Carmen så sin familie miste alt – i dag investerer hun i kvinders fremtid

Finanskrisen viste hende, hvor hurtigt penge kan forsvinde, og hvorfor økonomisk viden er vigtigt.

“Den dag svor jeg, at jeg aldrig ville føle mig så magtesløs igen”

Det var i 2008 at 8-årige Carmen Mundt så sin families økonomiske tryghed smuldre under finanskrisen. For nogle ville sådan en begivenhed definere resten af deres liv. For Carmen blev det i stedet til hendes drivkraft.

16 år senere sidder hun sammen med os i Monaco og ser tilbage på det afgørende øjeblik.

Finanskrisen viste hende, hvor hurtigt penge kan forsvinde, og hvorfor økonomisk viden er vigtigt.

En lektie hun ønsker at udbrede til andre. Her får du historien om, hvordan en pige, der så sin familie miste alt, blev til en frisk og empowering stemme i finansverdenen.

“Vi mistede alt og mit liv ændrede sig for altid.

Med krisen som kompas

Vi starter med at spole tiden tilbage.

Carmen voksede op i en traditionel spansk familie, hvor faderen som eneforsørger tog sig af familiens økonomien.

Det hele virkede trygt – indtil finanskrisen ramte.

Hendes far måtte erklære sit firma konkurs, og for at betale gælden endte familien i personlig fallit.

Som barn forstod Carmen ikke det fulde omfang, men den konstante økonomiske usikkerhed prægede hendes opvækst.

I tre lange år lød den samme samtale til morgenmad, frokost og aftensmad: hvordan slipper vi ud af gælden?

Finanskrisens efterdønninger fik uventede konsekvenser.

Hvor hendes ældre brødre fik økonomisk støtte til uddannelse, var pengene væk, da det blev Carmens tur.

I stedet fandt hun inspiration hos sin mor – en kvinde med talent, men uden økonomisk selvstændighed.

Carmen forklarer: “Min mor var dygtig og kunne have haft en fantastisk karriere, hvis hun havde fået chancen. Det er derfor, jeg brænder så meget for at give kvinder økonomisk viden i dag.”

Carmens redning kom fra en uventet vinkel: da hun finder ud af, at hun kan tage en international universitetsuddannelse finansieret af studielån – noget, der ikke var muligt i Spanien.

Og det ændrede alt.

Hun læste Business Management og Finance i London og arbejdede samtidig fuldtid i både café og butik for at have nok at leve af.

Uden et økonomisk sikkerhedsnet var hver eneste beslutning – fra madindkøb til studiebøger – gennemovervejet.

De år føltes som de længste i mit liv. Jeg havde ikke overskud til at tænke på opsparing – jeg fokuserede kun på at blive færdig.

Efter studiet sendte hun over 200 jobansøgninger, før hun fik sin første stilling som konsulent og efterfølgende et job indenfor kapitalforvaltning.

Hendes karriere tog fart i en investeringsfond med £32 milliarder under forvaltning.

Her dygtiggjorde hun sig hurtigt som porteføljemanager.

"Jeg var virkelig glad. Jeg lærte så meget og arbejdede med nogle af de skarpeste hjerner i branchen."

Kærlighed, karriere og kompromisløs frihed

Men lige da karrieren kulminerede, ændrede livet sig igen.

De lange arbejdstider og den faste struktur i finanssektoren stødte sammen med hendes privatliv – og et langdistanceforhold til en partner med en Formel 1-karriere.

Carmen begyndte at overveje, om succes kunne se anderledes ud: Kunne hun skabe et liv med både kærlighed og økonomisk frihed?

Carmen fortæller: “Jeg elskede mit arbejde, men jeg vidste, at jeg kunne bruge min viden på en anden måde – og måske give endnu mere videre.”

I 2023 tog hun springet.

Hun flyttede til Monaco og begyndte at styre sin egen private investeringsportefølje sideløbende med strategiske brandpartnerskaber.

Det var en bevidst beslutning: at opbygge en karriere på egne præmisser – med både økonomisk uafhængighed og fleksibilitet.

"Min far sagde altid: ‘Der er én ting, som ingen kan tage fra dig: din uddannelse.’ Og han havde ret."

Nye roller i hjemmet

Carmen er i gang med at udfordre en gammel norm: at det er manden, der har ansvaret for økonomien.

Med sin baggrund som porteføljemanager, tager hun rollen som formueforvalter i eget hjem – og skubber samtidig til forestillingen om, hvem der bør sidde for bordenden, når der træffes store økonomiske beslutninger.

Et nyt blik på investering: Kvinder først

Carmens tilgang handler ikke kun om profit – men om at investere i fremtiden for kvinder.

Hendes investeringsstrategi fokuserer på områder, som mange overser: kvindelige founders i de tidlige faser, spanske iværksættere med internationale ambitioner og startups, der arbejder med finansiel uddannelse.

Vi kæmper stadig med lønforskel og økonomisk ulighed. Men investering kan være en måde at ændre spillereglerne på.

For hendes mere end 500.000 følgere på sociale medier er det netop kombinationen af luksusliv og økonomisk gennemsigtighed, der skiller hende ud.

Hun taler ærligt om penge, valg og selvstændighed – og viser, at penge også kan være en vej til frihed.

Som hun fortalte Forbes Portugal: “Jeg giver kvinder selvtillid til at sige: ‘Min virksomhed er det værd – den skal nok lykkes.’ Det handler ikke om, at det er mig. Det handler om den position, jeg har – og hvordan jeg kan bruge den til at give andre modet til at tro på sig selv.”

Carmen × Female Invest

Da vi i Female Invest ledte efter en ny samarbejdspartner, søgte vi ikke kun viden – men værdier.

Carmen var det oplagte valg.

Med sin baggrund og erfaring fra finanssektoren og sin passion for økonomisk uddannelse var hun en oplagt og stærk stemme til at bidrage i vores community.

Som medstifter af Female Invest Anna-Sophie Hartvigsen siger:

“Carmen har en imponerende karriere bag sig – men hun er også kæreste med en kendt sportsstjerne. Mange har en tendens til at affeje kvinder i den rolle. Men Carmen er certificeret investeringsrådgiver. Hun har arbejdet med store porteføljer for professionelle kunder. Hun er ekspert – punktum.”

Carmen delte sin historie i e-bogen: “Carmen Mundt: My Investing Journey and Learnings”, udgivet i samarbejde med Female Invest.

Her giver hun konkrete råd baseret på sin egen vej fra finanskrise til frihed. Og reaktionerne fra vores medlemmer talte for sig selv: Kvinder savner denne viden og har kæmpe stor interessere i at lære, hvordan de kan forbedre deres økonomi.

Fra smerte til styrke

Finansiel viden er ikke bare et arbejde for Carmen – det er noget ganske personligt.

De samtaler, hun hørte rundt om middagsbordet som barn, handlede ikke kun om penge.

De handlede om magt og frihed, om valg og overlevelse. Og netop derfor insisterer hun i dag på at gøre den viden tilgængelig for alle.

Jeg ville vise andre, især kvinder, at vi kan tage kontrol over vores økonomiske fremtid. At lære om penge er noget af det mest empowering, man kan gøre som kvinde.

I 2024 nåede hun en særlig milepæl: Hun betalte det sidste, hun skyldte, på sit studielån.

For Carmen betød det mere end bare at være gældfri.

Det var det ultimative bevis på, at hun havde brudt den økonomiske arv, hun voksede op med.