Jeg sagde mit drømmejob op – og fandt mig selv på den anden side af jorden

I 2023 gjorde jeg noget, ingen – heller ikke jeg selv – havde set komme: Jeg sagde op som redaktør hos Female Invest. Ingen plan.

Kun en stærk fornemmelse af, at mit forhold til succes og ambition trængte til et radikalt skifte.

Det blev starten på et år fyldt med kaos, klarhed og kæmpe udvikling.

Her er min ærlige fortælling om, hvordan jeg byttede præstation ud med integritet – og fandt mig selv.

Hvorfor forlade noget godt?

I 2023 arbejdede jeg som redaktør for Female Invest – et job, jeg elskede.

Men pludselig stod jeg af hamsterhjulet.

Jeg var 29, og selvom alt så perfekt ud udefra, mærkede jeg, at noget ikke føltes rigtigt.

Folk spurgte mig: “Men… hvorfor? Du elsker jo dit job?”

Og de havde ret.

Jeg gjorde virkelig.

Jeg arbejdede med noget meningsfuldt, omgivet af fantastiske kolleger, rejste mellem København og London, og jeg var stolt af mit arbejde.

Men det handlede ikke om jobbet. Det handlede om systemet.

Om mit forhold til præstation, kontrol og det, vi kalder succes.

Min indre perfektionist

Sandheden er, at det hele begyndte længe før 2023.

Da jeg startede på universitetet som 18-årig, blev karakterer og deadlines mit indre kompas.

Jeg var målrettet, perfektionistisk og elskede at levere.

Men bag facaden voksede en ubalance.

Jeg målte mit værd i output.

Hvile og kreativitet blev skubbet til side til fordel for effektivitet og præstation – klassiske maskuline dyder, som samfundet belønner.

Og det tog jeg med ind i arbejdslivet.

Selvom jeg skabte vigtigt indhold for kvinder, brændte for min rolle og opnåede anerkendelse, var jeg konstant i gang.

Overarbejdede. Overpræsterede. Overgjorde alt.

Indtil det hele blev for meget i foråret 2023 – og jeg ramte min personlige bund. Jeg var udbrændt.

At være udbrændt, kan se ud på mange måder

“Er du okay?”

Et simpelt spørgsmål fra en kollega fik mig til at bryde sammen.

Jeg kunne ikke tænke klart. Min krop sagde stop. Alt, selv den mindste opgave, føltes overvældende.

Først tog jeg en enkelt fridag. Så en uge.

Og midt i stilheden begyndte noget at skifte. Jeg blev tvunget til at gentænke hele mit forhold til succes.

Det blev en måned, der ændrede mit liv.

Vendepunktet

I august 2023 kom følelsen: Du skal rejse. Nu.

Det var ikke bare en ferie. Det var en indre nødvendighed.

Lejekontrakten på min lejlighed i London var netop udløbet, jeg havde ingen partner eller børn at tage hensyn til – og min bror skulle giftes i maj. Og det bryllup skulle jeg være tilbage til.

Det var nu eller aldrig.

Så jeg sagde farvel til mit job, min tryghed, min løn – og valgte noget helt nyt: frihed og uvished.

I oktober stod jeg i lufthavnen med en enkeltbillet til New York, en kuffert og et løfte til mig selv: Jeg ville hellere leve intuitivt end i frygt.

‍

Ingen plan - kun min mavefornemmelse

Jeg havde ingen rejseplan. Kun ét mål: jeg skulle stå på stranden i Sydney og se fyrværkeri på nytårsaften.

Resten tog jeg dag for dag.

USA. Hawaii. Japan. Bali. Australien. New Zealand. Og så… Bali igen.

Jeg mødte gamle venner og fandt nye. Jeg sov i campervans, badede i vulkanske søer, spiste mad jeg stadig drømmer om, og skrev dagbog som om mit liv afhang af det.

Men vigtigst af alt: Jeg begyndte at mærke mig selv igen.

‍

På bare fem måneder oplevede jeg mere, end jeg troede muligt.

Jeg mødte mennesker, der satte spor. Jeg blev overvældet af nye kulturer, og jeg skabte minder, jeg kommer til at fortælle om igen og igen.

• Jeg spiste vanvittig god mad, jeg stadig drømmer om.
• Jeg roadtrippede tværs over Australien med en østrigsk (ikke australsk!) flirt, jeg mødte i Japan.
• Jeg tog på yogaretreat i junglen
• Jeg så solen stå op fra en campervan i New Zealand
• Jeg skrev dagbog næsten hver dag
• Jeg stolede på fremmede, og nogle af dem ved jeg bliver venner for livet.

Og vigtigst af alt: Jeg blev mindet om, hvordan det føles at være fuldt i live.

Virkeligheden bankede på

Efter fem måneders liv som nomade kaldte hverdagen.

Jeg længtes efter det hjemlige: hjemmelavet mad, kram fra mine forældre og en fast base.

Jeg vendte hjem.

Klar til at lande.

Klar til en ny begyndelse.

Flere spørgsmål end svar

Men tilbage i London begyndte et nyt eventyr: Hvad nu?

• Hvad skal mit næste job være?
• Hvor vil jeg bo?
• Hvordan undgår jeg at brænde ud igen?
• Hvad betyder succes for mig nu?
• Og hvordan kan jeg leve i balance – uden at gå på kompromis med min drivkraft?

Det blev mit eksperimenterede år.

Og det indebar følgende:

• Jeg søgte jobs (og blev afvist).
• Jeg prøvede freelance-livet.
• Jeg datede forkerte fyre (tak for klarheden).
• Jeg flyttede hjem til min familie
• Jeg startede The Fem Code – et fællesskab for kvinder, der vil genopdage ambition gennem feminine værdier som intuition, flow og integritet.

Det har ikke været pænt eller poleret. Men det har været mit. 100 % mit.

‍

Var det nødvendigt at tage springet?

Ja. Selvom jeg i hjertet har det bedst, når jeg er hjemme, havde jeg brug for at bryde ud af rytmen og mærke efter og finde mit svaret på spørgsmålet: Fører det her hamsterhjul mig overhovedet derhen, jeg gerne vil?

Fører det her hamsterhjul mig overhovedet derhen, jeg gerne vil?

Balance fremfor præstation

Det mest radikale, jeg gjorde?

Jeg valgte at rejse over lønsedler. Jeg valgte indre alignment over ydre bekræftelse.

Og i det kaos fandt jeg tilbage til mit drive for kvinders empowerment. Det forsvandt aldrig – det voksede.

Jeg byggede The Fem Code som mit frirum. En platform, et fællesskab, og events, hvor vi som kvinder kan lære at finde balancen mellem struktur og sjæl. Mellem ambition og hvile.

‍

Nu står jeg med begge ben på jorden

Siden marts 2024 har det været rodet, men nu føles det som om, brikkerne falder på plads. Jeg starter et nyt fuldtidsjob – og jeg fortsætter med The Fem Code ved siden af.

Jeg har stadig friheden. Men nu også stabiliteten.

Jeg er ikke længere bange for “systemet”. Jeg ved bare, hvordan jeg skal navigere i det – på mine præmisser.

Jeg fyldte 30 og føler mig mere som mig selv end nogensinde før.

Jeg tager beslutninger baseret på indre ro – ikke ydre pres.

Og jeg har lært, at balance ikke handler om at gøre mindre. Det handler om at gøre det rigtige.

Det, der giver næring, ikke dræner.

Min egen opskrift for succes

I mine 20’ere troede jeg, at succes var lig med travlhed, titler og output.

Nu ved jeg, at det handler om at sætte grænserfor mig selv. Det handler om mening og fordybelse. Og det handler om at sige nej, hvis noget ikke er et klar og tydeligt “JA”, hvor det mærkes i hele kroppen. Det handler om at kunne fordybe sig i arbejdet – uden at miste sig selv i det.

At bytte min lønseddel ud med mit pas og rejse ud i verden var ikke nemt.

Men det var det hele værd.