November-kaos: Renter, AI og uro i Asien – og et første skridt mod fred i Europa

Springer AI-boblen, får vi fred i Europa og sænker Federal Reserve renten i USA til december?

Tre spørgsmål der i november skabte store udsving på finansmarkederne.

I USA kom de offentlige ansatte tilbage på arbejde efter den længste nedlukning i landets historie. Genåbningen betød, at tågen over den amerikanske økonomi som følge af manglende nøgletal lettede – og her gemte der sig et par overraskelser.

En mulig fredsplan mellem Ukraine og Rusland kom på bordet, og det skaber håb om vækst i Europa – men er der politisk vilje og tilstrækkelig trækkraft hos Europas vækstlokomotiv, Tyskland?

I Asien udløste Japans nye premierminister, Sanae Takaichi, den værste konflikt mellem Japan og Kina i 15 år. Det fik den kinesiske præsident til at foretage et overraskende telefonopkald til præsident Trump.

Rente-rutsjebanen

Efter 43 dages nedlukning fik politikerne i Washington forhandlet en foreløbig finanslov på plads.

Dermed kunne over en million amerikanske offentligt ansatte vende tilbage på arbejde – og vi fik igen de vigtige økonomiske nøgletal på banen.

De forsinkede jobtal for september viste en overraskende jobskabelse på 119.000 mod forventede 50.000.

Et stærkere arbejdsmarked peger umiddelbart på, at Federal Reserve (Fed) kan holde renten i ro til december.

ilbagegang på arbejdsmarkedet i USA var hovedårsagen til, at Fed så bort fra inflationen og sænkede renten ved de to seneste rentemøder.

Men november bød på en sand rutsjebane i renteforventningerne. Det er yderst sjældent, at vi ser så store udsving i forventningerne i markedet op til et rentemøde:

• I starten af måneden prissatte markedet næsten 100 pct. sandsynlighed for en rentenedsættelse.
• Efter jobtallene faldt sandsynligheden til omkring 30 pct.
• Ved udgangen af november steg den igen til omkring 80 pct. Det skete, efter at flere fremtrædende medlemmer af Federal Reserve, heriblandt vicechef John Williams, åbnede for en rentenedsættelse i december.

‍

Udtalelserne fra medlemmerne af Fed kom, efter at forbrugertilliden i november viste et væsentligt større fald end ventet – og det største fald siden april. Det kan betyde mindre forbrugslyst hos amerikanerne i den kommende tid og dermed give Fed et incitament til at booste økonomien med en rentesænkning.

Samtidig pegede Federal Reserves Beige Book – en rundspørge blandt de 12 regionale Federal Reserve banker – på små fald i beskæftigelsen. Beige Book bliver et vigtigt input forud for Feds rentemøde, især fordi den officielle jobrapport for oktober og november først lander efter rentemødet den 10. december.

En ond heks

Mens investorernes fokus lå på USA, udspillede der sig en dramatisk udvikling i Asien.

Japans nye premierminister, Sanae Takaichi, skabte røre med en udtalelse om, at et kinesisk angreb på Taiwan ville true Japans overlevelse – en markant afvigelse fra tidligere regeringers linje.

Kina reagerede med handelssanktioner; et stop for japansk fisk og skaldyr og film samt en opfordring til kinesiske borgere om at undgå Japan.

I kinesiske medier blev Takaichi endda omtalt som en “ond heks”. Japan har rådet japanske statsborgere i Kina til at tage ekstra sikkerhedsforanstaltninger.

Den eskalerende konflikt udløste et sjældent telefonopkald fra den kinesiske præsident Xi Jinping til Trump i Det Hvide Hus, hvor Xi understregede Kinas krav på Taiwan.

Kort efter ringede Trump til Takaichi.

Det er tvivlsomt, hvad der blev sagt mellem de to – om den amerikanske præsident gav den japanske premierminister sin fulde opbakning.

Takaichi har efterfølgende udtalt, at Trump havde kaldt hende for “a very close friend” og havde afsluttet med “you can call me anytime”.

Et geopolitisk trekantsdrama

De facto fungerer Taiwan i øjeblikket som en uafhængig stat.

Kina ser dog øen som en del af sit territorium, og regeringen i Beijings officielle mål er fredelig genforening. Kina udelukker dog ikke brugen af militær magt, hvis Taiwan formelt erklærer sig som en selvstændig stat.

USA har ikke officielt anerkendt Taiwan som stat, men har med "The Taiwan Relations Act" lovet at hjælpe Taiwan med at kunne forsvare sig.

Øen har stor strategisk vigtighed både militært og økonomisk.

Bl.a. dominerer Taiwan via selskabet TSMC det globale marked for avancerede mikrochips – motoren i hele AI-væksten.

Øen med de lidt over 23 mio. indbyggere er derfor en tikkende geopolitisk bombe, der gennem årene har udløst flere kriser, især mellem Kina og USA.

Selvom markederne indtil videre reagerer roligt, kan en yderligere eskalering af krisen ramme verdens vigtigste chip- og teknologi-forsyningskæder og skabe markant volatilitet i markederne.

Fred i Ukraine?

Midt i geopolitiske spændinger i Asien forsøgte USA at sætte gang i en fredsproces i Ukraine.

Udkastet til en fredsplan indebærer bl.a. en fastfrysning af frontlinjerne, lempelse af sanktioner mod Rusland og muligheden for, at Rusland genoptages i det nuværende G7-samarbejde (et forum for verdens syv største økonomier).

Planen fik ikke overraskende en kølig modtagelse i både Kiev og Bruxelles.

Den største begejstring over fredsplanen kunne man aflæse i det europæiske aktieindeks STOXX Europe 600.

Siden lanceringen af fredsplanen har USA og Ukraine forhandlet om de forskellige punkter.

Deadline for forhandlingerne var sat til torsdag den 27. november.

Den er nu rykket til en dato, der kan ligge uger eller måneder ud i fremtiden.

Fra russisk side lyder det, at det er forhastet at tale om at indgå en fredsaftale i den nærmeste fremtid.

Kom nu Tyskland!

Krigen i Ukraine har gjort den europæiske økonomi dyrere, mere presset, men også mere omstillingsparat.

Samtidig har den accelereret strategiske investeringer, der skal styrke energiforsyningen og Europas evne til at forsvare sig selv.

Den tyske kansler, Friedrich Merz, varslede i februar enorme tyske investeringer i infrastruktur og forsvar over de kommende år.

Det har givet en kæmpe optimisme omkring den tyske og europæiske økonomi – især fordi det kommer efter flere år, hvor Europas største økonomi har holdt voldsomt igen med sine investeringer.

Annonceringen løftede de tyske vækstforventninger for 2026 og 2027 mærkbart til henholdsvis 1,1 procent og 1,5 procent.

Det skal sammenlignes med, at den tyske økonomi har stået bomstille de sidste fem år.

Den tyske økonomi hænger dog fortsat i slæbesporet.

Industriproduktionen er faldende, og det samme gælder beskæftigelsen. Ifo-indekset, der er en temperaturmåling på stemningen i erhvervslivet, signalerede her i november lav vækst.

Hele Europa venter stadig på Merz’ milliarder.

Det næste halve år bliver afgørende.

Hvis kansler Merz ikke får accelereret de lovede investeringer i infrastruktur og forsvar, risikerer europæisk industriproduktion at stagnere yderligere.

Jule rally i aktiemarkedet?

Vi kommer selvfølgelig ikke uden om at tale AI og tech-selskaber.

I november landede det længe ventede regnskab fra verdens mest værdifulde selskab – Nvidia. Et regnskab, der gerne skulle dulme investorernes bekymring for en AI-boble.

Chipgiganten leverede et stærkt regnskab, og CEO Jensen Huang rapporterede om stor efterspørgsel inden for AI de kommende måneder.

Der var derfor lagt an til en stigning i aktiemarkedet.

Det satte Federal Reserve-direktør Lisa Cook imidlertid en stopper for.

I en tale adresserede hun risiciene ved de højt prissatte amerikanske aktier.

Cook påpegede blandt andet, at de ti procent rigeste i USA står for halvdelen af privatforbruget. De stigende aktiekurser og dermed formuer har derfor holdt hånden under økonomien, hvor privatforbruget udgør 70 pct. af det amerikanske BNP.

Cooks tale fik på ny investorerne til at fokusere på værdiansættelserne af de amerikanske teknologiaktier.

Det betyder, at det nu i høj grad er Federal Reserve, der skal sikre julestemningen på aktiemarkedet – med en rentesænkning i december.

‍