Warren Buffetts vej til rigdom – og 10 trin til din egen

Hver morgen i Omaha, Nebraska, sætter en mand med en formue på over 1.000 milliarder kroner sig ind i sin bil og kører hen til McDonald’s.

Han betaler kontant – præcist opmålt – og altid et beløb på under fire dollars.

For de fleste virker ritualet absurd: en milliardær, der følger den samme rutine og fast køber den samme morgenmad, hver morgen.

Men for Warren Buffett, formand for Berkshire Hathaway, er det ikke et udtryk for at være nærig, men det handler om en bestemt filosofi.

Et lille dagligt ritual, der skaber orden i en kaotisk verden.

Buffett, nu 95 år gammel, går under navnet: Oraklet fra Omaha.

Hans genialitet har aldrig handlet om at spå om fremtiden – men om tålmodighed.

Han byggede et af verdens mest værdifulde selskaber ved at gøre det simple igen og igen med næsten religiøs disciplin.

Omkring 95 procent af hans formue – cirka 150 milliarder dollars – blev skabt efter hans 65-års fødselsdag.

Det er ikke held.

Det er renters rente i sin reneste form – og viser effekten ved at lade dine afkast tjene afkast.

Min rigdom, siger Buffett, kommer af at bo i Amerika, haft lidt held med mine gener – og renters rente.

For ham handler rigdom mindre om genialitet end om udholdenhed.

Drengen der talte flasker

Warren Buffett blev født i 1930, midt under Den store depression, i et beskedent hjem i Omaha, hvor sparsommelighed var både dyd og nødvendighed.

Hans far, Howard, var børsmægler og senere kongresmedlem. Hans mor, Leila, var meget fokuseret på opsparing.

Som seksårig solgte Warren tyggegummi og Coca-Cola fra dør til dør.

Som elleveårig købte han sin første aktie.

Da kursen faldt, solgte han for tidligt – kun for at se den tidoble sig kort efter.

Som teenager drev han Omahas mest effektive avisrute, kendte hver dør og alle smutvejene og nåede en indtjening, der samlet set var højere end nogle af sine lærere.

På sin første selvangivelse trak han sine cykeludgifter fra som arbejdsudgift.

Som 19-årig opdagede Buffett bogen The Intelligent Investor af Benjamin Graham – bogen, der ændrede hans liv.

Graham lærte ham, at markedet svinger mellem frygt og grådighed, og at den kloge investor køber, når andre vender ryggen til.

Buffett blev Grahams elev og begyndte at læse regnskaber, som andre læser romaner.

Men noget manglede. Graham så aktier som tal; Buffett så dem som historier.

Fejlen der skabte et imperium

I 1962 begyndte Buffett at købe aktier i et døende tekstilfirma ved navn Berkshire Hathaway.

Da ledelsen forsøgte at snyde ham, købte han hele virksomheden – bare for at kunne fyre dem. Han kaldte det senere min værste beslutning nogensinde.

Fabrikkerne slugte kapital og tabte penge i årevis. Men ud af fejlen voksede alt det, han senere byggede.

Da han endelig lukkede fabrikkerne, forvandlede han Berkshire til et holdingselskab, der købte hele eller dele af andre virksomheder.

Stædighed blev til strategi.

Et imperium af hverdagsting

Fra tekstilskallen voksede et konglomerat af ganske almindelige selskaber: GEICO, See’s Candies, Benjamin Moore, Dairy Queen, American Express, Coca-Cola – og senere Apple.

Buffett elsker det håndgribelige: produkter, mennesker bruger hver dag.

Lektie 4: Køb det, der varer – ikke det, der larmer. Markedet belønner stabilitet mere end spænding. Buffetts talent er ikke opfindelse, men udholdenhed.

Buffett bor stadig i sit femværelses hus fra 1958, ejer ingen smartphone og har aldrig sendt en e-mail.

Han bruger op mod 80 procent af sin dag på at læse.

Jeg sidder bare på mit kontor og tænker, siger han.

Hvert år skriver han et brev til sine aktionærer – en blanding af humor, erkendelse og prædiken – læst af investorer verden over.

Da Oraklet tog fejl

Buffett undgik teknologisektoren i 1990’erne og missede Amazon, Google og Microsoft.

Han holdt for længe fast i Wells Fargo og købte engang skofirmaet Dexter Shoe for 400 millioner dollars – en investering, der endte med nul.

Han kaldte sine fejltagelser skolepenge.

Det handler ikke om at have ret hele tiden – men om at lade tiden bevise, at du havde tålmodighed.

Kunsten at stå stille

Buffett sammenligner markedet med baseball uden strikes: Du kan vente hele livet på den perfekte bold.

Når panikken rammer, køber han.

Når grådigheden tager over, holder han sig væk.

Buffetts næste kapitel

I dag er Berkshire Hathaway tæt på at være 1.000 milliarder dollars værd.

Analytikere taler om Buffett-gaven – som er markedets ekstra tillid til selskabet, fordi han står bag.

Efterhånden overlader han roligt styringen til sin mangeårige partner Greg Abel.

Den moralske kapitalist

Buffett tror på kapitalisme – men ikke på overflod.

Han har lovet at donere 99 procent af sin formue, primært gennem Bill & Melinda Gates Foundation, og var medstifter af The Giving Pledge, der opfordrer milliardærer til at give det meste af deres penge væk.

Han krediterer sin afdøde kone, Susie, for sin samvittighed.

Hun lærte mig, hvordan man lever, sagde han.

Det langsigtede perspektiv

Buffett siger ofte, at den bedste investering, du kan lave, er i dig selv.

Han byggede sin formue ikke ved at jage det nye, men ved at stole på tiden.

Når han bliver spurgt, hvordan han gerne vil huskes, svarer han: Som en lærer.

I næsten et helt århundrede har Warren Buffett vist, at storhed ikke handler om mod eller genialitet, men om modet til at blive stående.

I en verden besat af fart byggede han et imperium ved at vente.

Kilder:

1. Entrepreneur, “Warren Buffett’s Wealth Grew More After Turning 65” (2024).
2. Buffett, Warren E., and Lawrence A. Cunningham. The Essays of Warren Buffett: Lessons for Corporate America, 5th ed. (Wiley, 2023).
3. Schroeder, Alice. The Snowball: Warren Buffett and the Business of Life (Bantam, 2008).
4. Berkshire Hathaway Inc. Annual Reports and Buffett’s 2010 letter to shareholders.
5. Buffett, Warren E. 1999 Berkshire Hathaway Shareholder Letter.