Cancel culture er en trussel mod ligestilling
Cancel Culture er en trussel mod ligestilling
For tre år siden var jeg til investor middag på en dyr restaurant.
Den slags hvor lyset er dæmpet, bestikket er tungt, og vinen flyder som vand.
Forestil dig det: et rum fyldt med mennesker, der står i små, velovervejede cirkler med vinglas i hånden, nikker høfligt og netværker.
Disse aftener er ikke bare sociale, de er strategiske. Det er her startup-stiftere møder institutionelle investorer, dem der skriver de store checks.
Den slags som ikke svarer på en kold e-mail, men som husker dit navn over et glas vin.
At blive inviteret betyder adgang. Og adgang er alt i fundraisingens verden.
Men som kvindelig stifter er det ikke nemt at blive inviteret.
Vi lærte det på den hårde måde, og det tog os næsten to år, før vi begyndte at modtage invitationer til events som dette.
Den aften var vi omkring 20 mennesker. Den sædvanlige flok hvide mænd, som dyrker sport sammen, sidder i de samme bestyrelser og er venner med de samme hvide mænd, som funder og anbefaler hinanden i et uendeligt loop, der effektivt holder alle andre ude.
Jeg spottede dog én anden kvinde i rummet.
Jeg bevægede mig langsomt hen mod hende, og da tjenerne begyndte at bære maden ind, sørgede jeg for at sidde tæt på hende.
Vi begyndte at tale sammen. Hun havde bygget en virksomhed større end de fleste andre ved bordet.
Hun var skarp, strategisk og ambitiøs.
Senere den aften drejede samtalen sig om køn. Specifikt kønsgabet i fundraising, et emne der ofte dukker op i disse kredse, før det hurtigt bliver fejet til side med en sjov bemærkning.
Men det er ikke sjovt.
Som du måske ved, modtager mandlige stiftere stadig 98% af al startup-finansieringen.
Mandlige stiftere modtager stadig 98% af al start-up finansiering
Det betyder, at kvindelige stiftere må konkurrere om de resterende krummer: 2%.
Ikke fordi vi er mindre talentfulde eller mindre ambitiøse.
Faktisk viser data, at startups grundlagt af kvinder leverer dobbelt så meget omsætning per investeret krone sammenlignet med dem grundlagt af mænd.
Men tallene ændrer sig ikke, fordi over 90% af VC-partnere (de personer der træffer beslutningerne) er mænd.
Mens mændene ved bordet spekulerede på, hvorfor der ikke var flere succesfulde startups med kvindelige stiftere, sagde én endda, at det var "svært at finde talentfulde kvinder".
Den bemærkning fik kvinden ved siden af mig til at læne sig ind over bordet og sige til ham, at han skulle "tage sig sammen."
Hun opfordrede ham til at se indad og tjekke hans fordomme.
Han var investor, og hans fond havde investeret i nul kvindelige founders det år.. og det tidligere år var ikke meget bedre.
Hun havde ret. Hun var direkte. Og hun var ikke likeable.
Stemningen ved bordet ændrede sig.
For ingen kan lide en kvinde, der er kritisk. Det er ligemeget, om hun har ret. Hvis hun er højlydt eller hvis hun udfordrer status quo, er hun irriterende.
Et par uger senere var den samme kvinde på forsiden af de fleste danske medier.
Hun blev cancelled.
Tidligere ansatte kaldte hende "bossy". Investorer sagde, at hun var "svær at arbejde med". Anonyme kilder beskrev hende som "selvpromoverende".
Med andre ord: hun opførte sig som en founder. Den eneste forskel var, at hun var en kvinde.
Vi dømmer kvinder hårdere
Vi dømmer mænd og kvinder forskelligt.
Når mænd sætter høje forventninger, bliver de set som visionære.
Når en kvinde gør det, er hun urealistisk. Når han sætter en hård retning i virksomheden, er han ambitiøs.
Når hun gør det, er hun “hård” og “bossy”.
Der er ingen plads til nuancer. Ingen plads til fejl.
Det her er ikke en personlig mening. Det er fakta.
Tag det berømte Heidi/Howard studie fra Harvard University.
Her læste to grupper af studerende en identisk historie om en succesfuld iværksætter: en version hed Heidi, den anden Howard.
Alt indholdet var identisk. Den eneste forskel var navnet på iværksætteren, hvor den ene var en kvinde og den anden var en mand.
De studerende kunne godt lide Howard. Han virkede dygtig, ambitiøs og behagelig.
Men Heidi kunne de ikke lide, og hun blev beskrevet som egoistisk og mindre troværdig. Dette studie bliver ofte citeret af en grund: det afslører de ubevidste fordomme vi alle har.
Selvom det er mere end 20 år siden at dette studie blev lavet, har verden ikke ændret sig.
Tværtimod.
For nu navigerer vi ikke kun i bias.
Vi navigerer i cancel culture. En kultur, der ikke giver plads til fejl.
Til at blive misforstået. En kultur, der ikke kun straffer dårlig opførsel, men straffer kvindelig opførsel, der ikke passer ind i normen.
Det perfekte eksempel? Vores crowdfunding-kampagne
Vores crowdfunding-kampagne er det perfekte eksempel.
Vi lancerede oprindeligt kampagnen, fordi vi ønskede, at vores community skulle have rigtigt ejerskab i vores rejse ved at give dem mulighed for at købe aktier.
Vi havde ikke brug for pengene, dem havde vi allerede fået fra institutionelle investorer, og derfor tilbød vi kun en lille pulje af aktier til køb.
Vi havde ikke meget tid til at sammensætte kampagnen, og ligesom alle andre virksomheder, der rejser via crowdfunding, skulle vi leve op til en lang liste af juridiske krav.
Hvilket vi gjorde.
Det gik fantastisk.
Vi slog seks verdensrekorder, og vi blev blandt andet den største kampagne i verden målt på antallet af investorer.
Den tidligere rekord blev holdt af Revolut, en mande-ledet virksomhed, der fik uendeligt ros for deres kampagne.
Selv mange år senere blev deres crowdfunding kampagne stadigvæk fremhævet som et fantastisk eksempel i podcasts og lærebøger,
Så da vi slog deres rekord og bogstaveligt fik hele crowdfunding-platformen til at bryde sammen under den høje trafik på hjemmesiden, regnede vi med, at det ville blive set som en positiv historie. Især i en verden, hvor kvindelige stiftere kun modtager 2% af finansieringen og skal overkomme store, strukturelle barrierer.
Men det var ikke det, der skete.
Vi blev beskyldt for at være dårlige til at håndtere penge og overforbruge. For ikke at vide, hvad vi lavede.
For at bygge hype i stedet for en virksomhed. Hver beslutning, vi tog, blev dissekeret under et mikroskop. Flueknepperiet var uendeligt.
Standarden? Umulig.
Vi blev endda angrebet for overhovedet at rejse penge, og det blev fremstillet som en ting man kun gjorde, hvis man var dårlig til at drive virksomhed.
Husk igen, at mænd rejser 98% af alle penge og at de bliver rost for det.
Det er umuligt at vinde som kvinde. Og når du endelig vinder, bliver reglerne omskrevet, og du ender med at tabe alligevel.
Kvinder trækker sig fra det offentlige rum
Folk taler altid om, hvor hårdt det er at starte en virksomhed.
Og vi er enige. Det er ufatteligt hårdt. Lange nætter, mange timer, meget usikkerhed.
Men det er ingenting sammenlignet med den udfordring det er, at være kvinde.
Vi lever med en konstant frygt for at blive cancelled.
Det er lammende. Det holder os vågne om natten. Det får os til at tvivle på de svære beslutninger og undgå konflikt, fordi det skaber fjender.
Ingen terapi eller gode råd hjælper.
For det ændrer ikke på den virkelighed vi lever i, og som kvindelige stiftere er vi oplagte mål. Vi vil blive dømt hårdere. Og vi skal være søde og likeable for at få succes.
Det kræver utrolig meget energi at navigere i, når man samtidig skal bygge en virksomhed.
Vi hører ofte folk sige, at det er vigtigt med flere kvindelige ledere. Men i det øjeblik kvinder træder frem og fylder i det offentlige rum, står vi klar til at pille dem ned.
Og jeg udfordrer dig til at nævne en mand, som du har dømt lige så hårdt for de samme karaktertræk. Som du har bagtalt over for dine venner, uden at kende ham personligt.
Tænk over det.
Denne kultur påvirker os alle. Den afholder kvinder fra at tage risici og stille sig frem. Den tvinger os til at være søde i stedet for effektive. Altid være et skridt foran kritikken. Og den fjerner det mod, vi skal bruge for at bygge den næste generation af virksomheder.
Emma, Camilla og jeg har bygget en global virksomhed. Vi har skaleret den til over 130 lande. Vi rejste 150 millioner kroner. Vi har ændret livet for kvinder i hele verden.
Og alligevel, hver dag, venter vi på, hvornår det bliver vores tur.
Vi er ikke alene. Hver eneste kvindelige stifter jeg kender, føler det.
Frygten for at gøre alting rigtigt og alligevel blive brændt på bålet for at være den forkerte slags kvinde.
Cancel culture er ikke bare skræmmende.
Den får kvinder til at trække sig fra det offentlige rum. Og når vi kritiserer kvinder, mister vi ikke kun deres stemmer.
Vi mister deres idéer, deres innovationer, deres virksomheder, deres fremtid.
Vi har alle et ansvar. Uanset om vi er investorer, kunder, journalister eller bare følger med fra sidelinjen.
Vi skal begynde at stille spørgsmål ved de historier vi hører, og de standarder vi holder fast i. Vi skal tænke over, hvem vi giver rum og forståelse, og hvem vi vælger at rive ned.
For hvis kvinder kun må lede, når de er perfekte, så taber vi alle.
Og det er på tide, vi laver om på det.