De har slået op

Du skal til at læse en Zetland-historie.

Det betyder, at den er lavet og udgivet af Zetland, og at vi har fået lov til at dele den med dig. Zetland er en anderledes avis, der giver dig mod og lyst til at forstå verden, så vi sammen kan tage ansvar for den.

Hvis du vil have adgang til alle Zetlands serier og historier, skal du blive medlem af Zetland.

Det stod skrevet i stjernerne. Det blev sagt i profetien. Det var blevet forudset, og i denne uge skete det.

Parløbet mellem verdens rigeste mand – Elon Musk – og verdens mest magtfulde mand – Donald Trump – er nået til en brat afslutning.

Det er en lidt sæbeopera-agtig historie om to mænd, der har været igennem en mærkelig, akavet og dramatisk bromance, men sæbeoperaen står på fundament af dyb alvor.

Musk har brudt med Trump på grund af sin frygt for, hvad Trump-regeringen er i gang med at gøre ved USA's gæld. Og ærlig talt: Musk har en pointe.

Der er sket ting på det seneste, som gør, at hele verden burde holde et øje på det finansielle isbjerg, USA's gæld risikerer at udvikle sig til.

Ugen med Trump er Zetlands ugentlige program, hvor vi prøver at finde hoved og hale i, hvordan og hvorfor Trump ændrer verden. Du kan finde hele serien i Zetland appen.

‍

Det var tirsdag eftermiddag i denne uge, at det skete. Det skete selvfølgelig på X, det sociale medie, der tidligere hed Twitter, men som Elon Musk købte og omdøbte, og tirsdag eftermiddag begyndte Musk et opslag her med ordene: “I’m sorry.”

Beklager, sagde han, men jeg kan ikke holde det ud længere.

Forholdet mellem de her to mænd har været en rutsjebanetur i årevis. Under Trumps første præsidentperiode var Musk faktisk med i forskellige rådgivende organer under Det Hvide Hus, men han stoppede i 2017, så snart Trump trak USA ud af Parisaftalen.

Dengang skrev Musk: “Klimaforandringerne findes. At forlade Parisaftalen er hverken godt for Amerika eller verden.”

I de efterfølgende år var de nogle gange i deciderede skænderier, fordi Musk ofte kritiserede Trump kraftigt, men da Elon Musk købte Twitter dét år og gav Trump lov til at komme tilbage på platformen, blev forholdet mellem dem varmere. Og da Trump blev udsat for et attentatforsøg i sommeren 2024, vendte det hele. Få minutter efter attentatforsøget meldte Musk ud, at han havde tænkt sig at støtte Trumps kampagne.

De her to mænd har ærlig talt altid været et super akavet match.

Som vi har talt om før i det her program: Trump er en tue-til-tue-type, alt er en handel, vi tager tingene, som de kommer.

Elon Musk derimod har et nærmest megalomant stort og nogle gange dommedagsagtigt blik på verden. Han vil gøre menneskearten interplanetarisk, så vi kan overleve, hvis Jorden går under. Han vil skabe hjerneimplantater, så menneske og maskine kan fusionere. Og så nærer han en dyb frygt for, at det amerikanske imperium er på vej mod undergangen på grund af landets store og stigende gæld.

Det var den officielle grund til, at Musk fik overbevist Trump om at lade ham stå i spidsen for DOGE, altså Department of Government Efficiency, der skulle gøre statsapparatet mere effektivt, fyre bureaukrater, spare tusindvis af milliarder dollars på statsbudgettet, sådan at man kunne undgå det gælds-hjertestop, Musk mener, USA er på vej imod.

Forholdet mellem Musk og resten af Trump-regeringen har sådan set skrantet, nærmest siden Trump blev indsat i januar.

Der har været historier om store skænderier og næsten fysiske sammenstød mellem Musk og andre regeringsmedlemmer. DOGE har sendt folk ud i de forskellige ministerier for at skære ned, men flere ministre har sagt nej tak. DOGE er ikke lykkedes med at lave de virkelig store besparelser, som Musk havde lovet.

Og halmstrået, der væltede læsset, er den lovpakke, der lige nu er på vej igennem den amerikanske kongres.

Nu kalder jeg den et halmstrå, men det er nok nærmere en høstak.

En gigantisk høstak. Lovpakken, som det hele handler om, er blevet døbt One Big Beautiful Bill, fordi Trumps parti, Republikanerne, har forsøgt at proppe stort set samtlige valgløfter ned i én lovpakke.

Den er blevet stemt igennem med én overskydende stemme i Repræsentanternes Hus og skal nu behandles og nok ændres lidt i Senatet, før den kan vedtages. Det giver ingen mening at opliste de tiltag, der er samlet i det her sammenstrikkede quilttæppe af lovforslag, så lad os fokusere på det centrale:

Pengene.

One Big Beautiful Bill forlænger de store skattelettelser, Trump fik vedtaget i sin første periode, hvilket gør, at statens indtægter falder. Samtidig er der ikke specielt store nedskæringer i lovpakken. Det øger statens årlige underskud, og det betyder, at den amerikanske statsgæld står til at stige yderligere over de kommende år. I sit opslag på X skrev Elon Musk det her: “Dette massive, skandaløse lovforslag er en modbydelig vederstyggelighed. Skam over dem, der stemmer for. I ved, at det her er en fejl. I ved det.”

‍

Så det er det seneste kapitel i sæbeoperaen mellem Donald Trump og Elon Musk.

Den er selvfølgelig underholdende i sig selv, men den største grund til at fortælle den historie er, at Elon Musk nu endegyldigt har lagt sig over i en stor og voksende lejr af stemmer, der er panisk angste for, hvad der er ved at ske med den amerikanske gæld. Og det handler ikke bare om størrelsen.

De amerikanske politikere er nemlig i gang med at gøre noget, som har gjort mange panisk angste over, at USA er ved at gøre det meget svært for sig selv at låne penge.

‍

Gæld er ærlig talt et virkelig mærkeligt fænomen, især statsgæld, fordi der ikke er helt skarpe, økonomiske love for, hvornår det er et problem.

Gæld er først et problem, hvis de rigtige mennesker beslutter, at det er et problem. Som der var en, der skrev i bidragssporet sidste gang, jeg beskæftigede mig med gælden her i Ugen med Trump, har et land som Japan for eksempel i årtier haft en gigantisk gæld, uden at det har væltet læsset.

Lande kan fungere i laaaaang tid med kæmpe gæld, og på sin vis er det også Trump-regeringens forsvar for den lovpakke, de prøver at gennemføre. Tag det roligt, gletsjeren er ikke ved at vælte i havet, det hele er et spørgsmål om proportioner.

Finansminister Scott Bessent har flere gange de seneste uger talt om, at det vigtige sådan set ikke er, hvor mange penge USA skylder væk, og om gælden vokser lidt eller skrumper lidt – det vigtige er, hvorvidt den amerikanske økonomi vokser hurtigere end statens gæld. Og Trump-regeringen påstår, at deres politik vil sikre, at økonomien vil vokse hurtigere.

Fint nok. Det er måske sandt.

Men selve gældens størrelse – altså tallet for, hvor mange dollars USA skylder væk – er stadigvæk et gigantisk politisk problem for USA. Skaren af mennesker, der frygter, at gælds-gletsjeren ér i gang med at falde i vandet, vokser og vokser.

Det handler om obligationsmarkedet.

Det handler om obligationsmarkedet

Vi har talt om det før her i programmet, men jeg siger det bare lige igen: En obligation er en måde for en stat at låne penge på.

Det er grundlæggende et stykke papir, hvor der står, at for eksempel USA skylder dig så og så mange penge, og at du kan få renter over så og så mange år. I årevis har den amerikanske statsobligation været anset som en af verdens sikreste investeringer, men man er bange for, at det er i gang med at ændre sig.

Over de seneste måneder er renten på de amerikanske statsobligationer steget og steget – det vil sige, det er blevet dyrere og dyrere for USA at låne nye penge. Allerede nu går næsten en fjerdedel af det amerikanske statsbudget til at betale af på renterne af gælden.

Musk har slået offentligt op med Trump, fordi han tilsyneladende mener, at Trump heller ikke tager det her problem så seriøst, som han burde. Og som sagt, på nogle måder er det her jo lidt en sæbeopera.

Det er i hvert fald sådan, det har været at følge med i det her forhold. Men det virkelig vilde ved sæbeoperaen er, at den er drevet frem af både store kræfter og helt små, nørdede ting.

Faktisk er det sådan, at det virkelige drama, som jeg er endnu mere oppe at køre over lige nu, er en lille – rimelig nørdet – passage inde i lovpakken, og som har fået bekymringen – både hos Musk og rigtig mange andre – til at stige til nye højder.

Jeg vil nu fortælle dig om et kort stykke tekst i One Big Beautiful Bill.

Det står på side 1.006 og er kendt under navnet sektion 899.

‍

Ej, kort ved jeg ikke om, man kan kalde det. Sektionen fylder 20 sider. Hvis den tekst, der står i lovforslaget lige nu, bliver vedtaget, vil det give den amerikanske stat muligheden for at lægge en slags ekstra straf-skat på udenlandske investorer.

Hvis Trump-regeringen kommer frem til, at for eksempel EU på unfair vis beskatter amerikanske virksomheder for meget, kan den bruge denne her nye lov til at tage hævn ved at beskatte europæiske virksomheder, der ejer aktier, obligationer eller har investeringer i USA.

Det vil sige, at hvis man for eksempel er den danske nationalbank, der har købt en masse amerikanske statsobligationer, kan man risikere, at Trump pludselig ser sig gal på Danmark og smækker en straf-skat på de obligationer.

Måske har de sætninger ikke gjort dig helt så meget oppe at køre over det her, som jeg er, og så er det helt okay, så længe du indoptager denne her sætning: USA skylder afsindigt mange penge væk, og lige nu er man i gang med at vedtage politik, der gør, at landet er nødt til at låne endnu flere penge. Og så vil man samtidig gøre det mindre attraktivt for udenlandske investorer at låne USA penge.

Nogle af USA's største og vigtigste finansfolk har den seneste uge råbt vagt i gevær.

Det er den slags idéer, siger de, der kan få gælds-gletsjeren til at styrte i havet. Fredag i sidste uge gav en mand ved navn Jamie Dimon et af sine sjældne interviews.

Han er chef for USA's største bank, JP Morgan Chase, og han sagde, at obligationsmarkedet risikerer at slå sprækker. I et interview med Financial Times fortalte han om samtaler, han har haft med folk i regeringen, hvor han sagde det her til dem: “Det her vil ske. Og I kommer til at gå i panik.”

Det her vil ske. Og I kommer til at gå i panik

Som sagt, vi har været forbi det her før i Ugen med Trump, men det er, fordi jeg vitterligt mener, at gældsspørgsmålet er på top-to over, hvilke historier vi her i Europa er nødt til at holde øje med under Trumps præsidentskab.

De amerikanske statsobligationer har i så mange år været et slags fundament for alle verdens finansielle markeder, det er der, investorerne føler sig trygge, det er sådan, regeringer over hele verden sikrer sig nok dollars til at klare sig igennem kriser, det er der, man flygter hen, når der er økonomisk uro.

Den status vakler, det her lovforslag gør, at det vakler endnu mere, og det hele blev åbenbart for meget for selv en så nær Trump-støtte som Elon Musk.

‍

Helt fra begyndelsen af det her akavede forhold – helt fra det blev meldt ud, at Elon Musk skulle forsøge at gøre det amerikanske statsapparat mere effektivt, og lige siden han væltede ind i regeringskontorerne med sin meget stærke I can fix him-energi – har der været kloge folk, der har forudsagt, at der ville komme et brud mellem Musk og Trump.

De lever i for forskellige virkeligheder.

Musk har været et geni til at lave biler og sende raketter ud i rummet, men at fixe den amerikanske stat er ikke raketvidenskab.

Det er om muligt endnu mere komplekst, der er for mange bevægelige dele, for mange gråzoner, til at man bare kan gå ingeniør på det. Musk drømte om at effektivisere og kode sig ud af problemerne, men hvis USA vitterligt vil fixe den store gæld, er der brug for alt muligt andet.

Der er brug for at tage svære valg om velfærdsydelserne, om sundhedsforsikringerne, om alle statens største udgifter.

Lige nu er der ikke rigtig nogen amerikanske politikere, der har lyst til at tage de valg.

‍

Kunne du lide, hvad du læste? Hvis du vil have adgang til alle Zetlands serier og historier, skal du blive medlem af Zetland. Og fordi du er medlem af Female Invest, kan vi give de to første måneder for en 50'er.

Som medlem af Zetland får du…

• 🌞 Morgenoverblik – Et nyhedsoverblik på fem minutter
• 🚁 Vores daglige nyhedspodcast, Zetland Helikopter, der graver dybt i døgnets vigtigste begivenhed
• 📖 Tidens vigtigste historier, der giver mod og lyst til at forstå verden
• 🚀 100% journalistik, 0% blinkende annoncer
• 💬 Nysgerrige samtaler, hvor vi i fællesskab bliver klogere