Kriseforberedte danskere: Har alt for mange penge stående kontant

Selvom vi danskere måske ikke er så gode til at preppe langtidsholdbar mad, vand, førstehjælpsudstyr, batterier og ting til at holde varmen, har vi omvendt rigeligt med penge på kontoen til at håndtere en eventuel krise.

En ny opgørelse viser nemlig, at vi aldrig tidligere har haft så mange penge stående på indlånskonti som nu.

En tommelfingerregel siger, at danskere skal have, hvad der svarer til tre månedslønninger stående på deres konto til at håndtere uforudsete udgifter, men 2,6 millioner danskere har mere stående.

"Danskerne forbruger ikke så mange penge, men de sparer meget op, så mange danskere har rigtig meget stående på deres indlånskonti, og i mange tilfælde nok også mere, end godt er," siger Niels Arne Dam, cheføkonom i Finans Danmark.

Helt konkret har danskerne 1.258 mia. kr. stående på deres indlånskonti.

Danskerne har 1.258 mia. kr. stående på deres indlånskonti

Det svarer til 257.000 kr. pr. dansker.

Indlånet er steget med 4,5 pct. om året i gennemsnit siden 2014, og 2,6 mio. danskere har derfor nu 150.000 kr. for meget stående i forhold til den anbefalede buffer – eller 740 mia. kr. i alt.

Hvis de penge blev investeret i stedet for at stå til nærmest 0 pct. i rente på en indlånskonto, kunne danskerne øge deres formue betragteligt.

"Når nu danskerne har så mange penge stående på deres konti, kan noget af det med fordel aktiveres via investeringer, og her har vores medlemmer selvfølgelig også en vigtig opgave med at fortælle kunderne om mulighederne og rådgive dem om den bedste løsning for dem," siger Niels Arne Dam.

Han har regnet ud, at danskerne i gennemsnit går glip af et årligt afkast på ca. 9.200 kr., når pengene står på en indlånskonto frem for at blive investeret bredt.

Danskerne går i gennemsnit glip af et årligt afkast på ca. 9.200 kr.

Forbrugerrådet Tænk er enig i, at danskere kun bør have to til tre månedslønninger stående på en indlånskonto.

"Men det skal de så til gengæld også have for at undgå dyre forbrugslån, hvis der kommer uforudsete udgifter," siger Morten Bruun Pedersen, cheføkonom i Forbrugerrådet Tænk.

Han anbefaler danskerne at investere enten i flere enkeltaktier eller finde udenlandske investeringsfonde – også kaldet ETF’ere – som ofte er væsentlig billigere end de danske investeringsforeninger.

"Man skal sørge for en lang tidshorisont, en god spredning og lave omkostninger. Og det sidste kan godt være svært at finde i danske banker sammenlignet med udenlandske produkter," siger Morten Bruun Pedersen.

Man skal sørge for en lang tidshorisont, en god spredning og lave omkostninger

Cheføkonomen i Finans Danmark afviser, at brancheorganisationen har lavet opgørelsen over danskernes formue på indlånskonti for at overbevise danskerne om, at de skal investere flere penge, så bankerne kan skovle flere gebyrindtægter ind gennem filialdørene.

"Det er altså grundlæggende en myte, at det forholder sig sådan. Rådgiverne går på arbejde hver eneste dag for at gøre, hvad der er godt for de enkelte kunder, og vi ved jo, at det på lang sigt giver et bedre afkast at investere penge end at lade dem stå passivt på en konto," siger Niels Arne Dam.

Det vil ikke kun gavne de enkelte kunder, hvis danskerne tager penge fra indlånskontoen og eksempelvis køber nogle aktier.

Når pengene investeres i virksomheder, gavner det væksten og styrker på den måde også samfundsøkonomien, mener Niels Arne Dam.

‍