Presset vokser for at finde det frem fra arsenalet: Her er EU's mest kraftfulde våben mod USA

Truslen fra Donald Trump er tydelig.

Hvis Danmark ikke indvilliger i at sælge Grønland til USA, vil en stribe europæiske lande snart få den amerikanske toldhammer at føle.

Presset vokser for at svare igen med EU’s anti-tvangsinstrument ACI – et magtfuldt våben, der er blevet døbt bazookaen, og i yderste tilfælde kan lukke dele af EU’s indre marked af for amerikanske virksomheder.

På papiret er våbnet kraftfuldt, men uprøvet.

Hvis det bliver affyret, vil det ifølge Nordeas cheføkonom Helge J. Pedersen med al sandsynlighed betyde en handelskrig mellem to af verdens største økonomiske blokke.

"Hvis man beslutter sig for at bruge den her handelspolitiske bazooka, kan der komme et meget kraftigt amerikansk modsvar. Så får man en voldsommere eskalering, end man ellers ville have fået," fortæller han.

Trumps udmelding om straftoldsatser på 10 pct. fra den 1. februar, der stiger til 25 pct. den 1. juni, hvis Danmark ikke accepterer at sælge Grønland, bliver af nogle lande betragtet som et klart eksempel på økonomisk tvang.

EU-lovgivningen er i hvert fald klar.

Der er tale om økonomisk tvang, når et tredjeland forsøger at presse Den Europæiske Union eller et af medlemslandene til at træffe et bestemt valg ved at anvende eller true med at anvende virkemidler, som rammer handel eller investeringer.

Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, er en af de EU-ledere, som har været ude og efterspørge anvendelsen af anti-tvangsinstrumentet, mens den tyske finansminister og vicekansler, Lars Klingbeil, senest også har været ude og tale for, at EU bør forberede bazookaen om nødvendigt.

Finans har talt med flere kilder i EU’s diplomatkredse, som bekræfter, at en eventuel brug af anti-tvangsinstrumentet søndag blev diskuteret på et lukket møde mellem højtstående EU-ambassadører i Bruxelles.

Drøftelsen udsprang på foranledning af blandt andre Spanien, Tyskland, Polen "og flere andre", som en diplomat formulerer det til Finans.

Torsdag aften samles regeringscheferne i EU til et topmøde, hvor de skal diskutere modsvaret til Trumps toldtrussel og striden om Grønland.

Hvorvidt en eventuel brug af bazookaen vil være en officiel del af programmet er endnu uklart.

Flere kilder vurderer dog, at diskussionen om brugen af våbnet udgør en stor del af bagtæppet for det ekstraordinære møde.

"Vi kender endnu ikke dagsordenen (for det kommende topmøde, red*.*), men alle muligheder er på bordet," uddyber diplomaten over for Finans.

Med anti-tvangsinstrumentet, som blev vedtaget tilbage i 2023, har EU mulighed for at lukke udenlandske virksomheders adgang til det indre europæiske marked, som i alt består af næsten 500 mio. forbrugere.

Helt konkret kan virksomhederne blive udelukket fra offentlige udbud og blive begrænset i deres investeringer i EU-medlemslande.

På samme tid kan de desuden blive nægtet at anvende deres patenter i Europa.

Til sidst kan EU også indføre eksportforbud eller -begrænsninger på bestemte varer, som europæiske virksomheder eksporterer til USA.

"Det er noget, som EU har mulighed for at beslutte uden enstemmighed – et kvalificeret flertal er tilstrækkeligt. Derfor er det nemmere at bruge, hvis enkelte lande stiller sig på bagbenene," fortæller Helge J. Pedersen.

Hvis man fra EU’s side ønsker at ramme USA hårdest, så har man ifølge cheføkonomen mulighed for at rette sigtekornet mod den amerikanske servicesektor, som står med et kolossalt handelsoverskud over for EU.

"Hvis man begynder at ramme den amerikanske servicesektor, som har et stort marked i Europa, vil det internt i USA kunne føre til betydelig lobbyisme mod Trump for at få en aftale i hus," siger Helge J. Pedersen.

Handelsbazookaens styrke har indtil videre ligget i afskrækkelsen.

Den tager tid at implementere, men når EU finder den frem fra arsenalet, er der absolut ingen tvivl om, at der er seriøse økonomiske kræfter på spil.

"Men det er et ultimativt våben, og der er næppe tvivl om, at det kan aktiveres på baggrund af de amerikanske trusler," siger cheføkonomen.

Men det er et ultimativt våben, og der er næppe tvivl om, at det kan aktiveres på baggrund af de amerkanske trusler

Hos SJF Bank deler cheføkonom Jes Asmussen analysen af, at EU er nødt til at have bazookaen i baghånden.

Men han tvivler på, at man vil affyre den, inden man reelt er sikker på, at Trump gør alvor af toldtruslerne.

"Men det er ikke for tidligt at tale om det. Og det er klart, at lederne sidder med en følelse af, at vi ikke bare kan bukke under for Donald Trumps krav, som vi gjorde tilbage i juli sidste år," vurderer han med reference til, at EU i sommer underskrev en handelsaftale med USA.

Handelsaftalen blev til efter gentagne toldtrusler fra USA’s præsident og betyder en told på 15 pct. på europæiske varer, mens tolden på en stribe industri- og råvarer fra USA med rammeaftalen bliver sænket til 0 pct.

Handelsaftalen er blevet delvist implementeret, men den mangler fortsat et blåt stempel fra Europa-Parlamentet, inden den er endeligt ratificeret.

Godkendelsen skulle ske den 26. eller 27. januar, men der er i dag et flertal i parlamentet, som ønsker at udskyde afstemningen om aftalen i lyset af Trumps afpresning af Danmark til at afhænde Grønland.

"EPP støtter handelsaftalen, men som følge af Donald Trumps trusler i forbindelse med Grønland er en godkendelse ikke mulig på nuværende tidspunkt. Toldsatsen på 0 procent på amerikanske produkter må derfor sættes i bero," lyder det fra Manfred Weber, der er formand for Europa-Parlamentets største gruppe – den konservative EPP – i et opslag på X.

Jes Asmussen ser det som det mest oplagte scenarie, at EU allerførst vil udskyde ratificeringen af handelsaftalen med USA og signalere, at anti-tvangsinstrumentet vil blive taget i brug, hvis straftolden føres ud i livet.

Men han understreger, at en eskalering kan få alvorlige konsekvenser.

"Trump kan sige: Så sælger vi ikke mere LNG (flydende naturgas, red.) til EU, og vi indstiller støtten til Ukraine. Det er den slags scenarier, de europæiske politikere må sidde og bide sig i læben over," nævner han.

Usikkerheden er ifølge Jes Asmussen enorm.

"Vi står med verdens største økonomi og militær styret af en fuldstændig irrationel person, som kan finde på hvad som helst," siger Jes Asmussen.

Vi står med verdens største økonomi og militær styret af en fuldstændig irrationel person, som kan finde på hvad som helst

EU står derfor over for et klassisk spil kylling: Enten håber EU på, at truslerne fra Donald Trump forbliver retorik – eller også vælger man at tage bazookaen frem og risikere en ny og mere dramatisk handelskrig, siger han.

"Nu har Trump investeret politisk i Grønlands-spørgsmålet. Det er svært at se, hvordan han trækker sig ud af det igen," fortsætter cheføkonomen.

Finansmarkederne er indtil videre ikke så skræmte, som de måske kunne være, og ifølge Jes Asmussen kan det skyldes, at investorerne netop tror på TACO, der står for Trump Always Chickens Out, som blev et berømt udtryk sidste år, da Trump ofte trak i land efter at have truet med en toldkrig.

"Lige nu er der ikke tale om panik. Markedet regner ikke med, at det ender ud i en decideret handelskrig mellem USA og Europa – og det skyldes sandsynligvis, at man tænker TACO," siger Jes Asmussen.

‍