naturligvis godt nyt for lufthavnen, men også for Danmark, at vi har en international hub, der stadig tiltrækker flere afgange og passagerer, der bruger lufthavnen som destination eller mellemlanding. 2,6 mio. mennesker brugte lufthavnen i marts. Og selvom flytrafikken ofte kritiseres som en af de store klimasyndere, så står den trods alt indtil videre for under 10 pct. af den samlede globale menneskeskabte opvarmning.. På den baggrund synes jeg personligt, det er positivt, at så mange mennesker stadig har mod på at rejse i de her konfliktfyldte tider - hvad enten det er forretning eller ferie. Læs mere i Peter Schollerts artikel her.

Ugens gode anbefaling

Nu er jeg jo podcastvært på Finans, og derfor er det naturligvis nærliggende for mig at komme med en anbefaling, der kræver, at man slår lyttebøfferne ud. Og her har jeg lyst til at slå et slag for vores nyeste skud på stammen programmet Lunde & Linding. Ikke fordi det nødvendigvis altid rummer positive historier, men i det seneste afsnit kommer vores to erhvervskommentatorer i høj grad ind på en nyhed, der rummer masser af potentiale og gode nyheder for især to af vores store selskaber herhjemme. Lyt med her.

En ny uge venter, og hvad enten våbenhvilen i Mellemøsten holder eller en ny regering bliver samlet herhjemme, så er der altid gode nyheder at finde. Og nogle af dem samler min kollega Christian Venderby, når han i næste uges nyhedsbrev fortæller, hvad den gode nyhed er.

Hver uge skriver journalisterne på Finans et nyhedsbev, der giver dig et boost af gode nyheder fra dansk erhvervsliv. Skriv dig op til nyhedsbrevet "Den gode nyhed er..." her.