Sælg dine aktier inden nytår, og spar i skat

Der er stadig tid til at se på privatøkonomien inden nytår, og særligt for aktieinvestorer kan der være mange penge at spare i skat.

Juletravlheden er ved at ramme os alle, men har man en ledig stund – måske mellem jul og nytår – så er der gode penge at tjene på at gennemgå sin økonomi.

Særligt hvis man investerer i aktier, kan det betale sig at gennemgå porteføljen for at se, hvilke aktier der bør sælges, og hvilke man med fordel kan beholde, forklarer Jeanette Kølbek, formuespecialist i Nykredit.

Det gælder særligt aktier, der er købt for frie midler, dvs. ikke for pensionspenge, og som ikke står på en aktiesparekonto, men på et almindeligt depot.

"Der kan man med fordel sælge de aktier, man har tab på i år, for så bliver tabet modregnet den gevinst, man har realiseret på andre aktier," siger Jeanette Kølbek.

Har man f.eks. tjent 50.000 kr. på sine Vestas-aktier og solgt dem, mens man har tabt 50.000 kr. på f.eks. sine Novo Nordisk-aktier, som man stadig har i depotet, så kan det ofte betale sig at sælge Novo-aktierne for at realisere tabet.

På den måde bliver nettogevinsten nemlig nul, og så skal der ikke betales aktieskat. Efterfølgende kan man købe Novo-aktierne tilbage igen; der skal blot være løbet en markedsrisiko, forklarer formueeksperten.

"Hvis du vil købe den samme aktie igen, er det en god idé at sikre, at der har været en reel markedsrisiko mellem salget og genkøbet. Hvis salget og genkøbet sker uden reelle kursudsving, kan Skat vælge ikke at anerkende tabet, fordi det kan se ud, som om man udelukkende har gjort det af skattemæssige årsager," forklarer Jeanette Kølbek.

For meget likvide aktier, som f.eks. C25-aktier, er et par dage mellem salg og køb som regel nok til at kunne argumentere for, at man har løbet en kursrisiko.

Udligningen mellem gevinster og tab gælder altså kun, når tabet eller gevinsten er realiseret. Har man blot sine aktier liggende i depotet, sker der ingen beskatning.

Men man skal være opmærksom på, at hvis man har investeret i aktiebaserede fonde, der ikke udbetaler udbytte som f.eks. de fleste ETF’er, så er det en anden sag.

Her sker beskatningen nemlig via lagerprincippet, så uanset om man har solgt sin ETF eller ej, så kommer Skat og kræver en del af gevinsten.

Og står ens ETF på Skats positivliste, indgår det som aktieindkomst. Står den der ikke, er det kapitalindkomst.

Se listen her.

"I foråret, da årsopgørelsen 2024 udkom, fik jeg virkelig mange henvendelser fra folk, der havde investeret i en ETF, som fulgte S&P500-indekset, for de kunne ikke forstå, hvorfor de fik så stor en skatteregning. Men det er, fordi det amerikanske indeks var steget rigtig meget i 2024, og ETF’en beskattes efter lagerprincippet. Så det skal man være opmærksom på," forklarer Jeanette Kølbek.

Aktiesparekontoen

En anden ting, man skal huske at se på inden nytår, er aktiesparekontoen, hvor gevinster kun beskattes med 17 pct. mod de normale 27 pct. og 42 pct.

Hvert år fastsættes der et loft over, hvor meget der må indsættes på kontoen, og her er der en særlig finte, som man skal være opmærksom på, fortæller Jeanette Kølbek.

Når man skal vurdere, hvor meget man kan indsætte på sin aktiesparekonto, skal man se på forskellen mellem værdien af aktiesparekontoen 31. december og indskudsloftet det efterfølgende år.

Så hvis værdien af ens aktiesparekonto f.eks. var 100.000 kr. den 31. december 2024, og indskudsloftet er 166.200 kr. i 2025, så kan man i hele 2025 indsætte op til 66.200 kr., uanset hvor stort et afkast man har fået i løbet af året.

Har man f.eks. fået et afkast på 100 pct., og der den 29. december 2025 derfor står aktier for 200.000 kr. på aktiesparekontoen, så har man stadig ret til at indsætte yderligere 66.200 kr., fordi kontoen ikke var fyldt helt op til loftet ved starten af året.

På den måde kan man gå ind i 2026 med en aktiesparekonto, hvor der står 266.200 kr. Havde man ventet til 1. januar, kunne man ikke indsætte flere penge, fordi værdien 31. december var over det nye 2026-loft på 174.200 kr.

"Det er lidt kompliceret, men det kan godt betale sig at sætte sig ind i det, fordi skatten er så meget lavere på aktiesparekontoen," siger Jeanette Kølbek og fortsætter:

"I det hele taget så er det sådan, at når politikerne vælger at begrænse, hvor meget vi må indbetale på en bestemt opsparingsform, så er det ofte, fordi det er en god idé for borgeren."

Det gælder f.eks. aktiesparekontoen, aldersopsparing og børneopsparing.

‍