Når girl math møder betting: Sådan formes næste generations økonomi

Kender du det, når et tal eller en historie punkterer den boble, du lever i?

Det oplevede jeg, da jeg skrev bogen Giv din teenager gode pengevaner.

Undervejs blev det tydeligt, hvor forskelligt piger og drenge forholder sig til penge.

Drengene kaster sig over krypto, betting og investering som et spil, mens pigerne holder afstand og opfatter investering som noget maskulint, spekulativt og risikofyldt.

De er ofte mere bevidste om deres økonomi, men kæmper med dårlig samvittighed, når veninder og influencere frister til forbrug.

Ved mit skrivebord, omgivet af statistikker, analyser og rapporter, tænkte jeg: Hvad driver disse modsatrettede tilgange?

Hvordan kan vi på én og samme tid gøre unge kvinder i stand til at bryde igennem barriererne i en maskulin finansiel kultur og måske tage tempoet en smule ud af teenagedrengenes pengeforbrug?

Fra mit arbejde i en af Nordens største banker kender jeg godt statistikkerne om løn, barsel og pension.

Jeg ved, at ulighedens stadig lever.

Men min hverdag viser også noget andet: Mine mandlige kollegaer tager helt naturligt barsel og hænger jakkesættet eller deres blå vest ind i skabet i en længere periode.

Og det sker oftere og oftere, at middagsselskaber med mine veninder også indebærer samtaler om investeringer.

Det føles næsten pinligt ikke at være med.

Gik Novo og Nvidia op eller ned i denne uge?

Mine yngre kolleger er skarpe og opmærksomme på forskellene i både forfremmelser og løn.

Det er faktisk dem, der har lært mig at tage lønforhandling alvorligt og øve mig i at forhandle.

Om løn.

Eller mere ferie.

Tid.

Uddannelse.

Det er de unge kvinder på kontoret, der kommer og spørger forsigtigt, hvad jeg tjener – en åbenbart så hemmelig ting, at vi har stået og hvisket i et kosteskab for at hjælpe hinanden.

Og det er kvinder i netværket Women at Danske, som er med til at løfte ligestillingsdagsordenen.

På mange måder flytter ligestillingen sig.

Men tallene viser også en anden virkelighed:

Kun i knap hvert tredje heteroseksuelle par i Danmark tjener kvinden mest.

Og i 2023 tjente kvinder i gennemsnit 12,3 % mindre end mænd.

En forbedring – om end en lille en – siden løngabet var over 16 procent i 2004.

I en parentes bemærket er jeg da også spændt på, hvad de kønsopdelte løndata, som virksomheder med over 35 ansatte skal indberette fra juli 2026, vil vise.

The (girl) math is not mathing

Det er ikke kun Danmarks Statistik, der kradser i lakken.

Det gør TikTok også.

For et par år siden eksploderede trenden girl math – en underholdende, men også problematisk bølge, hvor brugere retfærdiggjorde forbrug med skæve regnestykker: “Det var på tilbud = jeg har tjent penge” eller ”Hvis jeg har skoene på 10 gange, koster de jo kun 100 kroner per gang”.

Det lyder uskyldigt.

Men igen fremstilles kvinder som økonomisk uansvarlige, der ikke forstår sig på penge og har tendens til at tage dårligere økonomiske beslutninger.

Jeg forstår joken.

Men jeg køber ikke præmissen.

Jeg forstår joken. Men jeg køber ikke præmissen

Faktum er, at det ikke kun er kvinder, men alle, der bruger denne form for tænkning til at retfærdiggøre et køb og forbrug.

I adfærdsforskningen kaldes fænomenet mental accounting, og det handler om, hvordan vi mennesker opdeler vores penge i “mentale budgetter”, hvilket får os til at bruge og tænke på penge på måder, der ikke altid er rationelle.

Når vi får penge retur fra et fejlkøb, går pengene ind på en mental konto, hvor pengene kan bruges mere frit.

Det kan i girl math-optikken være, at de 600 kroner, man fik retur for en kjole, er sparede 600 kroner, som så helt uden problemer ryger til et par sko, man egentlig ikke havde brug for. Det er slet ikke rationelt.

Men det er sådan, vi er.

Uanset køn.

Det handler ikke om uansvarlighed, men om forbrug som en ventil.

Noget vi gør, når vi er trætte, pressede eller bare scrollende.

Og alt på de digitale platforme omkring os – algoritmer, reklamer, design – er skabt til at få os til at købe.

Når køb bliver standard

Da jeg tidligere i år talte med unge, sagde flere det samme: Det er lettere at købe end at lade være.

Ikke fordi de er dumme eller uansvarlige – men fordi det omkring dem gør “køb” til default.

Et amerikansk studie viser, at en tredjedel af Gen Z føler sig afhængige af fast fashion.

I 2024 har 25 % handlet ugentligt på Shein, Temu eller lignende.

Kombinationen af lave priser og konstant fornyelse er ren dopamin.

Sammen med ungdomsorganisationen SAGA talte vi i sommeren 2024 med 13-18-årige om deres økonomi.

Pigerne reflekterede mere over forbrug og opsparing, men fortalte også om dårlig samvittighed og fristelser fra især sociale medier og veninder.

Flere piger koblede forbruget til negative følelser som stress og tristhed.

Flere piger koblede forbruget til negative følelser som stress og tristhed

Forbruget blev en måde at håndtere forventningspres på.

Mange oplever, at de skal leve op til idealer, som ingen har givet dem, men som de alligevel bærer med sig.

Drenge brugte til gengæld deres penge mere impulsivt og associerede penge med mere tid og frihed.

Men de tænkte også på tøj, fester, alkohol og online gambling.

De blev ofte fristet til at bruge penge på ting som gambling og skins, byture, takeaway-services som Wolt, mad i kantinen og gennem sociale medier, hvilket var i tråd med en impulsiv forbrugsadfærd.

En gennemgående opfattelse fra drengene var, at deres jævnaldrende var bedre til at styre deres økonomi, hvilket kunne antyde, at deres egne forbrugsvaner var mindre overvejede.

Fælles for piger og drenge er, at sociale medier skubber til en vild digital forbrugskultur, som alle har det svært med.

Men algoritmer, interesser og reklamer sender piger og drenge forskellige steder hen.

Og det gør nemt adfærden kønnet.

Det gælder fx gaming og gambling.

Fra gaming til gambling

En rapport fra Medierådet, DR og DFI viser, at drenge gamer mere intensivt end piger – og i højere grad på konsol og computer.

Over halvdelen af dem bruger penge på det.

55 % af drengene foretager in-game-køb – mod 31 % af pigerne.

Det kan lyde uskyldigt.

Men vejen fra gaming til gambling er kort.

Men vejen fra gaming til gambling er kort

Jeg har talt med unge, hvor betting er blevet en fast del af hverdagen.

Nogle starter nærmest samtidig med gymnasiet.

Lukas, som jeg interviewede til min bog, begyndte med skinbetting som 12-årig.

Derfor var skridtet heller ikke stort, da tutorerne på introturen i 1.G opfordrede ham til at smide nogle penge i puljen, som var ejet af én, der var over 18 år.

Det handler om at være social og opleve et rush sammen, når der bliver drejet på spillepladen.

Som Lukas siger i bogen:

”Vi sidder i timen nogle gange, og så er der én, der spørger, om vi lige skal lægge 25 kroner hver. Og så gør vi det. Så sidder vi bagerst i klassen og spiller på slotmaskiner (enarmede tyveknægte) bag computeren.”

En gymnasielærer har skrevet til mig, at han har oplevet elever, der både har tabt og vundet så store summer som 10.000 kroner i løbet af en undervisningstime.

Det sætter jo følelserne på rutsjetur og forstyrrer undervisningen.

Det er ulovligt for unge under 18 at gamble.

Men det sker.

Og jo tidligere de starter, jo sværere er det at stoppe.

Vi skal bryde med de gamle mønstre

Samtidig er interessen for investering eksploderet.

Ifølge Københavns Universitet har 20 % af de 12-15-årige allerede investeret via deres forældre, og 40 % vil gerne i gang.

Det er positivt – men også her er forskellene store.

Teenage drengene drages af krypto, spekulative aktier og hurtige gevinster.

YouTube og influencere som Andrew Tate præsenterer rigdom som noget, man opnår med høj risiko og fart.

Over 30 % af drengene har investeret, 25 % har traded skins, 12 % har handlet krypto.

Tallene for pigerne er markant lavere.

De er ofte mere skeptiske og mindre selvsikre.

Og det kan blive en barriere.

Hvis vi vil fremme økonomisk lighed, skal vi give flere piger adgang til viden og mod til at investere.

Zoomer vi ud et øjeblik, har vi de seneste år talt meget om Draghi-rapportens konklusioner.

I Europa har vi massive konkurrenceudfordringer og et stort investeringsgab i forhold til USA og Kina.

Én af løsningerne er, at europæere investerer mere.

I Danmark er vi stærke på opsparing med vores friværdier og pensionsopsparinger, men vi halter bagud i investering.

Her ligger der et stort potentiale både for den enkelte og for samfundet.

Jeg kom selv sent i gang.

Som 18-årig svarede jeg “lav risikovillighed”, da min bankrådgiver spurgte.

Jeg vidste jo ikke bedre.

Senere foreslog banken investeringer, jeg ikke forstod, så pengene lod jeg bare blive stående.

Det var først, da jeg blev en del af et team med seje kvinder, som talte åbent om investering, at jeg selv kom i gang.

Når de kunne, kunne jeg også.

Jeg synes helt ærligt stadig ikke, investering er spændende.

Men jeg har lært, at det er den bedste måde, mine penge kan vokse på – og at det ikke behøver at tage meget tid.

Jeg ønsker, at flere piger og unge kvinder får samme mulighed. Helst tidligt.

Da jeg begyndte at skrive min bog, troede jeg, jeg kendte unges økonomiske adfærd.

Men først da jeg talte med dem og lyttede, forstod jeg, hvor meget køn, kultur og platforme præger vores forhold til penge.

Det er ikke nok at tale om ligestilling og investering i abstrakte vendinger.

Vi skal tage samtalen ved kaffemaskinen, i klasselokalet og hjemme ved middagsbordet.

Vi skal give piger mod til at investere og drenge redskaber til at tage tempoet ud af gambling og day trading.

Female Invest har vist, at kommunikation og fællesskab kan rykke noget.

Hvis vi tør udfordre gamle mønstre og skabe nye samtaler, kan vi give næste generation mere økonomisk frihed.

Måske starter det lige præcis dér: med én, der tør tage det første skridt.

For når én tør, tør flere.

‍