4/12/25
Markedets fire årstider: Sådan skifter aktierne humør gennem året
Markedets fire årstider: Sådan skifter aktierne humør gennem året
Hver december sker der noget lidt sjovt på aktiemarkedet.
Mens de fleste tænker på klejner, kalenderlys og logistikken for juleaften, sidder nogle investorer og laver noget knap så julet - de sælger deres aktier med tab for at få en skattemæssig fordel.
Når mange gør det på samme tid, kan det presse aktiepriserne ned. Med andre ord kan december føles lidt som om, at der er udsalg på aktier.
Så kommer januar, og stemningen vender.
Nye penge ryger ind på markedet. Nogle af de aktier, der blev var nede i december, stiger igen. Analytikere finder optimismen frem, og pludselig taler alle om januar-effekten.
Markedet følger ikke en magisk kalender. Men nogle tendenser vender tilbage så tit, at de er svære at overse.
Og hvis du er ny i investering, er der især én ting at huske: du behøver ikke ramme de her tidspunkter perfekt. Men det giver dig et stærkere udgangspunkt at forstå, hvordan markedsåret typisk udvikler sig.
Så lad os begynde med, hvad aktiemarkernes årstider egentlig er – og derefter tage året fra start til slut, årstid for årstid.
Aktiemarkedets sæsoner
Markedsmønstre betyder bare, at markederne nogle gange har en tendens til at opføre sig forskelligt afhængigt af tid på året.
Ikke altid. Ikke på præcis samme tidspunkt hvert år.
Men ofte nok til, at vi kan se tendenser: december-dyk, januar-løft, stille sommermåneder og stærke vinterperioder.
De her mønstre handler i bund og grund om mennesker.
Om hvornår vi holder ferie, hvornår vi betaler skat, og hvornår vi får nye budgetter og gode intentioner. Markedet reagerer bare på vores rytmer.
Så lad os gå året igennem – vinter, forår, sommer og efterår – og se, hvordan markedet typisk skifter tempo.
Vinter (december til februar)
December handler ikke kun om brunkager og kalenderlys.
Den handler også om det, der hedder tax-loss selling: at investorer sælger deres tabende aktier for at kunne trække tabet fra i skat.
Det skaber ekstra salgspres, som kan trykke priserne midlertidigt ned, især i mindre aktier.
For en langsigtet investor kan det ligne noget meget simpelt: aktier på tilbud.
Samtidig ser vi en anden tendens: at markedet ofte klarer sig pænt i den sidste uge af december og de første handelsdage i januar.
Om det er julehumør, bonusser eller porteføljeforvaltere, der lige pynter tallene til årsrapporten, er der delte meninger om.
Og så er der januar-effekten. Historisk har man indimellem set, at aktier, der var blevet trykket ned i december, steg igen i begyndelsen af det nye år.
Samtidig kommer nye penge ind i markedet, pensionsindbetalinger tikker ind, og mange får sådan en “nu skal det være”-energi omkring økonomi og investering. (Den mærker vi i høj grad her i Female Invest)
Forår (marts til maj)
Når vinteren slipper, vågner markedet ofte lidt op.
Historisk har marts og april været relativt stærke måneder for flere aktieindeks. Virksomheder offentliggør regnskaber, økonomisk aktivitet tager fart, og den der forårsfornemmelse smitter også lidt af på aktierne.
Og så kommer den sætning, næsten alle i finans kender: “Sell in May and go away”.
Altså idéen om, at man burde sælge sine aktier i maj og først komme tilbage senere på året, fordi perioden fra november til april historisk har givet bedre afkast end perioden fra maj til oktober.
Men husk: det er en tendens, ikke en regel.
Der er masser af år, hvor du ville være gået glip af flotte afkast ved at sælge i maj. Og for langt de fleste helt almindelige investorer giver det ingen mening at hoppe ind og ud af markedet.
Tid i markedet slår timing af markedet.
Sommer (juni til august)
Velkommen til det, mange kalder sommerdøsen.
I sommermånederne falder handelsaktiviteten ofte. Mange store spillere holder ferie. Der er færre store nyheder, og markedet kan virke lidt trægt, lidt retningsløst eller bare kedeligt.
Nogle studier viser svagere gennemsnitlige afkast i denne periode. Ikke hvert år, men ofte nok til, at det har fået et ry.
Og her bliver det interessant for dig, der investerer langsigtet og fast.
For hvis du alligevel sætter penge ind hver måned i en bred, diversificeret portefølje, gør det ikke så meget, om markedet virker sløvt.
Faktisk kan lavere priser betyde, at du automatisk får mere for pengene.
Nogle investorer bruger sommeren på at prøve at time markedets små bevægelser.
Andre fortsætter stille og roligt deres plan - og ja de står ofte stærkere, når året er omme.
Efterår (september til november)
Så kommer efteråret, og med det: september.
Den måned, der på tværs af mange perioder har haft ry for at være den svageste for aktier.
Ingen ved helt præcist hvorfor.
Nogle peger på porteføljeomlægninger, andre på, at folk vender tilbage fra ferie og er lidt mere pessimistiske. Uanset hvad, så er det en kendt tendens.
Oktober har næsten en gyserrolle i aktiemarkedets historie, fordi flere berømte krak skete netop i oktober. Det betyder dog ikke, at hvert år i oktober er dramatisk.
Langt de fleste år er helt almindelige. Men myten lever videre.
Og så kommer november og vender det hele lidt på hovedet.
Historisk har november været en af de stærkere måneder for aktier.
Det er her, man siger, at den “gode” vinterhalvdel starter, som ofte har stået for en stor del af de langsigtede afkast.
Mønstret kunne groft beskrives sådan her: uro eller svaghed i september, blandede følelser i oktober, og lettelse samt fremdrift i november.
Men igen, det er gennemsnit, ikke en fast regel.
Betyder det her så, at du skal time markedet efter alle årstiderne?
Det korte svar er nej.
Det lidt længere svar er: at du skal forstå de forskellige årstider og markedsmønstre - men ikke lade dem definere hele din strategi.
Markedsmønstrene fortæller os noget om tendenser, men det kan ikke sige noget om, hvad der præcis sker i år.
Markederne og aktiekurserne tjekker ikke kalenderen, før de bevæger sig.
Og din formue og økonomi bliver ikke skabt af at gætte, hvilken måned der bliver “god”, men af at være investeret igennem alle tolv måneder.
Så hvad skal du huske:
- December-dyk kan være en god købsmulighed
- Januar-løft kan være interessant at holde øje med
- Der er stille henover sommeren, men det sker der ikke noget ved
- September behøver ikke betyde panik
- November er ikke en invitation til at jage afkast
For kvinder, der vil opbygge deres formue på lang sigt, er det rigtige power move noget helt andet: at være konsistent. Måned efter måned. Årstid efter årstid.
Når du fortsætter med at investere bredt i markedet og regelmæssigt, begynder årets rytme på aktiemarkedet at føles genkendelig i stedet for skræmmende. Og lige dér sker der noget vigtigt:
Genkendelighed giver ro. Ro gør det lettere at tage kloge beslutninger.
Og det er de kloge, regelmæssige handlinger, der opbygger din formue over tid.
Kilder: