Ja, takket være neuroscience. Så hvordan gør man det?
Midt i min sædvanlige doomscrolling en aften i sidste uge, faldt jeg over en overskrift: “This daily affirmation can change your brain’s way of thinking.”
Altså med en daglig affirmation [positivt udsagn] kan jeg ændre måden min hjerne tænker på.
Jeg rullede med øjnene. Clickbait, tænkte jeg. Men alligevel blev idéen hængende. Er det virkelig muligt? Kan jeg rent faktisk ændre måden min hjerne tænker på?
Hvad nu hvis jeg kunne narre min hjerne til ikke at crave lakrids hver eneste eftermiddag? Eller til rent faktisk at synes, det var fedt at løbe?
Eller at glæde mig til at lægge budget? Vild tanke…
Så hvad gjorde jeg? Jeg gik selvfølgelig i gang med at researche. Og her er, hvad jeg fandt ud af:
Der findes ægte videnskabelig evidens for, at vi kan ændre den måde, vi tænker og handler på. Det sker ikke på et øjeblik – men det er muligt.
Historien starter faktisk til en middag hos en veninde. Vi stod og rørte i risottoen, da hun spurgte, hvad jeg arbejdede på for tiden.
Inde i mit hoved overvejede jeg, om jeg skulle tage den korte eller den lange version…
Jeg valgte den lange (og ja, den får du også her), for detaljerne, og den forskning der ligger bag, er faktisk ret vigtige.
Og jeg gik også med den lange version fordi, hvis jeg kun sagde: “Jeg skriver om, hvordan affirmationer kan få dig til at elske at lægge budget,” så kunne jeg nærmest allerede se det skeptiske blik, jeg selv sendte den overskrift tidligere.
Så i stedet sagde jeg:
“Jeg undersøger, hvordan vores hjerne former vaner – og om vi kan ændre vores vaner og træffe bedre økonomiske valg ved at ændre vores tanker.”
Hun stoppede op og så forvirret ud. “Vent… altså er du ved at skifte karriere?”
Ikke helt. Jeg forklarede forbindelsen mellem hjerneforskning, adfærd og vores forhold til penge.
Hendes reaktion?
“Wow! Okay, men hvordan fungerer det så?”
Det hele starter i hjernen.
… Og inden vi starter, så får du lige en advarsel: for når du rammer slutningen af denne historie, er der stor risiko for, at du bliver mærkeligt begejstret for at lægge budget.
Og du skal ikke bebrejde mig, men din hjerne…
Første vigtige pointe: Din hjerne er skabt til at forandre sig. Bogstaveligt talt. Den er bygget til at tilpasse sig, vokse og omstrukturere.
Det skyldes noget, der kaldes neuroplasticitet, som er hjernens evne til at reorganisere sig ved at danne nye forbindelser i hjernen. Det er derfor, du kan lære nye vaner, aflære de gamle og tilegne dig nye færdigheder – selv som voksen.
Hvis du kan huske denne artikel i morgen, er det pga. hjernens plasticitet. Men det handler ikke kun om hukommelse – det er hele den proces, hvor din hjerne formes gennem erfaring og læring.
Og for at forstå det, skal vi lige zoome ind på nogle vigtige hovedpersoner: nemlig nervecellerne.
Måske kan du huske fra biologitimerne, at hjernen består af neuroner – også kaldet hjerneceller – der kommunikerer med hinanden via bittesmå forbindelser kaldet synapser.
Her bliver det lidt nørdet – men også spændende:
Når neuroner gentagne gange udsættes for en stimulus – en tanke, en oplevelse, en følelse, en handling eller fysisk bevægelse – styrkes forbindelserne mellem dem. Over tid kan det endda føre til neurogenese: dannelsen af helt nye hjerneceller.
Du skaber ikke bare nye vaner, du ændrer din hjerne
Med andre ord: Når du gentager noget igen og igen, danner du ikke bare en vane – du ændrer rent fysisk din hjerne.
Min veninde så lidt overvældet ud. Så jeg opsummerede hurtigt:
Stadig lidt abstrakt… så jeg prøvede med et eksempel:
Forestil dig, at du lærer portugisisk.
Du øver dig hver dag. Læser, skriver, taler og lytter.
Efter nogle måneder kan du næsten tale flydende portugisisk.
Men hvis du stopper med at bruge sproget og øve dig?
Så vil du med garanti opleve et lavere ordforråd, fordi forbindelserne visner, når du ikke bruger dem.
Langsomt vil du miste evnen til at tale og skrive portugisisk.
“Use it or lose it,” som man siger.
Jeg rundede af: De neuroner, du træner, vokser. De andre svækkes.
Min veninde nikkede, tog fat i chardonnay-flasken og spurgte: “Men hvad har det med økonomi at gøre?”
Godt spørgsmål.
Det kommer vi til nu.
Hvordan kan vi bruge neuroplasticitet til at ændre vores forhold til penge?
Svaret er enkelt: hjernen forandres gennem gentagelser.
Og det gælder ikke kun fysiske handlinger som at åbne netbank eller skrive udgifter ned. Det gælder også de mentale handlinger: dine tanker, dit indre sprog og endda din fantasi.
De historier, du fortæller dig selv om penge – bevidst eller ubevidst – former din hjerne og dermed dine beslutninger.
Når det handler om økonomi, kører mange af os på automatiserede ‘selvfortællinger’, som lever i vores tanker, og som underbevidst er med til at forme vores tankemønstre.
En begrænsende overbevisning er et indgroet tankemønster, der definerer, hvad vi tror er muligt – men på en måde, der holder os nede. De begrænser os. Disse overbevisninger opstår ofte i barndommen, via familie, kultur eller tidligere andre erfaringer.
“Hvordan ser sådan en overbevisning ud?” spurgte min veninde.
Godt hun spurgte, for jeg havde lige opdaget en af mine egne:
Sådan nogle som mig bliver ikke rig
Hun så overrasket ud. Så jeg fortsatte hurtigt:
“Dybest set har jeg nok altid troet, at jeg ikke er den type, der bliver velhavende. Jeg voksede ikke op med en kæmpe formue, ikke at vi manglede noget. Men på et eller andet tidspunkt begyndte jeg at tro, at uanset hvor hårdt jeg arbejder, så vil rigdom aldrig rigtig ske for mig.”
Hun nikkede og sagde: “Min er nok: Jeg er håbløs med penge.”
Jeg havde lyst til at sige hende imod – for det er hun ikke.
Men det farlige ved de her overbevisninger er, at de føles som fakta. Også når de ikke er det.
Jeg forklarede hende, at gentager man en tanke ofte nok, begynder hjernen at behandle den som en sandhed.
Jo mere, du tænker den samme tanke, desto stærkere bliver forbindelsen. Og pludselig træffer du beslutninger ud fra et usynligt tankemønster, du ikke engang er klar over, du har.
“Men hvad gør man så?” spurgte hun frustreret.
Jeg smilede og sagde: “Det fede er, at ligesom du engang har lært dig selv disse begrænsende overbevisninger, så kan de også aflæres igen”.
Så er vi tilbage til starten. Ved den der overskrift jeg doomscrollede forbi.
“This daily affirmation can change your brain’s way of thinking”
Og ja – jeg rullede stadig med øjnene.
For det virker ikke bare at sige en sætning i spejlet i ny og næ. Det er ikke nok til at din hjernes måde at tænke på.
For det første: affirmationer virker kun, hvis du rent faktisk tror på det, du siger.
For det andet: affirmationer er ikke ønsketænkning. Det er en metode til at lære hjernen en ny fortælling.
En positiv affirmation er en kort, bevidst sætning, der stemmer overens med den identitet, du gerne vil styrke. Tænk på dem som mentale frø, som du planter og som erstatter de gamle fortællinger.
Det kunne eksempelvis lyde sådan her:
I stedet for: “Jeg er håbløs med penge,” prøv: “Jeg lærer at styre mine penge med mere selvtillid hver dag.”
Og i stedet for: “Jeg kan ikke finde ud af at spare op,” prøv: “At spare op er en færdighed, som jeg er i gang med at lære.”
Og i mit eget tilfælde – i stedet for: “Folk som mig bliver ikke rige,” siger jeg nu: “Jeg er ikke rig endnu, men jeg arbejder hver dag på at opbygge min formue.”
Senere på aftenen, mens vi ryddede af bordet og fyldte glassene igen, vendte hun tilbage til det oprindelige spørgsmål:
“Så… kan man egentlig narre sin hjerne til at elske at lægge budget?”
Jeg tøvede. Ikke fordi jeg ikke kendte svaret – men fordi svaret er meget mere end et simpelt “ja”
For det handler ikke om at narre hjernen.
Det handler om at træne den.
Din hjerne er ikke låst fast. Den er ikke dømt til at gentage de samme vaner eller fortællinger igen og igen. Den er fleksibel. Den kan formes i lige den retning, du ønsker.
Så hvor starter du?
Find frem til de sætninger, du gentager i hovedet – ofte uden at lægge mærke til det. De kan lyde som: “Rige mennesker er grådige,” “Jeg er bare dårlig til tal,” eller “Jeg er ikke sådan en, der har styr på min økonomi.”
Skriv dem ned. For når du sætter ord på dem, mister de deres magt. Og for det andet, så kan du ændre dem, når du har identificeret dem
Når du har fundet frem til dine begrænsende overbevisninger, skal du holde op med at gentage dem. Det kan være rigtig svært – men det begynder med bevidsthed. At fange tanken er første skridt.
Her kommer de positive affirmationer ind. For hver begrænsende overbevisning skriver du en ny, positiv sætning, der føles realistisk og ægte. Husk: gentagelse er alt. Gør det til en vane.
Sig dine affirmationer højt eller skriv dem på en post-it. Og vigtigst af alt kombiner det med én lille handling: Åbn din budget-app. Notér én udgift. Sæt ét lille sparemål.
Små gentagelser. Det er sådan, hjernen begynder at ændre sig.
Budgetlægning bliver måske aldrig en fest.
Men det kan føles frisættende og empowering at skride til handling.
Snart vil det være noget, din hjerne ikke kæmper imod...
Men noget, den længes efter.
Kilder: