Finansmarkederne 2025 – et turbulent men rekordfyldt år, hvor vi lærte at leve med Trump

Finansmarkederne i 2025 har været en blandet cocktail.

I begyndelsen af året var der stor optimisme i forventning om skattelettelser og deregulering i USA.

Men den 2. april – Trumps selvudnævnte befrielsesdag – chokerede den amerikanske præsident med høje toldsatser på varer fra det meste af verden.

Det skabte stor usikkerhed om den globale vækst og slog revner i finansmarkedernes tillid til verdens største økonomi.

Usikkerheden sendte investorerne på flugt mod de klassiske “sikre havne”.

Guldprisen nåede nye historiske højder, og Bitcoin cementerede sin rolle som “digitalt guld”, i takt med at tilliden til dollaren blev testet.

Vi fik også lanceringen af Kinas svar på ChatGPT – DeepSeek AI.

Det sparkede for alvor kineserne ind i kampen om AI-herredømmet og skabte bekymringer hos de amerikanske tech-giganter og i aktiemarkedet.

AI blev dermed ikke blot en teknologisk megatrend, men en central drivkraft for både vækstforventninger og markedsstemning.

Netop samspillet mellem teknologi og makroøkonomi prægede andet halvår.

Med massive AI-investeringer, høje værdiansættelser og voksende politisk støj fokuserede markedet i stigende grad på USA’s rentepolitik: Ville Federal Reserve (Fed) endelig sænke renten, og hvor mange gange?

Trumps offentlige angreb på Feds politik forstærkede samtidig en voksende frygt for uafhængigheden i verdens vigtigste centralbank.

Underlægningsmusikken gennem hele året har været frygten for en AI-boble og stigende geopolitisk uenighed, der er med til at forme en ny verdensorden.

En verden hvor Europa skal klare sig uden USA, og hvor Asien sætter dagsordenen.

‍

‍Julegave fra USA

Decembers helt store begivenhed var årets sidste rentemøde i Federal Reserve.

Sjældent har der været så stor usikkerhed i markedet frem mod et rentemøde.

Det eneste sikre var, at sænkede Fed ikke renten, ville det give store fald i aktiemarkederne verden over.

Fed-chef Jerome Powell var imidlertid i gavehumør.

Renten blev sænket for tredje gang i år med 0,25 procentpoint til 3,50–3,75 pct.

Beslutningen afslørede dog en historisk splittelse i FOMC, der tæller 19 medlemmer, hvoraf 12 har stemmeret: To stemmeberettigede medlemmer ønskede at fastholde renten, mens én gik ind for en større nedsættelse på 0,50 procentpoint.

Samtidig bakkede fire af de ikke-stemmeberettigede medlemmer op om en uændret rente.

Feds nye renteprognose – det såkaldte dot plot – pegede, som i september, på én rentenedsættelse næste år.

Powell overraskede dog i sin efterfølgende pressekonference ved at holde døren åben for flere rentesænkninger i 2026.

Samtidig nærmer Powells fratræden som formand sig i begyndelsen af næste år.

Det giver Donald Trump mulighed for at udpege en ny Fed-chef mere på linje med præsidentens økonomiske dagsorden og ønske om lavere renter.

Lige nu peger spekulationerne på den tidligere Fed-guvernør Kevin Warsh og direktøren for National Economic Council, Kevin Hassett.

Forventningerne om en mere due-agtig formand har yderligere løftet markedets forventninger til flere rentesænkninger.

Guldlok-scenarie

Udover at Fed sænke renten, skruede centralbanken også pænt op for forventningerne til væksten.

Tidligere var vækstprognosen 1,8 pct., nu er den 2,3 pct., samtidig med at Fed sænkede forventningerne til inflationen for det kommende år

Det kaldes et "Guldlok-scenarie" – stigende vækst, men uden tilsvarende prisstigninger.

Federal Reserve satser dermed på, at Trumps skattelettelser så småt begynder at sætte sig positivt i økonomien.

Den store joker er stadig arbejdsmarkedet.

Siden maj har jobtallene vist en svækkelse med i gennemsnit 17.000 nye job per måned. Det har været hovedårsagen til Fed's rentesænkninger.

Faldet kan delvist tilskrives Trumps immigrationspolitik.

De seneste år er der ankommet mellem 250.000 og 350.000 illegale immigranter årligt, som har besat omkring halvdelen af alle nye jobs i USA.

Under Trump er antallet af immigranter faldet til under 50.000 årligt, hvilket betyder, at der ikke er så meget arbejdskraft til rådighed som tidligere, og det kan resultere i lavere jobskabelse.

‍Ensomme Europa

Årets sidste rentemøde i Den Europæiske Centralbank (ECB) var helt uden overraskelser.

ECB-chef Christine Lagarde fastholdt som forventet renten, da målet om en inflation omkring to pct. er nået.

I modsætning til Fed-kollegerne kan ECB muligvis hæve renten i 2026.

Vækstbilledet i Europa er forbedret – selvom industriproduktionen stadig mangler momentum – og Trumps toldhammer har ikke ramt så hårdt som først frygtet.

Samtidig har Tyskland historisk sluppet gældsbremsen og åbnet for investeringer på 500 mia. euro til infrastruktur og forsvar.

Når Europas største økonomi lemper finanspolitikken, kan det blive nødvendigt for ECB at trække i den modsatte retning og stramme op med renteforhøjelser for at fastholde balancen i økonomien.

I denne måned blev det også for alvor slået fast, at Europa er helt alene hjemme.

Det skete, da USA lancerede sin nye sikkerhedsstrategi. I den bliver EU – og ikke Rusland eller Kina – beskrevet som fjenden.

I forlængelse af udgivelsen fulgte Donald Trump op med at beskrive Europa som en fordærvet forsamling af nationer anført af svage ledere.

Et Europa alene hjemme kræver flere offentlige investeringer.

Det vil bidrage til øget vækst, men potentielt også til højere inflation.

Det kan tvinge ECB til at hæve renten.

‍Kina klarer sig uden USA

De bærende hovedroller på den globale finansscene i 2025 har tilhørt den kinesiske præsident Xi Jinping og Donald Trump.

Når verdens to største økonomier kaster trecifrede toldsatser i hovedet på hinanden, skaber det rystelser i hele den globale forsyningskæde.

Det gav derfor stigende aktiekurser og global glæde, da de to præsidenter sidst på året mødtes ansigt til ansigt for første gang siden 2019 og indgik en foreløbig våbenhvile i handelskrigen.

Vi har længe vidst, at Xi sad med de bedste kort på hånden i forhandlingerne.

Kina sidder nemlig på verdensmarkedet for sjældne jordarter både hvad angår minedrift og forarbejdning – og har derfor nøglen til verdens grønne og teknologibårne fremtid.

Hvad der overraskede markedet i december, var at eksporten stadig er Kinas vækstmotor trods toldsatser fra Trump.

Målt i dollar steg den kinesiske eksport til 5,9 pct. i november sammenlignet med samme måned året før. Samtidig faldt eksporten til USA med 28 pct., hvilket er den ottende måned med fald i træk.

Innovationspower

Mens Kina har succes på eksportmarkederne, viste andre tal, at verdens næststørste økonomi stadig har store problemer.

Det indlandske privatforbrug og investeringer samt boligmarkedet er blevet svækket yderligere.

Indtil videre har Beijing ikke vist den store kreativitet, når det kommer til tiltag for at øge privatforbruget.

Det har eller længe været et fokusområde for den kinesiske regering sammen med at skabe ro på det kinesiske boligmarked.

Det skal derfor blive interessent at følge, hvad den kinesiske regering vil gøre i det nye år, for at få gang i den kinesiske forbruger.

I det nye år bliver vi i hvert fald klogere på Xi’s planer for de kommende år.

Til marts præsenterer han Kinas nye femårsplan på Folkekongressen i Beijing.

Her vil Kina fortsat fokusere på højteknologi og innovation, hvor de igennem 2025 har fejret store succeser inden for blandt andet AI og robotteknologi.

Lanceringen af DeepSeek satte fokus på Kinas evne til at omgå chip-restriktioner og blive selvforsynende gennem software-optimering.

Det er nu tydeligt, at den slidte floskel “USA innoverer, Europa regulerer, Kina kopierer” har nået sin udløbsdato.

Kina har idag en innovationskraft på højde med USA, og vi nærmer os et punkt, hvor det er Vesten, der kommer til at skæve til Kina for at lære.

‍Forsigtig optimisme for 2026

Efter et turbulent år er en del af optimismen fra årets begyndelse vendt tilbage.

Siden toldchokket i april er der indgået flere handelsaftaler, som har reduceret toldsatserne og dæmpet risikoen for alvorlig økonomisk skade.

Samtidig nærmer midtvejsvalget i 2026 sig – historisk et protestvalg, hvor præsidentens parti ofte taber terræn.

Det kan svække Trumps politiske handlekraft og blandt andet mindske frygten for indgreb i USA’s uafhængige institutioner.

Den seneste regnskabssæson bekræftede, at amerikanske virksomheder fortsat leverer stærkt, med tocifret indtjeningsvækst blandt selskaberne i S&P 500.

Aktierne er fortsat dyre målt på P/E – dvs. den pris du som investor betaler pr. krones indtjening i selskaberne – men den høje indtjeningsvækst er med til at retfærdiggøre prisniveauet.

Usikkerheden omkring AI tager vi med os ind i det nye år.

Spørgsmålet er, om AI-investeringerne kan finansieres af egen indtjening – eller om de i stigende grad er gældsfinansierede.

AI løfter allerede produktiviteten og indtjeningen, men selv uden en decideret boble vil der være selskaber, der er overvurderede.

Det har fået investorerne til at sprede risikoen mod Emerging Markets og Europa.

Samlet set peger forventningerne mod et afkast på omkring syv pct. for det amerikanske aktiemarked i 2026 – et niveau, der understøtter et fortsat positivt globalt aktiemiljø, hvor USA stadig udgør den dominerende drivkraft.

‍