Toldtrusler, Tesla-turbulens og Trump - dit makrooverblik for juni

Markederne tog hul på den første sommermåned i højt humør drevet af optimisme omkring potentielle handelssamtaler mellem USA og Kina.

I løbet af juni har vi så fået serveret en stærk cocktail af handelsspændinger, globale topmøder, geopolitiske uro med Mellemøsten som omdrejningspunkt og en sand perlerække af centralbankmøder.

Og lidt på sidelinjen har vi været vidner til et dramatisk breakup mellem den amerikanske præsident og Elon Musk.

Her ser I svingningerne i det amerikanske S&P 500 den seneste måned.

Opblødningen i retorikken mellem Kina og USA kan ses i stigningen fra den 6. juni, og fra den 13. juni er det så primært situationen i Mellemøsten, der påvirker investorerne.

Oliechok

Situationen i Mellemøsten tager fart natten til fredag den 13. juni, hvor Israel sender op mod 200 bombefly og jagerfly mod Iran. Det primære mål er byen Natanz, som er hovedkvarteret for Irans atomprogram. De følgende dage angriber Israel og Iran på skift hinanden, og blandt andet bliver flere højtstående iranske embedsfolk og atomforskere dræbt.

Den største markedsreaktion sker i råvaremarkedet. Prisen på Brent-råolie stiger med 7 pct. og når op på 73 USD pr. tønde – den største stigning siden Rusland invaderede Ukraine.

Stigningen skyldes primært frygten for afbrydelser i olieleverancer gennem det vigtige Hormuzstræde, der er en afgørende flaskehals for verdens oliehandel.

Cirka 20 pct. af den globale olie skal igennem her. Hvis Iran vælger at blokere ruten – selv midlertidigt – kan det få oliepriserne til at stige voldsomt.

Alle øjne bliver herefter rettet mod USA – eller rettere mod antallet af bestilte pizzaer i Pentagon.

Omkring en time før det iranske statslige fjernsyn begyndte at rapportere om eksplosioner i Teheran udført af Israel 13. juni, steg pizza -bestillingerne omkring Pentagon nemlig voldsomt.

Det skrev X-brugeren Pentagon Pizza Report, der ifølge mediet The Guardian tidligere er blevet brugt til at forudsige vigtige politiske begivenheder såsom den amerikanske invasion af Panama i 1989 og  krigen i Kuwait i 1991.

Trump må forlade det vigtige G7-topmøde i Canada mellem verdens største økonomier for at sætte sig i “The Situation Room" i Pentagon.

Den 22. juni udfører USA så et angreb mod tre missilanlæg i Iran, og den 24. kan Trump melde ud, at der er forhandlet en våbenhvile på plads, som først Iran og så Israel nikker ja til.

I skrivende stund har våbenhvilen varet i tre timer, og hvis vi kigger på olieprisen, ser det ud til at markedsdeltagerne er faldet lidt til ro.

Der er dog stor forskel på en våbenhvile og en egentlig fredsaftale, men indtil videre ser det ud til, at den internationale skibstrafik og handel kan glide uforstyrret gennem det vigtige Hormuzstræde.

Vigtig told-deadline nærmer sig

Vi rykker fra krigen i Mellemøsten, og til fronten i handelskrigen mellem USA og resten af verden.

På et stålværk i Pennsylvania holdt Trump den første weekend i juni et vælgermøde, hvor han annoncerede en fordobling af tolden på udenlandsk stål fra 25 til 50 procent for at beskytte amerikanske arbejdspladser i stålindustrien.

Et eksempel på at Trump ikke har tænkt sig at side stille og vente på, at EU, Kina, Canada osv. bliver klar med deres udspil til toldforhandlinger.

Weekenden efter var en delegation fra Kina så klar til at mødes med en delegation fra USA i London, og efter 20 timers forhandlinger kom de frem til en handelsaftale.

Den indeholder blandt andet en told på 55 pct. på kinesiske varer til USA og omvendt 10 pct. på amerikanske varer til Kina.

Oveni er Kina parat til at ophæve restriktioner på eksport af magneter og sjældne jordarter – som er den kinesiske præsident XIs helt store trumfkort.

Trump var hurtig til at melde ud om de succesfulde forhandlinger og kaldte forholdet til Kinas præsident for "fremragende".

Hvis du undrer dig over, at finansmarkederne kun har jublet moderat, er det fordi, vi ikke har set detaljerne i aftalen eller en underskrift –  og måske endnu vigtigere, så har kineserne ikke bekræftet aftalen.

Så det er stadig game on med handelsforhandlingerne.

Den eneste underskrift, der pt. er sat, er mellem Storbritannien og USA, så der er langt vej hjem. Og det slutter ikke den 9. juli – det bliver blot en foreløbig streg i sandet.

Et breakup til 150 mia. dollar

Trump har ikke kun travlt med sit forhold til den kinesiske præsident.

Som I kan se af nedenstående graf over udviklingen i aktiekursen hos Tesla, har den tidligere bromance mellem den amerikanske præsident og verdens rigeste mand i denne måned lidt et knæk.

Helt eksakt et knæk på 14,26 pct.

På hver deres sociale media – X og Truth Social – røg Elon Musk og Trump ud i en ordkrig, der eskalerede torsdag den 6. juni. Dagene op til var Musk ude og kritisere Trumps skattepakke (“Big, Beautiful Bill”), som Musk kaldte en "disgusting abomination”.

Måske har Musk set investeringsbanken JP Morgans udmelding om, at skulle pakken blive stemt igennem i den nuværende form, kan det presse Teslas bundlinje med 1,2 mia. USD i 2025.

Herfra stak det helt af.

Trump truer med at fjerne statsstøtte og kontrakter til Musks virksomheder bl.a. Tesla og SpaceX, og Elon Musk svarede igen ved at hævde, at Trumps navn skulle optræde i sager om den afdøde finansmand og dømte sexforbryder Jeffrey Epstein.

En ordkrig der på én dag kostede Tesla-aktionærerne ca. 150 mia. i tabt markedsværdi.

I løbet af weekenden faldt de dog begge lidt til ro.

Trump meldte ud, at han ikke havde planer om at skille sig af med sin røde Tesla og ingen planer havde om at stoppe samarbejdet med Starlink. Elon Musk slettede flere af sine opslag på X, og skrev:

"Jeg fortryder nogle af mine opslag om præsident Trump i sidste uge. De blev for meget."

Jeg fortryder nogle af mine opslag om præsident Trump i sidste uge. De blev for meget

At de to fandt sammen igen, har været godt for Teslas aktiekurs, men Musk er færdig i DOGE ministeriet (Department of Government Efficiency), og han er sparket ud af den amerikanske præsidents aller inderste cirkel.

Et godt eksempel på, at hvis du ikke er 100 pct. med Trump, er du imod ham.

FED holder renten i ro

Når vi nu er ved Trumps relationsarbejde, kan vi lige tage et smut til den amerikanske centralbank (FED).

Her har Trump længe kaldt FED-formand Jerome Powell de værste ting, fordi Trump vil have sænket renten.

Men ved rentemødet midt juni holdt FED som ventet renten i ro i intervallet 4,25-4,50 procent.

Trump nøjedes efterfølgende med at kalde Powell "en meget dum person". Måske fordi Powell næste år er færdig som formand, og Trump allerede har kørt en kandidat i stilling, der er 100 pct. med Trump.

Centralbanken forventer stadig to rentenedsættelser senere i år.

Der blev dog skruet ned for vækstprognosen og op for forventningerne til inflationen.

FED forventer nu en gennemsnitlig inflation i år på omkring 3 pct., altså 1 pct. over målet primært pga. Trumps gengældelsestold.

Global afmatning

Frygten er, at den amerikanske økonomi havner i et scenarie, hvor der både er faldende vækst og stigende priser.

Inflationen i USA steg lidt i maj til 2,4 procent. Arbejdsmarkedet bevæger sig fortsat fremad, men i et lidt langsommere tempo.

Set over de seneste tre måneder er der i gennemsnit blevet skabt omkring 150.000 nye arbejdspladser hver måned, hvilket er ok, men ikke de prangende tal, vi er vant til at se.

Andre vigtige nøgletal er også kommet lidt svagere ud den seneste måned.

Detailsalget faldt i maj med 0,9 pct., industriproduktion faldt med 0,2 pct., og det indikerer alt sammen, at den amerikanske økonomi er gået ned i gear efter Trumps toldpisk den 2. april.

På linje med IMF (Den Internationale Valutafond) og Verdensbanken har OECD i denne måned også været på banen med et spark nedad til den globale vækst.

"Den globale økonomi er skiftet fra en periode med robust vækst og faldende inflation til en mere usikker vej", siger OECD's generalsekretær, Mathias Cormann.

Det er især USA, Canada, Mexico og Kina, der vil blive ramt.

Men vi kan glæde os over, at OECD mener, at BNP-væksten i eurozonen vil stige til 1 pct. i år og 1,2 pct. i 2026 mod 0,8 pct. sidste år.

Rentesænkning som vækstraket

På rentemødet i Den Europæiske Centralbank den 6. juni valgte centralbankchef Ursula von der Leyen da også at sænke renten med 0,25 procentpoint for 8. gang i træk, og samtidig blev gennemsnittet for inflationen i Eurozonen sænket fra 2,3 pct. i 2025 til 2 pct., som er lige præcis der, ECB gerne vil have den.

Da Europa stadig trænger til et gevaldigt vækst boost til økonomien, forventer finansmarkederne, at ECB kommer med flere rentesænkninger i sidste halvår.

Her kan von der Leyen jo skele til PMI-data for hele andet kvartal, der viser, at økonomien i eurozonen har sagtnet farten.

PMI står for "Purchasing Managers' Index", og er et mål for, hvilke forventninger indkøbscheferne i virksomhederne har til fremtiden, og de er altså dalende.

Ustabil vejrudsigt for sommeren

De seneste måneders rutsjebane-tema ser ud til at fortsætte. Det er blandt andet også en af årsagerne til, at guldprisen kan fortsætte med at sætte nye rekorder, da investorerne traditionel søger ly her, når der er ballade på finansmarkederne.

Hvis vi kigger på VIX (Frygtens Indeks), passerede det midt på måneden den vigtige grænse på 20 point, der signalerer øget usikkerhed. Det ser dog ud til, at vi slutter måneden, hvor vi begyndte, nemlig omkring de 18.

‍

Humøret kan dog hurtigt blive påvirket af situationen i Mellemøsten, Trumps told-deadline den 9. juli og her den 24. juni, hvor sidste punktum er sat for denne artikel, er et vigtigt Nato-topmøde i Haag netop skudt i gang.

Det var ved Nato-mødet i februar, at Europa fandt ud af at vi er “alene hjemme”, og vi måske ikke fremadrettet kan regne med, at USA står last og brast med Europa.

Sikkert er det, at der fra EU’s side vi blive skruet yderligere op for forsvarsbudgetterne, og det forlyder, at de enkelte lande måske skal helt op på 5 pct. af BNP til forsvar og våben.

Så endnu mere momentum til forsvarsaktier, cybersecurity og kommunikation.

Det kan altså blive en sommer, hvor der både skal pakkes regntøj og solcreme, og så er det jo i slutningen af juli, at der venter en spændende regnskabssæson, hvor teknologi virksomhederne endnu engang kommer i fokus.