Det er vigtigt, at sige nej

Da vi startede Female Invest, troede jeg, at jeg skulle sige ja til alt.

Ja til alle møder, ja til hver eneste “mulighed”, ja til alle sene mails, der landede i indbakken.

Jeg var overbevist om, at hvis jeg bare arbejdede hårdt nok og strakte mig langt nok, kunne jeg holde alle glade og få det hele til at hænge sammen.

Men det, ingen fortæller dig er, at et ja til alt ofte betyder et nej til dig selv.

Et nej til din tid, dit helbred og dine værdier.

Jeg lærte det på den hårde måde, mens jeg forsøgte at balancere opskalering af virksomheden, fundraising og de høje krav der følger med at være kvindelig founder.

Det tog flere år og sammenbrud bag lukkede døre, før jeg indså, at det mest magtfulde ord, jeg kunne bruge, ikke var ja, men nej. Og selvom det er et lille ord, har det at lære at bruge det uden undskyldninger og uden skyldfølelse ændret alt – både professionelt og personligt.

Den dobbelte standard

Som founder bliver jeg konstant mødt med forespørgsler. Invitationer til events, tilbud om at bidrage til forskningsprojekter, anmodninger om at sidde på paneler uden honorar, fordi “det giver god eksponering.”

I starten sagde jeg ja til alt. Jeg ville ikke lukke nogen døre.

Men efterhånden som virksomheden voksede, voksede mængden af forespørgsler til et niveau, jeg ikke kunne følge med.

Jeg indså hurtigt, at hvert ja havde en pris.

Da jeg begyndte at sige nej, opdagede jeg et mønster: et nej afsluttede sjældent samtalen. I stedet startede det en ny diskussion.

Pludselig skulle jeg forklare, retfærdiggøre og argumentere for, hvorfor jeg sagde nej. Nogle gange vendte folk tilbage flere gange, som om vedholdenhed kunne forvandle mit nej til et ja.

Det var udmattende, og det underminerede min autoritet.

Hvert ikke-respekteret nej sendte signalet om, at mine grænser var til forhandling, at min tid ikke rigtig var min egen at beskytte.

De fleste kvinder der læser dette, kan nok genkende følelsen af ikke at få respekteret et nej. Og det har store konsekvenser.

Hvorfor nej er vigtigt

I en verden, der forventer, at kvinder altid skal være imødekommende og fleksible, er nej ikke blot et valg. Det er selvbeskyttelse.

For mig har det betydet at sige nej til samarbejder, der ikke stemte overens med vores mission, afvise deadlines, der ville presse teamet for hårdt, og beskytte tid med familie og venner, selv når arbejdet kaldte.

Det er ikke altid let. Nogle gange har et nej været ledsaget af skyld, tvivl og frygt for at gå glip af noget.

Men med tiden har jeg lært, at hvert nej også er et ja: et ja til fokus, til klarhed, og til det liv og den karriere, jeg virkelig ønsker at bygge.

At få sit nej respekteret

En af mine vigtigste erfaringer er, at et nej kun har kraft, hvis det er endeligt. Før forsøgte jeg at bløde mit nej op, for at skåne andre eller undgå at virke vanskelig.

Det åbnede døren for forhandling: ”hvad hvis vi gør det en anden gang?” eller ”Det tager kun to timer af din tid.”

Nu har jeg lært, at det mest respektfulde både for mig selv og andre er at gøre mit nej klart, tydeligt og endegyldigt.

Nogle gange har det betydet at blokere folk, der bliver ved med at presse, selv efter et klart nej. Det kan føles hårdt, men hvis nogen ikke kan respektere en grænse, respekterer de heller ikke din tid.

Mine bedste tips

• Hold det kort. Et enkelt “Tak fordi du tænkte på mig, men jeg kan desværre ikke deltage” er langt mere effektivt end en lang forklaring. Jo flere detaljer du tilføjer, desto mere plads skaber du for forhandling.
• Undlad at undskylde. At sige nej er ikke noget, du skal have dårlig samvittighed over. En undskyldning kan svække dit budskab og signalere, at du tager fejl.
• Beslut én gang. Hvis du ved, at noget ikke passer til dine prioriteter, så stol på dig selv og genovervej ikke beslutningen, hver gang nogen presser på.

Hvad gør vi herfra?

Det, jeg håber, vi kan tage med os, er, at kvinder og deres grænser skal respekteres uden diskussion.

Et nej skal stå alene, lige så gyldigt og endeligt som alle andres.

Vi skal udfordre forventningen om, at kvinder altid skal være fleksible og imødekommende.

Og vi skal lære næste generation af kvindelige ledere, at nej ikke er en svaghed.

Nej er styrke. Nej viser klarhed, selvtillid og selvrespekt.

Til alle kvinder, der nogensinde har blødt et nej op, omformuleret en mail tre gange eller følt, at de måtte retfærdiggøre deres grænse: jeg ser jer. Jeg ved, hvor tungt det kan føles. Og jeg ved, hvor meget lettere livet bliver, når man lærer at stole på sit nej uden undskyldning.

Det er ikke altid let, men det er altid det værd.

For hvert nej vi siger med overbevisning, siger vi også ja – til vores prioriteter, vores ro og vores styrke.

Sammen kan vi gendefinere, hvad det vil sige at lede på vores egne vilkår.