Jeg sagde mit job op uden en plan – nu har jeg skabt et arbejdsliv, jeg elsker

Jeg havde ingen femårsplan. Jeg vidste bare, at jeg ville væk.

Væk fra kontoret. Væk fra 9-17. Ud i verden.

Så jeg sagde op. Skiftede min titel på LinkedIn. Pludselig var jeg freelancer.

Men det, jeg ikke vidste dengang, var, hvor meget den beslutning ville forandre mig.

Det her min historie om at gå fra at tvivle på sin egen værdi… til at eje den fuldt ud.

‍

Jeg ville ikke være min egen chef – jeg ville ud at rejse

Freelancelivet begyndte ikke med en kæmpe karriereambition.

Mit vej ind i freelancelivet begyndte som en længsel efter frihed. Efter at kunne arbejde, mens jeg udforskede verden.

For coronapandemien havde sat sine spor – jeg havde siddet inden døre alt for længe og stirret på de samme vægge.

Jeg begyndte at fantasere om det samme job, men med en anden udsigt:

Citronmarker i Portugal.

Formiddagstræning på spansk i Barcelona.

Et havdyp i Grækenland mellem Zoom-møder i november.

‍

Så jeg gjorde det.

Jeg sagde op.

Skiftede min titel fra projektleder til SoMe-manager. En stille digital erklæring om, at jeg var klar til noget nyt.

Dengang sendte jeg stadig vigtige mails forbi min forlovede, inden jeg trykkede ‘send’. Især hvis det var et tilbud til en kunde.

“Kan du få det til at lyde lidt mere… selvsikkert?” spurgte jeg, mens han læste.

Han ændrede altid mit “jeg tror, jeg kan” til “jeg kan”. Og slettede min faste afslutning: “Håber det giver mening.”

Han kiggede bare på mig og sagde: “Selvfølgelig gør det det.”

Men det handlede ikke bare om mailkommunikation. Det var begyndelsen på et større skifte.

Fra “jeg tror” til “jeg ved”.

Her er de fire vigtigste ting, jeg har lært som selvstændig – om frihed, selvtillid, forhandling og økonomi.

‍

1. Frihed – bare ikke på den måde, jeg havde forestillet mig

Det bedste ved at være selvstændig? Friheden.

Frihed til at arbejde, når og hvor jeg vil.

Men også frihed til at mærke efter: Hvornår har jeg brug for en pause? Hvornår er jeg mest kreativ?

Jeg kunne arbejde fra en hotelseng på landet. Tage en fridag, når jeg havde menstruation. Eller brænde hele ugens arbejde af på én fokuseret dag.

Men friheden kom med en pris: ensomhed.

Ingen kolleger. Ingen møder. Ingen at sparre med.

Og jeg indså noget: Jeg savnede fællesskab. Jeg savnede at lære af andre.

Så jeg sagde ja til noget, der ikke var rigtigt – et fast job igen. De lovede mig udvikling, sparring, et team. Men jeg endte med at sidde med opgaver, jeg ikke troede på, blandt folk der ikke forstod min værdi.

‍

Det lærte mig at gøre det, som nu er en fast vane: nemlig at trække mig tilbage.

Reflektere. Justere. Det er en cirkulær proces: prøve, lære, tilpasse.

Efter fire år som freelancer ved jeg nu, hvad der virker for mig:

• Jeg trives med struktur, men får klaustrofobi af for meget kontrol.
• Jeg elsker kontorenergi, men har brug for alenetid.
• Jeg er sikker i mit arbejde, men værdsætter stadig feedback.
• Jeg er fokuseret, men vil gerne være involveret i alt.
• Jeg hader at blive fortalt, hvad jeg skal – men elsker at få at vide hvad der bliver forventet af mig.

I dag arbejder jeg langt mere i teams. Det betyder mindre fleksibilitet – men det er mere meningsfult. For frihed er ikke fraværet af struktur - det er selv at kunne sætte struktur.

‍

2. At lære at være min egen cheerleader

I starten tvivlede jeg på alt.

“Kan jeg virkelig skrive til hende?” “Hvorfor skulle de overhovedet ville arbejde med mig?”

Hvis jeg skrev, lød det mere en undskyldning end en præsentation af mig selv.

Jeg måtte lære, at når man er selvstændig, er der ingen, der gør det for dig.

Du skal selv pitche. Selv følge op. Og selv være den, der siger til dig selv: “Det her er mit arbejde – og jeg tror på det.”

I dag skriver jeg til folk, som jeg har haft meget lidt kontakt med, fx nogle jeg kort har mødt på en konference.

Jeg venter ikke på, at jeg føler mig “klar”. Jeg gør det bare.

For jeg har lært: At det at tage kontakten og gøre opmærksom på sig selv, det er selve arbejdet

‍

Og den vigtigste lektion har været, at du er nødt til selv at tro på det, du gør, for ellers er der ingen andre, der tror på det.

Dine evner er vigtige – men det er klarhed og entusiasme også.

I et mere traditionelt job tager det måske ti år at bygge selvtillid.

Men freelancelivet tvinger dig til at finde den selvtillid meget hurtigere. Ikke ved at fake det – men ved at opdage, at den er der.

Jeg lærer stadig. Markedet ændrer sig. Verden ændrer sig.

Men det betyder ikke, at jeg skal nedtone det, jeg kan.

Jeg har indset, at bare fordi jeg ikke er nået til en eller anden fiktiv 'endestation', betyder det ikke, at jeg ikke ved, hvad jeg laver.

‍

3. At forhandle uden at være en undskyldning for mig selv

Freelancelivet har lært mig at forhandle.

Det sker ikke kun en gang om året til en årlig lønforhandling, som i mine tidligere jobs. Det sker hver uge. Nogle gange dagligt.

Og når man gør noget ofte, bliver man bedre. Man lærer at gå til det med mere klarhed, mindre følelsesmæssig bagage – og vigtigst af alt: uden at undskylde for sig selv.

Jeg er en ung kvinde der arbejder som some manager og jeg oplever desværre at mit køn og mit fag stadig bliver undervurderet.

Folk forventer, at det hele klares på “et par timer om ugen” – til en timepris, der ligger under mindstelønnen.

‍

I begyndelsen gik jeg med på det. Tog for lidt. Gav for meget.

Men jeg har lært, at hvis nogen undervurderer dig fra starten, bliver samarbejdet sjældent hverken givende eller godt.

I dag siger jeg nej tidligere. Inden det begynder at dræne mig for energi.

For det handler ikke kun om penge – det handler om grænser. Om at forstå, at tydelighed er en form for respekt. Både over for andre og over for dig selv.

Jeg ved, hvad jeg er værd. Jeg siger det højt.

Jeg beder om det, jeg har brug for.

Og det gør mig ikke besværlig – det gør mig professionel.

‍

4. Penge og selvværd

I starten var jeg bare glad for at få noget. Hvad som helst.

Jeg tog for lidt og gav for meget. Og selvom jeg teknisk set var i gang med at bygge en forretning, så tog mit selvværd skade.

Men som tiden gik og jo mere erfaring jeg fik, så begyndte jeg at forstå, hvad jeg faktisk bringer til bordet:

Erfaring, kompetencer, resultater – og ikke mindst den energi, jeg kommer med.

Jeg vil gerne tro, det ikke kun er behageligt at arbejde med mig – men at det også er sjovt. For det tæller også, synes jeg.

‍

Jeg har stadig nogle gamle tankemønstre med mig i bagagen. Som at penge kun må komme af hårdt arbejde.

Men jeg gør mit bedste for at ændre mit mindset. For penge kommer også når man dygtig, visionær og kan finde ud af at kommunikere sin værdi.

I dag arbejder jeg mere strategisk. Jeg sælger ikke kun min tid, men også mine idéer og mit perspektiv.

At tro på, at penge godt kan komme let til en, og at man ikke skal slide sig selv i stykker for at fortjene sin indkomst - det er en rejse, men en værdifuld én.

‍

Hvad jeg ville sige til mit yngre jeg

Hvis jeg kunne skrue tiden tilbage, så ville jeg sige til mig selv:

Du behøver ikke have styr på det hele. Du behøver ikke kende alle svarene.

Men du skal stole på, at du udvikler dig til at blive den version af dig selv, der gør.

Mit liv som selvstændig har ændret mit forhold til arbejde. Men faktisk mere end det: Den har ændret mit forhold til mig selv.

Jeg behøver ikke kigge langt tilbage for at være stolt. Nogle dage kigger jeg på mit nuværende liv og tænker: “Wow. Havde du troet det her for to år siden?”

Jeg er ikke bare én, der kan gøre arbejdet.

Jeg er én, der ved, hun kan.

‍

Ingen af mine femårsplaner har nogensinde holdt.

Men min mavefornemmelse? Den holder.

Når jeg har sagt ja til noget, bare fordi det “lød rigtigt”, har det sjældent været det.

Men når jeg har sagt ja til det, der føltes spændende, lidt vildt, lidt uden for rækkevidde – så er jeg endt de bedste steder.

Jeg begyndte som freelancer, fordi jeg ville rejse.

I dag gør jeg det, fordi jeg har skabt et arbejdsliv, der passer til mig.

En rytme, jeg har lært gennem erfaring.

Og det – dét er drømmen.

‍