Fra toppen til frit fald: Novos vilde rejse med Ozempic

I 2023 blev Novo Nordisk kåret som Europas mest værdifulde virksomhed.

Bare to år senere havde selskabet mistet mere end halvdelen af sin værdi.

Hvad gik der galt?

For at finde svaret må vi spole tiden tilbage.

Novos historie starter nemlig ikke i et bestyrelseslokale, men i et laboratorium – med en forsker, der havde sat sig for at gøre insulin tilgængeligt for alle.

Ud af den mission voksede en medicinalgigant.

Hvordan lykkedes det Novo at nå toppen – og hvorfor havnede Novo i frit fald?

I 1922 var August Krogh, nykåret nobelprismodtager, på foredragsturné i Nordamerika.

Her blev han introduceret til det banebrydende arbejde i Toronto, hvor forskere havde lært at udvinde og rense insulin. Og her fik han efter sigende tilbudt 1 million dollars for at kommercialisere opdagelsen i USA.

Men Krogh sagde nej.

Han mente ikke, at et gennembrud, der kunne redde millioner af liv, skulle lukkes inde bag patenter og monopol.

I stedet vendte han hjem til Danmark med en mission: at genskabe metoden og dele den frit.

Den første forsendelse

En kold vinterdag i 1923 ankom en lille kasse til København.

Indeni lå glasampuller med insulin, sendt hele vejen fra Toronto. Bare to år tidligere var stoffet blevet hyldet som et af de største medicinske gennembrud i historien.

I et beskedent dansk laboratorium stod Krogh og hans kolleger stille omkring kassen.

For Krogh var det også noget, der berørte ham personligt. Hans kone Marie, om også selv var læge, havde type 2-diabetes.

August Krogh havde ingen drøm om at bygge et selskab, slet ikke en global mastodont.

Hans mål var enkelt: producér insulin i Danmark, gør det tilgængeligt for alle, og gør produktet bedre og bedre.

Ud af den beskedne begyndelse voksede det, der senere blev Novo Nordisk – en virksomhed, der i løbet af et århundrede kom til at levere halvdelen af verdens insulin.

I 2023 stod Novo på toppen: Europas mest værdifulde selskab.

Men bare to år senere var tronen væk.

To rivaler – ét formål

Vejen til toppen var alt andet end lige.

I 1920’erne stiftede Krogh og hans partnere Nordisk Insulinlaboratorium.

Kort efter brød en gruppe tidligere ansatte ud og dannede Novo Terapeutisk Laboratorium.

Dermed begyndte en bitter rivalisering, der skulle præge de næste 50 år.

De to selskaber konkurrerede indædt – men pressede også hinanden til at innovere. Begge udviklede bedre metoder til at udvinde insulin og nye systemer til at levere det. Patienter blev loyale til det ene eller det andet selskab.

Men i 1989 blev rivalerne til ét selskab: Novo Nordisk.

Selskabet voksede hurtigt og dominerede insulinmarkedet og Novo blev i de følgende årtier en global leder.

Respekteret, men stadig relativt ukendt uden for Danmark.

Det ændrede ét lægemiddel.

Ozempic-æraen

I 2017 lancerede Novo Nordisk Ozempic – handelsnavnet for semaglutid, et syntetisk hormon, der hjælper med at regulere blodsukkeret.

Det blev godkendt til behandling af type 2-diabetes.

Men snart viste det sig, at Ozempic havde en opsigtsvækkende effekt: markant og vedvarende vægttab.

Læger var forbløffede. Patienter begejstrede.

Kendisser nævnte det på talkshows. TikTok eksploderede med “Ozempic-journeys” og millioner af visninger. Magasiner bragte før-og-efter billeder.

Markedsanalytikere begyndte at tale om, at markedet for fedmemedicin kunne blive hundrede milliarder dollars værd – med over 1 milliard mennesker globalt, der klassificeres som overvægtige.

Novo red på bølgen.

I 2021 lancerede de Wegovy, en version af semaglutid, men specifikt til vægttab. Efterspørgslen oversteg straks alt, hvad selskabet kunne levere.

I første halvår af 2025 stod Ozempic alene for 10 mia. dollars i omsætning – 70% fra USA.

Ozempic stod for 10 mia. dollars i omsætning - 70% kom fra USA

For en virksomhed, der i næsten 100 år havde haft insulin som kerneforretning, var det et spring ind i et helt andet rampelys.

Aktiemarkedet kunne ikke få nok. I 2023 overhalede Novo luksusgiganten LVMH og blev Europas mest værdifulde selskab – mere værd end hele Danmarks BNP.

Novo virkede urørligt.

De første sprækker

Men allerede i 2022 viste de første problemer sig.

Efterspørgslen var så enorm, at den amerikanske lægemiddelstyrelse, FDA, satte semaglutid på listen over lægemidler i mangel.

Dermed trådte en særlig regel i kraft: apoteker måtte fremstille deres egne versioner af stoffet, så længe FDAs vurderer, at der er mangel på dem.

I praksis skabte det et boom i billige, uautoriserede GLP-1-præparater.

Da FDA senere fjernede semaglutid fra mangellisten, fortsatte mange med at producere kopiversionerne.

I midten af 2025 brugte over 1 million amerikanere en kopiudgave af GLP-1 – direkte på bekostning af Novo.

Novo kæmpede igen med søgsmål – op til 14 på én dag.

Men markedet forblev enormt. Som HSBC-analytiker Rajesh Kumar sagde: “Jeg har aldrig set compounding i denne skala før.”

Konkurrenten Eli Lilly

I næsten fem år havde Novo stort set GLP-1-markedet for sig selv.

Men så gjorde Eli Lilly sin entré – en amerikansk gigant med en stærk tradition for at udvikle storsælgende lægemidler.

• Slut 2022: Lilly lancerede Mounjaro, et GLP-1-lægemiddel til type 2-diabetes.
• Kliniske forsøg viste endnu større vægttab end med semaglutid – og færre bivirkninger.
• 2023: Lilly markedsførte tirzepatid til vægttab under navnet Zepbound.
• Begyndelsen af 2025: Zepbound overhalede Wegovy i nye recepter i USA – verdens mest lukrative fedmemarked.

Lillys fordel var ikke kun effektivitet, men strategi. De solgte billigere – via hætteglas og sprøjter i stedet for dyre penne.

De lancerede også LillyDirect, en ny platform til direkte salg i januar 2024. Novo fulgte først efter i marts 2025 med NovoCare Pharmacy – 14 måneder senere.

“Lilly gjorde alt det, Novo ikke gjorde,” som Barclays-analytiker Emily Field konstaterede. “Det føltes som ét stort selvmål.”

Pipeline og utålmodige investorer

I medicinalbranchen er aktiekursen ikke kun baseret på salgstallene her og nu, men på fremtidens pipeline af produkter.

Her ser investorer mod piller, der kan erstatte injektioner: billigere, lettere, nemmere at distribuere.

Lillys pille, orforglipron, viste lovende resultater i de sene forsøg – med vægttab på niveau med sprøjterne, men færre begrænsninger.

Novos egen orale udgave stod svagere, selvom nye versioner er under udvikling.

“Markedet er på ingen måde tålmodigt,” lød det fra Seamus Fernandez i Guggenheim Partners. “Og Eli Lilly løber hurtigere end Novo.”

Ledelseschokket

I maj 2025 kom endnu en overraskelse: CEO Lars Fruergaard Jørgensen, som havde stået i spidsen siden begyndelsen af Ozempic-æraen, trådte tilbage. Beslutningen blev presset igennem af Novo Nordisk Fonden.

Ny topchef blev Mike Doustdar – den første ikke-dansker i rollen. Født i Iran, opvokset i Østrig, og ansat i Novo siden 1992, hvor han begyndte i et sommerferiejob.

Internt er han kendt for at være hurtig og handlekraftig. Men han overtog et selskab under hårdt pres fra både konkurrenter, myndigheder og et skeptisk marked.

Faldet

I midten af 2025 var Novo Nordisks aktiekurs faldet med over 50% fra toppen i 2024.

Først røg de ud af top-10 over Europas mest værdifulde selskaber.

Kort efter ud af top-25.

I slutningen af juli tabte Novo 70 mia. dollars i markedsværdi på én enkelt dag, efter at have nedjusteret vækstforventningerne.

Analytikere nedgraderede aktien fra køb til hold – og videre til sælg.

“Markedet har nul tålmodighed med Novo,” sagde Gareth Powell fra Polar Capital. “Stemningen er fuldstændig dyster.”

Men Novos tal var fortsat enorme – 24 mia. dollars i globalt salg i første halvår – men fortællingen var vendt.

Det er en reminder om, at aktiemarkedet ikke kun handler om tal. Som vi også forklarer i læringskurserne her i Female Invest appen, så bliver aktiekursen også påvirket af den "historie", investorer fortæller sig selv om fremtiden.

Længe var Novo fortællingen om det ustoppelige selskab, der ændrede fedmebehandling og blev et kulturelt ikon.

Nu så man i stedet en virksomhed, der kæmpede for at følge med Lilly, tabte terræn til kopipræparater – og risikerede, at næste store gennembrud ikke kom hurtigt nok.

Modvind og hårde realiteter

Udover konkurrence truer strukturelle udfordringer.

Flere analytikere mener, at markedet for fedmemedicin var overvurderet – ikke i størrelse, men i hvor hurtigt det kunne nås.

Adgang er fortsat begrænset af pris, sundhedssystemer og politik.

I USA har præsident Trump øget presset mod medicinalbranchen med krav om lavere priser og trusler om told på medicin produceret i udlandet – noget, der vil ramme Novo Nordisk hårdt.

Selv med ny ledelse er forventningerne til en hurtig vending små.

Det større spørgsmål

Novos fald er ikke kun et erhvervsdrama. Det er en fortælling om, hvor hurtigt og skrøbeligt investorernes tillid kan skifte.

Men det rejser også større spørgsmål om adgang og lighed. Fedme og type 2-diabetes rammer især kvinder i bestemte aldersgrupper – og særligt i lavindkomstmiljøer, hvor adgang til sund mad og tidlig behandling er begrænset.

For disse grupper kunne lægemidler som Ozempic og Wegovy være livsforandrende.

Men i praksis afhænger adgangen af forsikring, politik og pengepung.

I lande uden stærke offentlige systemer betyder det ofte, at patienter må betale tusindvis af kroner ud af egen lomme. Selv i rige lande er dækningen tilfældig, og vægttabsmidler ses ofte som luksus snarere end nødvendig behandling. Resultatet er en voksende kløft: dem, der har mest brug for medicinen, har mindst råd til den.

For investorer måles tab i milliarder. For patienter måles det i tabte leveår.

Tilbage til begyndelsen

Det er mere end 100 år siden, August og Marie Krogh pakkede den første kasse insulin ud i København. De kunne aldrig have forestillet sig TikTok-fænomener som “Ozempic face” eller aktievurderinger større end Danmarks BNP.

Men de ville have forstået, hvad det hele handler om: liv, sundhed, og nødvendigheden af at innovere.

Novo Nordisk har mistet kronen. Men løbet, der begyndte i 1923, er langt fra slut.

For indenfor medicin er den sande målestok ikke aktiekursen. Det er de liv, der forlænges.

Og dét er et løb, der er værd at løbe – også selvom man ikke ender med kronen.

Hvad med dig?

Hvis du skulle investere i dag – ville Novos fald få dig til at tøve, eller ville du se det som en chance for at købe ind i næste kapitel? Del gerne dine tanker i kommentarfeltet.