Hvis du vil forstå markederne, skal du kende de her nøgletal

Hvis du er fast lytter af Dagens Nyheder her i appen, eller bare godt kan lide at følge med i finansverdenen ligesom os, så er du helt sikkert stødt på forkortelser som PMI, PPI og PCE igen og igen.

I denne guide gennemgår vi, hvad der gemmer sig bag forkortelserne og hvorfor det netop er de tal, der får markederne til at reagere.

Og husk: du kan gemme artikler, du gerne vil vende tilbage til. (Vi har på fornemmelsen, at denne bliver en af dem)

CPI: Forbrugerprisindekset og kerneinflation

CPI (Consumer Price Index) er inflationens nordstjerne.

Det er det tal, som mange kender, fordi inflation påvirker alt: leveomkostninger, lånepriser og centralbankernes beslutninger om renten.

Hvad måler CPI?

CPI følger priserne på de ting, husholdninger køber til hverdag. Mad, husleje, tøj, streaming-abonnementer, frisør - alt dét, du faktisk mærker hver måned. Hvis livet føles dyrere, er CPI nok steget.

Kerneinflation er CPI uden energi og fødevarer, altså de ting, der hopper meget op og ned. Det gør det lettere at se, om inflationen er ved at bide sig fast.

Hvem udgiver det, og hvor ofte?

I USA udkommer CPI hver måned fra Bureau of Labor Statistics. I Europa bruger vi lignende inflationsindeks fra de nationale statistikbureauer.

Hvad betyder en stigning eller et fald?

Stigende CPI = inflationen stiger

Faldende CPI = inflationen falder

Hvorfor går markederne op i det?

ECB og Federal Reserve styrer efter en inflation på 2%. Det, investorer følger mest intenst, er derfor ikke kun selve tallet, men om det ligger over eller under forventningerne.

Hvis CPI ligger højere end målet på 2% i en periode, kan renterne blive sat op. Det gør lån dyrere og kan presse aktier ned.

Falder inflationen mod målet, begynder markedet at drømme om rentenedsættelser – og dét kan løfte aktier.

Eksempel

Overskrift: “Inflationen stiger mere end ventet.”

Hvad betyder det: Investorer frygter højere renter. Aktier kan falde.

Eksempel med kerneinflation

Overskrift: “Kerneinflationen falder for tredje måned i træk.”

Hvad betyder det: Markedet ånder lettet op, og håbet om lavere renter vokser.

PPI: Producentprisindekset

Hvis CPI viser, hvad du betaler i butikken, viser PPI (Producer Price Index), hvad virksomheder betaler i kulissen.

Hvad måler PPI?

Priserne, producenter får for deres varer og tjenester, altså engrospriser. Det fungerer lidt som et tidligt varsel for fremtidig inflation hos forbrugerne.

Hvem udgiver det, og hvor ofte?

I USA udkommer PPI hver måned og det er Bureau of Labor Statistics (BLS) der udgiver dem. De fleste lande har et tilsvarende producentprisindeks.

Hvad betyder en stigning eller et fald?

Stigende PPI = virksomhederne får højere omkostninger. Det kan senere ende hos forbrugerne.

Faldende PPI = tegn på at omkostningspresset er på vej ned, og inflationen kan få lidt luft.

Hvorfor går markederne op i det?

PPI er som at kigge en måned frem i tiden: det siger ofte noget om, hvad CPI er på vej til at gøre.

Eksempel

Overskrift: “PPI stiger uventet.”

Hvad betyder det: Inflationen kan blusse op igen. Renterne kan forblive højere i længere tid.

PCE: Fed’s yndlingsinflationstal

Her er det inflationsmål, den amerikanske centralbank (Fed) stoler mest på. PCE står for: Personal Consumption Expenditures

PCE er lidt bredere end CPI – og kerne-PCE fjerner igen energi og mad for at afsløre den langsigtede trend.

Hvad måler PCE?

PCE følger, hvad forbrugerne faktisk bruger penge på – også ting, der betales for dem, som arbejdsgiverbetalt sundhed. Derfor fanger PCE et bredere billede af forbruget.

Hvem udgiver det, og hvor ofte?

I USA kommer PCE hver måned fra BEA (Bureau of Economic Analysis).

Hvorfor går markederne op i det?

PCE er Feds kompas. En stigende PCE fra 0% til 1% er lig med, at inflationen er stadig for lav. Når PCE falder, bliver rentenedsættelser mere sandsynlige. Når det stiger? Not so much.

Eksempel

Overskrift: “Kerne-PCE falder til laveste niveau i to år.”

Hvad betyder det: Markedet lugter rentenedsættelser – og humøret stiger.

Forbrugertillid og forbrugerstemningen

Det her er økonomiens store vibe-check.

Hvordan føler forbrugerne? Optimistiske? Nervøse? Klar til at swipe dankortet – eller klar til at spare?

Hvad måles der?

Hvor trygge husholdninger er ved deres job, deres økonomi og deres fremtidige forbrug.

Hvem udgiver det, og hvor ofte

To tal dominerer i USA:

– Conference Board: månedligt

– University of Michigan Sentiment: to gange om måneden

De fleste lande laver lignende forbrugertillidsmålinger.

Hvad betyder en stigning eller et fald?

Høj forbrugertillid = folk bruger flere penge.

Faldende tillid = pengepungen strammes.

Hvorfor går markederne op i det?

Forbrugernes forbrug driver størstedelen af økonomien. Lav tillid betyder risici for lavere omsætning og lavere BNP.

Eksempel

Overskrift: “Forbrugertilliden falder til femmåneders lavpunkt.”

Hvad betyder det: Markedet frygter svagere salg og lavere indtjening.

Detailsalg

Det her er virkelighedens test: bruger folk rent faktisk penge, eller taler de bare om det?

Hvad måles der?

Hvor meget der er købt i butikker, restauranter og online den seneste måned.

Hvem udgiver det, og hvor ofte

I USA: Census Bureau hver måned.

I EU og Danmark: statistikbureauerne udgiver tilsvarende tal.

Hvad betyder en stigning eller et fald?

Stigende salg = stærk efterspørgsel.

Faldende salg = forbruget køles ned.

Hvorfor går markederne op i det?

Detailsalg er handling – ikke følelser. Derfor kan tallene flytte markeder med det samme.

Eksempel

Overskrift: “Detailsalget stiger kraftigt.”

Hvad betyder det: Økonomien ser stærk ud. Aktier kan stige – men hvis inflationen også er høj, kan det udskyde rentenedsættelser.

BNP: Hele økonomiens scoreboard

BNP fortæller, om økonomien vokser – og hvor hurtigt.

Hvad måler BNP?

Værdien af alt, der bliver produceret i en økonomi. Stiger BNP, vokser økonomien. Fald? Risiko for recession.

Hvem udgiver det, og hvor ofte?

I USA: BEA hvert kvartal med revisioner.

Globalt: nationale statistikbureauer.

Hvad betyder en stigning eller et fald?

Stærkt BNP = en sund økonomi.

Svagt eller negativt BNP = risiko for nedtur.

Hvorfor går markederne op i det?

BNP påvirker forventninger til alt fra virksomheders indtjening til renter, jobskabelse og forbrug.

Eksempel

Overskrift: “BNP-væksten skuffer.”

Hvad betyder det: Markedet forventer svagere indtjening, hvilket kan presse aktier ned.

PMI: Indkøbschefernes temperaturmåling

PMI (Purchasing Management Index) bygger på månedlige spørgeskemaer blandt virksomheders indkøbschefer og giver en tidlig pejling på, om aktiviteten er på vej op eller ned.

Hvad måler PMI?

Ting som nye ordrer, produktion, leveringer, lagerbeholdning og beskæftigelse.

Over 50 = vækst. Under 50 = tilbagegang.

Hvem udgiver det, og hvor ofte?

Typisk S&P Global eller nationale brancheorganisationer – hver måned.

Hvad betyder en stigning eller et fald?

Stigende PMI = virksomhederne melder om mere aktivitet.

Faldende PMI = økonomien bremser op.

Hvorfor går markederne op i det?

PMI er ofte det første datapunkt hver måned – derfor kan det få markederne til at rykke længe før BNP eller detailsalg kommer.

Eksempel

Overskrift: “Fabrikernes PMI falder under 50 for første gang i to år.”

Hvad betyder det: Aktiviteten dykker, og investorer frygter lavere vækst.

Arbejdsmarkedsdata

Her taler vi jobvækst, arbejdsløshedstal, fyringer og lønudvikling. Kort sagt: hvor sundt arbejdsmarkedet er.

Stærke jobtal understøtter vækst og forbrug. Stigende arbejdsløshed kan være et tidligt varsel om økonomiske problemer.

Ganske kort…

Hver markedsdata fortæller ét kapitel i historien om økonomien:

– CPI viser priserne.

– PPI viser virksomhedernes omkostninger.

– PCE viser centralbankens foretrukne inflationsmål.

– Forbrugertillid viser, hvordan folk føler.

– Detailsalg viser, hvad de faktisk gør.

– BNP viser helheden.

– PMI og jobdata giver ekstra dybde om aktivitet og jobs.

Når du ser en overskrift som “Aktier falder efter højere end ventet inflation”, ved du nu hvorfor:   markederne reagerede på markedsdata som sendte et signal – og kædereaktionen begyndte.

Du behøver ikke være økonom for at forstå markedsdata.

Du skal bare vide, hvor du skal kigge – og det gør du nu.