Historisk dag i Japan: Sanae Takaichi bliver landets første kvindelige premierminister

Den konservative politiker Sanae Takaichi har tirsdag sikret sig posten som premierminister efter at have vundet 237 ud af 465 stemmer i parlamentets underhus – nok til at undgå en anden runde.

Valget markerer et historisk øjeblik i japansk politik, hvor kvinder længe har været næsten fraværende fra de højeste magtpositioner.

Takaichi, som internationalt omtales som Japans “Jernlady”, er kendt for sin beundring af Margaret Thatcher og sin tætte tilknytning til afdøde premierminister Shinzo Abe.

Hun har været en del af det regerende Liberaldemokratiske Parti (LDP) i årtier – og efter flere forsøg er hun nu nået helt til tops.

Hvem er Sanae Takaichi?

Takaichi er alt andet end en typisk japansk politiker.

Hun kommer ikke fra et politisk dynasti, men fra en middelklassefamilie i Nara, og hun har tidligere spillet trommer i et heavy metal-band – noget, der har gjort hende til en lidt uventet figur i Japans ellers stive politiske kultur.

Hun har også skilt sig ud ved offentligt at beholde sit pigenavn, selvom japansk lov kræver, at ægtepar deler efternavn. Det valg vakte debat – og understregede, at Takaichi på trods af sine konservative synspunkter på mange måder bryder med normerne for, hvordan en japansk kvinde “bør” være.

Hendes politik er dog, skal det understreges, meget konservativ.

Markedets reaktion: kortvarig optimisme

Finansmarkederne reagerede med forsigtig optimisme på Takaichis sejr. Det japanske Nikkei 225-indeks steg 1,5 procent i de tidlige handler, drevet af håb om økonomiske reformer og skattelettelser.

Men euforien holdt ikke længe.

Ved dagens slutning var gevinsterne væk, obligationsrenterne faldt, og yen’en svækkedes – et tegn på, at investorerne stadig tvivler på, om Takaichi kan levere den stabilitet og vækst, Japan har savnet i årevis.

Et land med et ligestillingsproblem

Japan har i årtier kæmpet med deres ligestilling.

Ifølge World Economic Forums ligestillingsindeks ligger Japan helt nede som nummer 118 ud af 148 lande.

Kun omkring 15 procent af medlemmerne i det japanske underhus er kvinder, og målet om 30 procent kvindelige ledere – som regeringen oprindeligt satte for 2020 – er blevet udskudt på ubestemt tid.

Selvom japanske kvinder er blandt verdens bedst uddannede, møder de stadig massivt socialt pres for at prioritere familie frem for karriere.

Det har skabt en kultur, hvor kvinder ofte falder ud af arbejdsmarkedet efter ægteskab eller barsel – og sjældent vender tilbage.

En rapport fra IMF (The International Monetary Fund), “Why So Few Women in Leadership Positions in Japan?" har der været en massiv stigning i antal kvinder på arbejdsmarkedet. Men det er dog i jobs som ikke er velbetalte og med begrænsede muligheder for at stige i graderne. I 2021, var 54% af ansatte kvinder i denne type stillinger, sammenlignet med kun 22% af mænd. Og kvinder var 4,9 gange mere tilbøjelig til at arbejde deltid end mænd.

Løngabet er derudover 22% og det er det højeste i G7 landnede og 86% højere end OECD gennemsnittet.

Endelig så udfører kvinder langt mere husligt arbejde end mænd - fem gange mere end mænd.

Derfor vækker Takaichis udnævnelse både stolthed og skepsis blandt unge kvinder i Japan.

“Jeg er stolt af, at vi endelig har en kvindelig premierminister,” fortæller en 26-årig studerende til BBC. “Men hun repræsenterer ikke nødvendigvis kvinder som mig – hendes politik fastholder mange af de strukturer, der holder os tilbage.”

Politik eller ej – repræsentation betyder noget

Takaichi er ikke nogen feministisk frontkæmper. Hendes politiske ståsted er solidt konservativt, og hendes alliance med Abe-fløjen betyder, at store ligestillingsreformer næppe står øverst på dagsordenen.

Men symbolikken kan ikke undervurderes. For første gang i historien ser japanske piger og kvinder en kvinde stå i spidsen for regeringen – i et land, hvor magt længe har været synonymt med mænd i mørke jakkesæt.

Ifølge kilder tæt på regeringspartiet overvejer Takaichi at udnævne Satsuki Katayama som Japans første kvindelige finansminister.

Hun forventes desuden at sammensætte et kabinet med et rekordstort antal kvinder.

Det sender et signal – ikke nødvendigvis om feministisk forandring, men om synlighed og mulighed.

For som mange unge kvinder i Japan udtrykker det: Man behøver ikke at dele hendes politik for at forstå, hvor meget det betyder at se en kvinde bryde den højeste barriere.

En symbolsk sejr i et ustabilt system

Takaichi bliver Japans fjerde premierminister på blot fem år – et klart billede på den ustabilitet, der præger landets politiske scene.

Hun overtager ledelsen i en tid med stigende leveomkostninger, faldende fødselstal og en befolkning, der i stigende grad har mistet tilliden til sine politikere.

Om hun formår at skabe reel forandring, er for tidligt at sige.

Men uanset udfaldet har hendes udnævnelse allerede skrevet sig ind i historien.

Kilder:

• The IMF rapport Why So Few Women in Leadership Positions in Japan