Iværksætteri, moderskab og alt det midt imellem

De fleste jeg møder, kaster sig ud i iværksætteri med en forestilling om mere frihed, fleksibilitet og plads til livet.

Måske fordi iværksætteri ofte er blevet romantiseret, og hvor dem, der tager springet, mødes af beundring og hyldes for deres mod og succes.

Vi var ikke anderledes - og iværksætteri kan være enormt givende.

Men, det kommer også med en pris.

En pris, og en række personlige ofre, som ikke altid er synlige i øjeblikket.

Løftet om frihed (og hvad ingen fortæller dig)

Med tiden begynder venskaber at glide ud.

Ikke fordi man ønsker det, men fordi man har sagt nej for mange gange.

Til kaffeaftaler, fødselsdage, weekendture - alt det, der ikke kunne passes ind mellem deadlines, møder og to-do-lister.

Langsomt bliver man glemt. Ikke med vilje, men fordi man ikke længere er en del af det daglige samspil.

Iværksætterlivet fylder, og dit univers bliver mere og mere dit eget - et sted, som kun de færreste forstår og endnu færre kan relatere til.

Det er godt for forretningen, ja - fokus og dedikation bærer frugt.

Men personligt kan det være ensomt.

Frihedens paradoks

For mens du kæmper for din drøm, mister du stille og roligt forbindelsen til det, der engang var.

Du er både din største kritiker og dit eneste heppekor. Og det er her, iværksætterlivet viser sin dobbelthed: Du længes efter fællesskab, men arbejder i ensomhed.

Du stræber efter frihed, men har aldrig været mere bundet.

Du jager det perfekte, men intet føles nogensinde godt nok.

Og sådan kan man leve i årevis. Særligt når man kun har sig selv at tage hensyn til. Det kan lade sig gøre - ubalancerne bliver en del af hverdagen, noget man lærer at navigere i.

Så kom moderskabet

Men alt ændrer sig, når mor-rollen melder sin ankomst.

Den føjer endnu en dimension til den kompleksitet, iværksætteri allerede er.

For hvordan forener man ønsket om at være nærværende forælder med ambitionen om at skabe noget stort?

Hvordan balancerer man kærligheden til sit barn med passionen for sin virksomhed?

Det er en konstant forhandling, ofte præget af skyld og tvivl.

Og i en tid, hvor der stadig findes usynlige forventninger til, hvordan man “bør” være som mor, kan det føles som en kamp, der er dømt til at mislykkes - eller i hvert fald én, hvor man sjældent føler sig som vinder.

At blive mor var ikke et nemt valg. Både af personlige og professionelle årsager.

Vi er tre medstiftere i virksomheden, og når en tredjedel af teamet pludselig træder ud - uanset hvor kortvarigt - kan det mærkes.

Ikke bare i arbejdet, men også i dynamikken, beslutningsprocesserne og tempoet.

Jeg vidste, at min barsel ville få konsekvenser.

Derfor var det heller ikke en selvfølge, hvor længe jeg skulle være væk – men til sidst endte jeg med fire måneders barsel.

Nok til at trække vejret, men ikke helt længe nok til at finde fodfæste i det nye.

Der er ingen uddannelse til dette

De første 14 dage efter fødslen føltes som ren overlevelse.

Jeg husker tydeligt, hvordan jeg famlede rundt i blinde - både fysisk og følelsesmæssigt.

Min krop var øm og udmattet, mit hoved fyldt af tvivl og nye tanker, og min verden var pludselig vendt på hovedet.

Den selvsikkerhed, jeg havde bygget op som iværksætter, smuldrede midlertidigt i mødet med det ukendte, og jeg følte mig sårbar på en måde, jeg aldrig havde oplevet før.

Som iværksætter er man vant til at tage chancer, træffe hurtige beslutninger og løse næsten umulige problemstillinger - også når man tvivler.

Men moderskabet er en helt anden type opgave.

Jeg havde engang læst, at det tager omkring seks måneder at falde til i et nyt job.

Og det samme gælder det at blive mor.

Der er ingen introdag, ingen manual og ingen KPI’er, man kan måle sig op imod.

Kun kærlighed, kaos og en konstant følelse af at skulle finde vej i noget, man aldrig har prøvet før.

Læringskurven er stejl, og intet kommer gratis.

De idealiserede billeder af moderskabet - om at nyde hvert øjeblik - gjorde mere skade end gavn.

I stedet for at være nærværende, følte jeg mig konstant utilstrækkelig.

Jeg kæmpede i månedsvis for at finde balancen mellem mit liv som iværksætter og mit nye liv som mor. Og jeg kæmper stadig.

Men i dag har jeg nemmere ved at acceptere, at ubalance er et vilkår - og at både opture og nedture hører med.

Jeg har genfundet en form for kontrol, hvor skrøbeligheden er skubbet i baggrunden til fordel for en ny selvsikkerhed.

Ni måneder efter mit barn blev født, skrev jeg et brev til mig selv. Et slags skulderklap - med de erfaringer, jeg ville ønske, jeg havde haft, da jeg stod midt i det hele.

Kære Emma for 9 måneder siden…

De første 14 dage er ren overlevelse.

Du har ondt, du er følsom, du er fortvivlet. Du aner ingenting.

Og alt, hvad du gør de næste 9 måneder, vil du betvivle, det vil nage dig og det vil fylde dig med en hel ny form for usikkerhed.

Du starter et nyt job, og det siges, at det tager 6 måneder før du er “up and running”.

Sådan er det også at blive mor. Det er en stejl læringskurve, på godt og ondt, og du får intet foræret.

Sætningen “Husk, at nyde det. Den her tid kommer aldrig igen…” kan du ikke bruge til noget, slet ikke i livet som iværksætter.

Den fylder dig kun med dårlig samvittighed, og en følelse af, at du “går glip af noget”.

Accepter, at rod, kaos og manglende rengøring er en del af dit nye jeg.

Dit barn kan sagtens klare sig alene med sin far, men forvent ikke at far vil gøre det på “din måde” og kan nå alt det, “som mor kan”.

Hav i stedet tillid til at “fars måde” giver dit barn noget andet og at dit barn overlever blandt nullermænd på gulvet og uden faste mad- og søvnrutiner.

Og til iværksætteren i dig…

Hvad havde du egentlig forestillet dig? at det ville blive nemt?

At du kunne amme mellem møder og have baby med på arbejde.

Du har aldrig været mere dehydreret (ja, det bliver man af amning), du har aldrig sovet dårligere og samtidig været mere “på”.

Brug flasken til at aflaste dig selv, og få råd fra andre i samme situation som dig.

Forvent ikke, at andre kan forstå dine valg.

Forvent ikke, at de forstår dine forpligtigelser.

Forvent ikke, at du kan “tage tingene i dit tempo”. Det kan din virksomhed ikke altid vente på.

Forvent til gengæld at du ofte vil føle dig utilstrækkelig, men accepter, at det er et vilkår.

Work-life balance kan du skyde en hvid pil efter, og det bliver nok heller ikke bedre om yderligere 9 måneder.

Og far har også brug for aflastning en gang i mellem, og du har minus overskud til det efter en lang arbejdsdag, så allier dig med gode mennesker som nemt kan træde til.

Nej, du er ikke en dårligere mor, fordi du ikke går til salmesang, babysvømning og sender far til lægen med dit barn.

Nej, du er ikke en dårligere mor, fordi du ikke “var der”, for det er du. Du er bare ikke den på barsel.

Baby og virksomhed kræver en helt anden dimension af planlægning, prioritering og afhængighed af hjælp udefra.

Og efter 9 måneder, leder du stadigvæk efter “måden” at gøre det på…

Men, du har aldrig fortrudt at du fik et barn.

‍

Til dig, der står over for en lignende situation – måske som kommende mor, som iværksætter, eller som begge dele - vil jeg sige: Stol på din intuition.

Der findes ingen rigtig opskrift. Uanset om du vælger en kort eller lang barsel, handler det om at finde den løsning, der passer til dig og din familie - ikke til andres forventninger.

Vær åben for, at din måde at gøre tingene på måske ikke ligner andres.

Kasser idealerne.

Drop sammenligningerne.

For der findes mange måder at være både en god mor og en dygtig iværksætter på - også når livet er rodet, krævende og fuld af skift.

Du behøver ikke vælge enten eller. Du må gerne være begge.

‍