Topklasse tech-regnskaber, handelsaftaler og krypto – juli blev en måned i rekordernes tegn

Den seneste måned på aktiemarkedet har i den grad lagt forårets traumer i graven. Juli bød således på et sandt aktierally og nye all-time highs på stribe i det vigtige amerikanske S&P 500 indeks, der nu er oppe med ca. 27 pct. siden Trump i april viste sit skilt med toldtariffer frem i Rosenhaven.

Det må siges at være et lettelsens suk af dimensioner og skyldes primært en cocktail af indgåede handelsaftaler mellem USA og vigtige handelspartnere som EU og Japan og stærke tech-regnskaber fra USA.

Vi fik også vedtagelsen af Trumps lovpakke "One Big Beautiful Bill”. Vi blev vidner til et historisk rentemøde i USA, og så har kryptovalutaer såsom Bitcoin nået et skelsættende punkt både i markedet og den amerikanske lovgivning.

Spørgsmålet, som markedsdeltagerne lige nu sidder tilbage med er: "Kan de amerikanske aktier fortsætte deres rally i august"?

Her ser I den fart, S&P 500 har haft på i den seneste måned. En spurt der samtidig har betydet, at det amerikanske indeks nu har overhalet det brede europæiske STOXX 600 indeks, der ellers løb med det højeste afkast i første halvår af 2025.

Daddy’s home

Spørgsmålet om de amerikanske aktiers videre færd kommer vi tilbage til. Vi begynder nemlig med at tage et smut forbi de sidste dage i juni, hvor det gode humør allerede så småt begyndte at boble hos investorerne.

Ved NATO-topmødet i Haag underskrev USA slutdokumentet, der fastslår, at Rusland er fjenden, og NATO-landene står last og brast om Artikel 5 også kaldet "Musketereden".

Den underskrift fjernede usikkerheden om USA's opbakning til NATO, og samtidig besluttede NATO-landene at hæve deres udgifter til 5 pct. af BNP frem mod 2035 – et nyt tårnhøjt niveau for militære udgifter i Vesten.

Mødet i Haag var en stor applaus for den amerikanske præsident, hvor NATO's generalsekretær Mark Rutte sågar kaldte Trump for "Daddy" ift. USA’s håndtering af krigen mellem Israel og Iran.

Den smukke lovpakke

Vel hjemme fra sit triumftog i Haag brugte Trump den amerikanske uafhængighedsdag på at underskrive "The One Big, Beautiful Bill" (BBB).

Lovpakken har rumsteret på finansmarkederne de seneste måneder, da den får stor indflydelse på såvel den amerikanske økonomi og amerikanernes privatøkonomi – og dermed også de globale finansmarkeder.

Udover en forringelse af amerikanernes adgang til den offentlige sundhedsforsikring (Medicaid) og en strammere kurs på immigrationsområdet, er lovgivningen i hovedtræk en forlængelse af Trumps skattelettelser fra 2017.

Skattelettelserne er ufinansierede og vil få USA's i forvejen eksplosive gæld til at stige. Rentebetalinger på gæld er således den største post på USA's føderale budget, og i dag bruger USA flere penge på renter end på forsvar.

Den stigende gæld i verdens største økonomi er en tikkende bombe under finansmarkederne. Gælden har bl.a. sat spørgsmålstegn ved de amerikanske statsobligationer som en af de mest sikre investeringer i verden, og har samtidig ført til en nedgradering af USA hos kreditvurderingsbureauerne heriblandt Moody's tilbage i maj.

American Party

Man skulle tro, at aktiemarkedet ville reagere med fald efter den endelig underskrift på en økonomisk usikker fremtid for USA. Men dels var pakken ventet, og dels ved investorerne nu, hvad de har at forholde sig til.

Den mest voldsomme reaktion på vedtagelsen af BBB, så vi fra verdens rigeste mand, Elon Musk.

Teslas grundlægger og USA’s præsident har haft et offentligt on and off forhold kørende de seneste måneder, hvor Musk har kaldt lovpakken både "skandaløs" og "en afskyelig vederstyggelighed", netop fordi den vil få USA’s gæld til at vokse.

Som reaktion på vedtagelsen af BBB, har Musk således stiftet sit eget parti, hvilket han annoncerede på sin sociale platform X:

Når det kommer til at ruinere vores land med spild og korruption, lever vi i et etpartisystem, ikke et demokrati. I dag er America Party dannet for at give dig din frihed tilbage.

Elon Musks parti har dog lang vej hjem, og pt er Musk nok den eneste, der tror på, at han kan løbe den stafet hjem og tage et endeligt opgør med USA’s topartisystem.

EU og USA trykker hånd

Med et styks kæmpe lovpakke under bæltet kunne Trump nu rette sin fulde opmærksomhed mod toldforhandlingerne med USA samhandelspartnere.

Europa og USA står for næsten en tredjedel af verdenshandlen.

Så da Donald Trump og formanden for EU-kommissionen, Ursula von der Leyen, efter måneder med trusler og uger med forhandlinger, trykte hånd den sidste weekend i juli, blev meget risiko og usikkerhed suget ud af markedet.

Overordnet lyder aftalen på 15 pct. told på de fleste europæiske eksportvarer. Der er dog tale om en såkaldt rammeaftale, hvor der stadig mangler at blive forhandlet specifikke toldsatser på plads inden for de enkelte kategorier bl.a. medicinal.

Femten procent er lavere end de 20 pct. Trump annoncerede under Liberation Day, og lavere end de 30 pct., han truede med i løbet af juli.

Men det er højere end de 10 pct., EU før forhandlingerne anså som meget højt.

Ifølge Von Der Leyen var de 15 pct. "The best we could get".

Hvem er tabere og vindere?

Aftalen er umiddelbart en sejr for Trump, da EU ikke har valgt at lægge gengældelsestold på amerikanske varer.

Stemmer i det europæiske erhvervsliv har også meldt ud, at de kommer til at tabe på aftalen, fordi europæiske selskaber nu får sværere ved at konkurrere i USA. Tolden betyder højere priser på europæiske varer, og det kan tvinge selskaberne til at sænke priserne, hvilket betyder tabt indtjening.

Vi skal dog huske, at det er en rammeaftale. Det er først nu, de egentlig forhandlinger går i gang med told inden for de enkelte kategorier. Normalt tager det omkring 18 måneder at få en handelsaftale på plads, og er der noget EU har, så er det tålmodighed ud i forhandlingens kunst.

Så måske har Trump vundet sprinten, men har han udholdenheden, taktikken – og tålmodigheden – til et maraton?

Told og Trump - et udmattelsesløb?

Udover EU har USA i skrivende stund lavet handelsaftaler med Storbritannien, Vietnam, Indonesien, Filippinerne og Japan. Det betyder, at næsten 60 lande står uden aftale ved Trump’s forhandlingsdeadline den 1. august.

Kina er den største knast. Den sidste uge af juli er kineserne og amerikanerne samlet omkring forhandlingsbordet i Stockholm, hvor en forlængelse af toldpausen på yderligere 90 dage er på bordet.

Deadline for forhandlingerne er den 12. august (Kina fik to uger mere end de øvrige lande), og hvis Trump ikke har sat en underskrift på en aftale inden da, skruer USA op for toldsatserne overfor Kina.

Midt i alle disse forhandlinger, har vi jo så den amerikanske tolddomsstols afgørelse fra sidste måned, der slog fast, at Trumps gengældelsestold er ulovlig.

Trump-administrationen har selvfølgelig anket dommen. Den første høring og appelafgørelse falder den 31. juli – og det hele kan jo inden for nogle år ende med, at Trump’s told bliver underkendt i den amerikanske Højesteret.

Krypto-rekorder

Inden centralbankmøder og halvårsregnskaber skal vi kigge på Bitcoin og alle de andre krypto-valutaer, der i samlet flok nu for første gang har rundet en markedsværdi på 4.000 mia. dollar.

Der har derfor været meget krypto-snak i markedet og i medierne de seneste måneder. Men bare lige for at sætte tingene – og kryptoernes nuværende rolle i det samlede marked – i perspektiv: De syv største tech-selskaber i S&P500 (Apple, Nvidia, Microsoft, Amazon, Alphabet, Meta og Broadcom) har en samlet markedsværdi på ca. 18.800 mia. dollar, og guld har en samlet markedsværdi på omkring 20 mia. dollar.

Handlen med kryptovalutaer trives især, når der er uro på aktiemarkedet. Under Trumps konstante toldtrusler er krypto derfor strøget til vejrs, og den største valuta, bitcoin, satte i juli rekord med 123.000 dollar for en enkelt bitcoin.

Med til at løfte stemningen i krypto-miljøet har også været vedtagelsen af tre store lovforslag i USA.

• GENIUS Act (den mest betydningsfulde), sætter standarder for amerikanske dollar-understøttede stablecoins, inklusiv reservekrav og forbrugerbeskyttelser.
• CLARITY Act, sigter mod at klarlægge tilsynet mellem Commodity Futures Trading Commission (CFTC) og U.S. Securities and Exchange Commission (SEC).
• Anti-CBDC Surveillance State Act, har til formål at forhindre oprettelsen og brugen af en centralbank digital valuta (CBDC) i USA. Hovedformålet med loven er at beskytte finansielt privatliv og forhindre, at en CBDC bliver et redskab for statslig overvågning eller kontrol over borgernes økonomiske aktiviteter.

Den nye lovgivning fjerner en stor hindring for blockchain og kryptovalutaernes videre færd ind i det etablerede finansielle system, og blev af bl.a. Brian Armstrong, CEO Coinbase, kaldt for en finansiel revolution.

Ro i EU

Rentemødet i den Europæiske Centralbank (ECB) i juli forløb som forventet. Efter 8 rentenedsættelser siden juni sidste år holdt ECB renten i ro på 2 pct. Det skyldes blandt andet, at inflationspresset i eurozonen er aftaget, og at ECB, ifølge centralbankchef Christine Lagarde, lige nu er "et godt sted".

Med styr på inflationen, er der nu fuldt fokus på væksten i EU. Her viser de seneste BNP-tal, at økonomien i euroområdet voksede mere end forventet i første halvår af 2025. Vækstpulsen er dog stadig svag, men den er ved at finde den rigtige rytme.

Lagarde løftede ikke sløret for ECB’s intentioner i september, da der stadig er stor usikkerhed omkring effekten af handelsaftalen med USA. Men den stigende vækst i EU har fået markedet, bl.a. Deutsche Bank, til at skrue ned for forventningerne til en rentenedsættelse til september.

Powell modstod presset

Lidt større spænding var der omkring rentemødet i USA, hvor centralbankchef Jerome Powell længe har taget imod offentlig udskamning fra Trump-administrationen, der ønsker at få sat den amerikanske rente ned.

Powell holdt stand og fastholdt for femte gang i streg renten på det nuværende niveau på 4,25-4,50 pct., da han fortsat er bange for stigende inflation pga. told.

Men hvor Federal Reserves beslutninger gennem de sidste 30 år har været enstemmige, stemte hele to ud af Feds 12 medlemmer denne gang imod den fælles beslutningen.

Medlemmerne Christopher Waller og Michelle Bowman stemte begge for en øjeblikkelig rentenedsættelse.

Med til historien hører, at Waller nævnes som en mulig arvtager for Powell, der skal forlade posten næste år, og Bowman for nylig blev forfremmet af Trump til en post, hvor hun står for tilsynet med de amerikanske banker.

Markedet er nu begyndt at lugte en mulig rentesænkning fra den amerikanske centralbank til september.

Hvilken vej vinden blæser bliver vi måske klogere på slut august, hvor Powell inviterer til det årlige centralbank topmøde i Jackson Hole, Wyoming.

Hvor hotte er amerikanske aktier?

Her slut juli har mere end 80 pct. af de selskaber i S&P 500, som er kommet med regnskaber (ifølge Bloomberg News) klaret sig bedre end ventet, og det har i høj grad været med til at løfte investorernes humør og dermed aktiekurverne.

Det er især de store tech-selskaber, der har leveret. Det er også disse selskabers dominans i S&P500, der bekymrer investorerne.

Syv af de største teknologiselskaber udgør 35 pct. af S&P500. Og mens deres børskurs er steget med 90 pct. siden 2024, er resten af S&P500 kun steget med 13 pct.

Samtidig ser vi lige nu en afvikling af den amerikanske “overallokering” i globale porteføljer.

USA’s andel af MSCI World-indekset toppede tidligere i år på over 70 pct., og en rebalancering væk fra denne overvægt taler for, at amerikanske aktier de kommende år vil underperforme i forhold til øvrige aktiemarkeder.

Simpelthen fordi investorerne lige nu har for meget USA i deres portefølje, og derfor flytter deres investeringer til andre aktiemarkeder, for at sprede deres risiko.

Hvem der hiver det største afkast hjem i andet halvår af 2025 – S&P 500 eller STOXX 600 – afhænger primært af indtjeningen og forventningerne til de store AI- og chipselskaber i USA.

I Europa er det især de stigende investeringer i våben- og forsvarsindustrien plus Tysklands ambitiøse investeringsprogram på 500 milliarder euro til infrastruktur og modernisering, mange peger på, som de vigtigste trækheste for europæiske aktier.