USA’s regeringsnedlukning: Når verdens største økonomi går på pause

Hundredtusinder uden løn. Fly, der står stille. Et land, der er gået i stå – midt i en magtkamp, der handler om langt mere end penge.

USA’s regering har nu været delvist lukket ned i snart en måned og det er ikke bare en teknisk detalje i Washington.

Det er et politisk sammenbrud med virkelige konsekvenser: 750.000 offentligt ansatte uden løn, flyforsinkelser i tusindvis og en økonomi, der begynder at vakle.

Selv i et land, hvor kriser ofte bliver hverdag, beskrives denne nedlukning som historisk. Ikke bare fordi den er den længste fulde nedlukning i nyere tid, men fordi den afslører et USA, der kæmper med dybe politiske sår.

Hvorfor er regeringen lukket ned?

Hvert år skal den amerikanske kongres godkende et nyt budget, altså en finanslov, der bestemmer, hvordan statens penge skal bruges. Hvis de to politiske partier – Republikanerne og Demokraterne – ikke kan blive enige, så stopper pengestrømmen.

Og når der ikke er penge, stopper staten bogstaveligt talt med at fungere.

Myndigheder bliver lukket, medarbejdere sendt hjem, og alt fra nationalparker til statistikbureauer går i sort.

Denne gang handler konflikten om finansieringen af Affordable Care Act, bedre kendt som Obamacare, som giver tilskud til sundhedsforsikringer for amerikanere med lav indkomst.

Demokraterne kræver, at tilskuddet fortsætter. Republikanerne vil skære ned. Ingen vil give sig.

Resultatet? Et land i limbo.

Hvem bliver ramt og hvem arbejder stadig?

Omkring 750.000 offentligt ansatte er sendt hjem uden løn. Resten arbejder videre uden at få udbetalt en eneste dollar, indtil konflikten er løst.

Det gælder alt fra flyveledere og grænsebetjente til sundhedspersonale i akutfunktioner.

Men tålmodigheden er ved at slippe op: tusindvis af flyforsinkelser hober sig op, fordi flere og flere flyveledere melder sig syge.

Museer, nationalparker og turistattraktioner som Washington-monumentet er lukkede.

Statistikbureauet Bureau of Labor Statistics, der normalt offentliggør jobtal og inflationstal, er lukket og det betyder, at Federal Reserve, USA’s centralbank, “flyver i blinde”, som økonomer siger.

Uden de vigtige nøgletal ved centralbanken ganske enkelt ikke, hvordan økonomien har det. Det svarer til at styre et fly i tåge uden instrumenter.

Når staten går i stå

Ifølge Nykredit koster en regeringsnedlukning typisk lige så meget, som der normalt skabes i vækst i de uger, den varer.

Men denne gang kan regningen blive større.

Kapitalforvalteren Pimco vurderer, at en nedluknin, kan skære op mod 1 procentpoint af USA’s BNP, altså landets samlede økonomiske produktion.

De økonomiske konsekvenser mærkes allerede:

• Små virksomheder får ikke udbetalt deres lån og støtteordninger.
• Food stamps – det amerikanske madstøtteprogram – risikerer at løbe tør for midler.
• Og i takt med at de offentligt ansatte mister løn, falder deres forbrug, hvilket sender ringe gennem resten af økonomien.

For de fleste amerikanere betyder det færre penge mellem hænderne, dyrere sundhedsforsikring og en voksende usikkerhed om, hvordan hverdagen skal hænge sammen.

Et aktiemarked uden pejlemærker

Når regeringen lukker ned, stopper også dataindsamlingen.

Der kommer ingen officielle tal for, hvor mange nye job der er skabt, hvor meget priserne stiger, eller hvordan økonomien udvikler sig.

For investorer betyder det, at de mister deres vigtigste kompas.

“Federal Reserve står reelt i blinde,” forklarer Astrid Gram Nielsen, seniorøkonom i Maj Invest.

En politisk udmattelseskrig

Det Hvide Hus kalder det “Demokraternes nedlukning”, mens Demokraterne taler om “Trumps uansvarlighed”.

Begge parter mener, at de har retten på deres side – og ingen har travlt med at blinke først.

Donald Trump bruger situationen som politisk løftestang. Han hævder, at nedlukningen giver ham mulighed for at “rydde op i spild og dødvægt” i det offentlige.

Demokraterne svarer, at præsidenten med vilje bruger nedlukningen som våben for at ramme sine modstandere – blandt andet ved at indefryse milliarder i støtte til demokratiske delstater som New York og Californien.

USA-analytikere kalder situationen for en “udmattelseskrig”, hvor begge parter håber, at den anden til sidst giver op.

Men som ugerne går, stiger risikoen for, at ingen vinder.

Hvad betyder det for resten af verden?

Selvom nedlukningen primært rammer amerikanere, kan den mærkes langt ud over USA’s grænser.

Når verdens største økonomi går i stå, bliver investorer nervøse, og markederne reagerer – også i Europa.

Samtidig bliver den amerikanske centralbank tvunget til at sænke renten yderligere, fordi økonomien mister fart.

Det kan betyde lavere renter globalt – og dermed billigere lån, men også større usikkerhed for investorer.

Når politik bliver personligt

Bag de store tal gemmer sig virkelige mennesker. Lærere, forskere, rengøringsassistenter og soldater, der hver dag går på arbejde uden løn.

Familier, der ser deres opsparing skrumpe, mens politikerne råber ad hinanden på tv.

USA har været gennem mange budgetkriser før, men aldrig har tonen været så brutal, og tilliden så lav.

Som Pimcos Libby Cantrill formulerede det:

“Det her føles ikke som en forhandling. Det føles som en udmattelseskrig.”

Og mens Washington kæmper om æren, står verdens største økonomi stille.