Prisen for Pride

Lørdag marcherede over 100.000 mennesker gennem Budapests gader i det, der blev Ungarns største Pride-parade nogensinde.

Dagen før havde regeringen under Viktor Orbán ellers officielt forbudt paraden, efter vedtagelsen af en lov, der kriminaliserer offentlige begivenheder så som Pride.

Myndighederne advarede om, at der ville være klare juridiske konsekvenser for deltagerne i pride paraden.

Men folk mødte alligevel talstærkt op.

Som reaktion på forbuddet omdøbte Budapests borgmester begivenheden til “Pride Frihedsdag” og knyttede den til Ungarns historiske frigørelse fra Sovjetunionens besættelse i 1991.

Den symbolske ændring gav marchen en vis juridisk beskyttelse – men gjorde den også til en stærkere politisk manifestation.

Det var ikke længere blot en Pride-parade, men en folkelig protest mod Orbáns autoritære styre.

Politiet stod klar, men greb ikke ind, imens tusindvis af mennesker indtog gaderne.

Denne eftermiddag tilhørte byen folket - ikke regeringen.

Denne eftermiddag tilhørte byen folket - ikke regeringen.

Pride med modsatrettede virkeligheder

Samtidig foregik Pride-måneden andre steder i verden - men med en helt anden modtagelse.

I byer som London og New York blev Pride - præget af drag-brunches, firmafestligheder og regnbuefarvede produkter.

Men feststemningen eksisterede ofte side om side med en langt mere dyster virkelighed: stigende mængder anti-LGBTQI-lovgivning, digitale hadkampagner og politisk modreaktion.

Den modsætning er ikke ny.

Hvert år i juni lancerer virksomheder regnbuekampagner – men samtidig er de ofte tavse, når det gælder de strukturelle problemer, der faktisk påvirker LGBTQI+ -personer: adgang til bolig, sundhedssystemet, retfærdighed på arbejdsmarkedet eller transpersoners rettigheder.

Pride er mange steder blevet kommercialiseret – pakket ind i slogans om glæde og inklusion – men frataget sin oprindelige politiske kraft og konkrete støtte.

Så hvis man spørger, om Pride stadig har betydning, skal man ikke kigge efter regnbueflag eller sponsorer – men mod steder som netop Budapest.

Virkeligheden: Pride indebærer stadig risiko

At være LGBTQI+ person er fortsat forbundet med fare mange steder i verden. I mere end 60 lande anses det stadig kriminelt at være i et forhold med en med samme køn. I nogle tilfælde straffes de endda med døden.

Men selv i lande med juridisk beskyttelse oplever LGBTQI+-personer udbredt diskrimination – både socialt og økonomisk:

• I Storbritannien har LGBTQI+-personer dobbelt så stor risiko for at blive udsat for voldskriminalitet.
• Én ud af fem ansatte fortæller, at de har oplevet diskrimination på jobbet.
• Og 24 procent af unge hjemløse identificerer sig som LGBTQI+ – ofte fordi de er blevet afvist af deres familier.

Den økonomiske pris for at leve som LGBTQI+

Ud over vold og eksklusion kæmper mange LGBTQI+-personer også med en mere stille, men konstant belastning: de økonomiske omkostninger.

I Storbritannien tjener homoseksuelle og biseksuelle mænd eksempelvis 4–10 % mindre end deres heteroseksuelle kolleger. Før 2013, da ligestilling i ægteskabet blev indført, blev homoseksuelle par udelukket fra pensionsrettigheder og blev økonomisk straffet af skattesystemet i storbritannien.

For transpersoner er uligheden endnu mere udtalt. Ventetiden for kønsbekræftende behandling i det britiske sundhedssystem overstiger nu fem år. Mange må derfor betale privat – mellem £10.000 og £30.000 – og bliver fortsat mødt af diskrimination på arbejdsmarkedet.

Transkvinder oplever ofte et lønfald efter transition, mens transmænd typisk ser en lønstigning – hvilket blot understreger, hvordan kønsbias og transfobi hænger sammen.

Det her er ikke enkeltstående eksempler – det er et systemisk mønster, hvor økonomisk ulighed for LGBTQI+-personer vokser over tid. Det handler ikke kun om enkeltpersoners tab, men om en strukturel barriere for stabilitet, muligheder og økonomisk velstand.

Økonomisk ligestilling kræver, at vi forstår tallene – og de uligheder, der ligger bag dem. Derfor er det vigtigt at dele historier som denne – også her i Female Invest-appen.

Hvorfor Pride stadig er vigtig

Den globale samtale om Pride bliver alt for ofte styret af marketingskampagner. Men i sin kerne var og er Pride en protest mod udelukkelse.

I Budapest marcherede 100.000 mennesker. Ikke for festens skyld, men i modstand. Ikke fordi det var sikkert at deltage eller nemt – men fordi tavshed ikke var en mulighed.

Paraden minder os om, at det fremskridt, som Pride repræsenterer, hverken er givet eller afsluttet. For rettigheder kan stadig rulles tilbage. Og mange steder betaler LGBTQI+-personer stadig prisen fuldt ud.

Pride lever videre – ikke fordi kampen er vundet, men fordi den stadig kæmpes.