2/9/25

Hvorfor dine pengevaner minder om dine parforhold

Har du nogensinde ghosted din bankkonto efter en omgang online shopping?

Series

Author

Har du nogensinde ghosted din bankkonto efter en omgang online shopping – eller omvendt tjekket hver eneste transaktion på dit kontoudtog, som var du i gang med at stalke din ekskæreste på Instagram?

Jeg har helt sikkert gjort begge dele – nogle gange endda i samme uge.

For nogle år siden læste jeg Dr. Amir Levine og Rachel Hellers bog Attached.

Den ændrede fuldstændig min forståelse af mine relationer.

Det var første gang, jeg hørte om tilknytningsstile – og siden da har jeg brugt timevis på at analysere mig og mine venners dating-fiaskoer baseret på denne teori.

Men for nylig slog det mig: Tilknytningsstile handler ikke kun om kærlighed og måder vi indgår i relationer på. For hvad nu, hvis samme teori om tilknytning, også siger noget om vores forhold til penge?

Hvorfor tilknytningsstile betyder noget

Lad os lige tage en hurtig opsummering af teorien om tilknytningsstile..

Allerede fra vi er helt små udvikler vi adfærdsmønstre, som former vores måde at søge nærhed, håndtere konflikter og reagere på usikkerhed. Det er det, vi kalder vores tilknytningsstil.

Forskningen viser, at de tidlige relationer har stor indflydelse på vores voksenliv.

Og nu er der nyere studier, som faktisk peger på, at de samme mønstre - som vi kender fra kærlighedsrelationer - også viser sig i vores økonomi.

Undvigende og ængstelige typer er fx mere tilbøjelige til at tage risici, føle utilfredshed – eller overvåge en partners forbrug.

Penge aldrig bare er penge

Penge handler ikke kun om kroner og øre.

De er viklet ind i følelser, minder og identitet – ofte formet af, hvordan vi voksede op.

Hvis du eksempelvis oplevede økonomisk usikkerhed som barn, sidder det sandsynligvis stadig i dig.

De tilknytningsmønstre, vi lærte tidligt – undvigende, ængstelige eller uorganiserede – var oprindeligt overlevelsesstrategier. Men hvis vi aldrig undersøger dem, stiller spørgsmålstegn ved dem, kan de holde os fast. Ikke kun følelsesmæssigt, men også økonomisk.

At opdage dine mønstre handler derfor ikke om selvkritik, men om selvomsorg og nysgerrighed.

Du er ikke “dårlig med penge” – du følger bare et mønster, der engang var brugbart, og som hjalp dig.

Mød tilknytningsstilerne

Lad os kort lige opsummere de fire tilknytningsstile, som teorien bygger på: Dent rygge, den undvigende, den ængstelige og den uorganiserede…

Den trygge føler sig tilpas både med nærhed og selvstændighed.
Den undvigende foretrækker selvstændighed og undgår ofte følelsesladede samtaler.
Den ængstelige søger konstant tryghed og bekræftelse – og frygter at blive forladt.
Den uorganiserede svinger mellem at ville tæt på og have brug for afstand.

Vi kender dem fra datinglivet: Den ængstelige, der sender “Er vi okay?”-sms’er, eller den undvigende, der pludselig forsvinder i dagevis.

Forestil dig nu, at de to skal splitte en restaurantregning: Den ængstelige spørger om beløbet allerede inden desserten, mens den undvigende igen-igen har “glemt” sin pung.

Tilknytning og penge i praksis

Men hvordan ser disse tilknytningsstile så ud, når det kommer til vores økonomi?

Her får du fire opdigtede personaer, som du måske - måske ikke - kan spejle dig i?

Sally den trygge opsparer

Sally er den ven, vi alle misunder lidt. Hun har sat sin opsparing til at køre automatisk, så pengene ryger over på opsparingen, før hun selv når at bruge dem. Sally kan åbne sin bankapp en søndag morgen over en kop kaffe helt uden at få svedige håndflader – og hun går ikke i panik, hvis en regning er lidt højere end forventet. Hvis inflationen er høj og priserne stiger, ærger hun sig, men hun tilpasser beløbene til budgetkontoen og så er det det. For Sally er penge et værktøj – ikke noget, hun har store følelser omkring.

Undvigende Amalie

Amalie har teknisk set installeret sin bankapp – men hun åbner den aldrig. Notifikationerne hober sig op, regninger bliver liggende i stakken på køkkenbordet, og bare tanken om at logge ind i hendes eboks føles som at stikke hånden i en hvepserede. Amalie ignorerer det hele, indtil hun vågner om natten i panik, og må fixe alt på en gnag. Hun betaler alle regningerne og lover sig selv, at nu skal det være anderledes. Men dagene går, og hurtigt vender hun tilbage til den undvigende adfærd.

Alice den ængstelige revisor

Alice har styr på tingene… eller det tror hun i hvert fald, hun burde have. Hun tjekker sin konto flere gange dagligt, som om saldoen kunne ændre sig fra det ene minut til det andet. Hver transaktion er et potentielt faresignal, og hvis en regning er bare en anelse højere end forventet, gennemgår hun dem alle, regner efter – og kan ligge vågnen om natten i ængstelighed. Alice spørger ofte sine venner: “Er det normalt at betale så meget for el?” eller “Har din husleje også ændret sig?” For hende er penge sjældent neutrale – de er små alarmklokker, der hele tiden ringer i baggrunden.

‍

Signe den uorganiserede

Signe lever i økonomiske bølger. Når lønnen lander, føles livet let: hun forkæler sig selv med nyt tøj, restaurantbesøg og byture. Men så rammer virkeligheden, og hun går i nul forbrugs mode: ingen kaffe-to-go, ingen middage ude, kun pasta og ketchup i ugevis. Hun elsker at lave flotte budgetark og starter altid med de bedste intentioner – men mellem sine impulskøb, overspringshandlinger og nulstillinger ryger balancen. Hun ved godt, hun burde finde en mere stabil rytme, men det føles som en umulig opgave.

‍

De fleste af os genkender lidt af os selv i mere end en type. For dine tilknytningstile kan nemlig ændre sig med tiden – og netop derfor er det vigtigt at lægge mærke til mønstrene, inden de kører på autopilot.

Hvad er din tilknytningstil?

Før du kan ændre dine pengevaner, skal du forstå dine følelsesmæssige mønstre.

Tag en notesbog frem og skriv dine svar til følgende spørgsmål:

Hvordan reagerer du på en uventet udgift?
Hvor tit tjekker du din konto?
Vil du helst styre pengene selv – eller søger du råd?
Føles det naturligt at tale om penge – eller føles det ubehageligt?
Er dine økonomiske vaner stabile – eller skifter de?

Hvis ét mønster går igen, kan det pege på din primære tilknytningsstil. Men de fleste af os er en blanding – og det kan ændre sig - for eksempel kan du sagtens være tryg, når det handler om din egen løn, men ængstelig, når du skal dele økonomi med en partner.

Terapi for din pengepung

Kan dit forhold til penge blive trygt og stabilt? Ja! Men ligesom i et sundt forhold kræver det bevidste, små skridt fremad.

Er du undvigende? Så lav en fast reminder om at tjekke din konto.
Er du ængstelig? Aftal en “pengefri dag”, hvor du ikke må åbne bankappen.
Er du uorganiseret? Så prøv at skrive alle dine udgifter ned en gang om ugen.
Er du tryg? Del dine gode vaner – og vær med til at gøre pengesnak mindre tabu.

Tillid til din økonomi er tillid til dig selv. Og husk at det er de små, regelmæssige handlinger, som over lang tid kan ændre mønstrene.

Omskriv din pengesnak

Min egen rejse mod økonomisk ro begyndte med at undersøge mine egne tilknytningsstile – uden at dømme mig selv. En gang i mellem falder jeg stadig tilbage i de gamle roller, men nu ved jeg, hvorfor. Og det gør hele forskellen.

Din pengerejse er også en fortælling, som du selv har magten til at styre i den retning, du ønsker. Hver gang du åbner din netbank og tjekker din saldo uden panisk angst, stiller et spørgsmål der gør dig klogere på din økonomi eller tilgiver dig selv en fejl, så skriver du et nyt kapitel i din pengerejse.

Nu er det blevet din tur. Hvilke mønstre kan du genkende i dig selv? Og hvad er dit næste skridt? Del gerne i kommentarfeltet til denne historie

‍

Kilder: