Wall Street har haft krystalkuglen fremme: Sådan vil aktiemarkedet klare sig i 2026

Der er stor forskel på, hvor store stigninger de forventer. Kan vi overhovedet bruge spådommene til noget?

Storbankerne på Wall Street råber i kor, at S&P 500-indekset skal stige næste år. Men der er stor forskel på, hvor store stigninger de forventer. Kan vi overhovedet bruge spådommene til noget?

Spåkuglerne har igen været fremme på Wall Street – og storbankerne er i brede træk enige om retningen for aktiemarkedet i 2026.

Næste år vil byde på tocifrede afkast i procent for USA’s S&P 500-indeks, hvilket i så fald vil være fjerde år i træk med stigninger i den størrelsesorden.

Og drivkræfterne er de samme, når man ser på spådommene.

Goldman Sachs, Deutsche Bank, Morgan Stanley og Citi mener, at AI vil fortsætte med at trække aktiemarkedet op, mens lavere renter, mindre regulering og solid indtjeningsvækst vil løfte investorhumøret.

"Hurtige investeringer i og udbredelsen af AI vil fortsat dominere markedsstemningen," skriver Jim Reid, en af de ledende strateger i Deutsche Bank, i en note og understreger, at det er svært at tro, at teknologien ikke vil medføre en betydelig produktivitetsfremgang.

Netop Deutsche Bank er den mest optimistiske Wall Street-sværvægter.

Faktisk mener den tyske storbank, at S&P 500 vil ramme indeks 8.000 i 2026, hvilket er en stigning på 17 pct., hvis man tager den 12. december som startpunkt.

Mens det vil få USA’s toneangivende børsindeks til at slå nye rekorder, advarer Deutsche Bank også om, at aktiemarkedet risikerer at blive mere volatilt og svinge mellem et "boom"- eller "krise"-narrativ i løbet af året.

Mike Wilson, der er chefstrateg i Morgan Stanley, er kendt for at være en af Wall Streets mest negative stemmer.

Men de seneste år er Wilson blødt op, og i år har han et mål for S&P 500 på 7.800.

Morgan Stanley mener, at aktierne er i et "bull marked", hvilket er et udtryk for en længerevarende medvind skabt af AI-eufori, et bedre vækstbillede i USA og udsigten til lavere renter fra den amerikanske centralbank, Federal Reserve, som vil medføre bredere afkast næste år.

"Vi ser et betydeligt potentiale for højere indtjening det kommende år, i takt med at opsvinget breder sig," bemærker Mike Wilson og fortsætter:

"Vores skøn afspejler indtjeningspotentialet, hvilket er en væsentlig årsag til, at mange aktier ikke er så dyre, som de umiddelbart kan se ud, selvom vi anerkender, at visse dele af markedet fremstår temmelig overophedede."

Hos Citi stemmer strategerne i.

Her konstaterer de i en analyse for næste år, at udviklingen på aktiemarkedet ikke vil været en fordel for alle - og visse aktier inden for AI vil blive anset som vindere og andre som tabere.

"Mens fokus på AI ventes at fortsætte med at være der, så vil udviklingen sandsynligvis følge en vinder-mod-taber-dynamik," betoner Citi, som har et kursmål for S&P 500 på 7.700, hvilket svarer til en stigning på 13 pct.

Hos Goldman Sachs er man mere tilbageholdende og ser S&P 500 stige til 7.600, hvilket vil være et afkast på 11 pct. – det samme afkast, som S&P 500 i gennemsnit har leveret om året siden 1957, hvor børsindekset blev stiftet.

Flere faktorer vil ifølge Goldman Sachs’ chef for wealth management-aktiviteter, Marc Nachmann, forme investeringslandskabet i det nye år.

"Centralbankernes handlinger, en ny handelsorden, finanspolitiske risici, geopolitiske forskydninger og AI skaber et komplekst – men dynamisk – investeringsbagtæppe," fastslår han i Goldman Sachs’ udsigter for året.

Men der er også dem, som svømmer mod strømmen.

Bank of America spår i en opsigtsvækkende analyse, at S&P 500 lander i 7.100 i 2026, hvilket er en stigning på blot 4 pct. Heri lyder det desuden, at »en nedvurdering kan være berettiget i de kommende måneder«.

Hovedårsagen er ifølge Bank of America, at aktiemarkedet simpelthen har mindre brændstof tilbage i tanken til at fortsætte raketstigningerne.

Likviditeten er allerede strømmet ind i aktierne de seneste år, hvilket betyder, at investorerne i dag ikke har mere løst krudt at købe ind for.

Samtidig har tech-mastodonterne travlt med at investere kolossale milliardbeløb i AI, hvilket har resulteret i, at de holder igen med deres aktietilbagekøb, som ellers tidligere har været med til at løfte aktierne.

Modsat de andre storbanker mener Bank of America desuden, at der ikke er udsigt til de rentenedsættelser, som markederne regner med.

Til sidst beskriver storbanken situationen som en "AI-luftlomme" – et aktiemarked, der står mellem at være i balance eller i en regulær boble.

Hvad kan vi så bruge Wall Streets spådomme til?

Nærmest ingenting, mener Frank Hvid Petersen, uafhængig økonom og stifter af Earlybird Research & Education. Han har over 30 års erfaring fra branchen og har været investeringschef i både Carnegie og Nordea.

"Ni ud af 10 år vil bankerne sige, at der er udsigt til aktiestigninger på 5-10 pct. Så er man hverken for positiv eller for negativ," understreger han.

Først og fremmest vil man helst komme med et fornuftigt skøn over, hvad aktieåret bringer.

"Men man skal også huske, at der er steder, hvor man tjener penge på, at kunderne investerer i aktier. Derfor er der en bias, og der skal en del til, før Wall Street siger, at næste år bliver et lorteår," konstaterer han.

For det andet risikerer de at tabe ansigt, hvis de rammer alt for forkert. Hvis man endelig skal bruge kursmålene, skal man ifølge Frank Hvid Petersen tage et bredt udsnit af dem og se dem som et udtryk for stemningen.

"Ellers vil jeg sige, at de er for kortsigtede. Usikkerheden er ekstremt stor. Hvis man bare har en længere horisont end næste år, vil jeg sige, at man er mere sikker på, hvor aktiemarkedet skal hen," fortæller han.

Forsigtigheden ser til gengæld ud til at have betalt sig i år.

For Wall Street har ikke skudt skævt, når man ser på deres forudsigelse for S&P 500 fra sidste år. Her lå konsensus i spændet 6.500-7.000 ifølge Factset og Bloomberg - og det amerikanske indeks er i dag smækmidt i det.

695c85129430d8e70a3de406