23/9/25
Min investeringsrejse - fra fornuft til frihed
Er det her virkelig det bedste, mine penge kan gøre? Det spørgsmål blev begyndelsen på en rejse, jeg ikke havde planlagt.
I 2018 sad jeg i mit køkken med min netbank åben og stirrede på tallene.
De var pæne og ordentlige – som de plejede. Regningerne var betalt, opsparingen stod trygt og solidt.
Men alligevel kunne jeg ikke slippe følelsen: Er det her virkelig det bedste, mine penge kan gøre?
Det spørgsmål blev begyndelsen på en rejse, jeg ikke havde planlagt.
Ikke fordi jeg drømte om at blive rig, men fordi jeg længtes efter noget mere.
Mere frihed.
Mere handlekraft.
Mere mening med de penge, jeg havde været så god til at passe på.
Det øjeblik blev starten på min investeringsrejse, og her deler jeg min historie om, hvordan jeg begyndte og mine vigtigste læringer undervejs i de ca. 8 år, jeg har været investor.
Fra økonomisk fornuft til økonomisk nysgerrighed
Jeg voksede op med en økonomisk manual, der nærmest var printet ind i rygraden: Brug aldrig flere penge, end du har. Betal din gæld med det samme. Sæt noget til side hver måned.
Mine forældre var økonomisk fornuftige, og som barn iagttog jeg dem, selvom de aldrig direkte involverede min lillebror og mig i økonomien. De lærte os i stedet, at man skulle have penge klar til de uforudsete situationer, hvor livet krævede det.
De plejede at sige: “Man skal ikke bruge sin månedsløn, før den næste er tjent.”
Min far arbejdede meget, ofte lange dage og i perioder i udlandet. Vi forstod, at det også betød, at vi senere kunne tage på ferier og få særlige oplevelser.
Friheden kom altid tilbage som en belønning.

I min barndom har jeg aldrig følt, at vi manglede noget. Min far fortalte engang imellem om sin egen barndom, hvor det nogle gange var svært at få pengene til at slå til, og hvordan det gjorde ham fast besluttet på, at vi aldrig skulle opleve det samme.
Mine forældre sørgede for både børne- og uddannelsesopsparinger til os, og de gjorde det klart, at hvis vi manglede penge, skulle vi hellere låne af dem end at stifte gæld. Det gav en ro og en følelse af et sikkerhedsnet.
Min far havde også sine klare leveregler for investering: Invester aldrig mere, end du kan tåle at tabe, og stol aldrig blindt på andres anbefalinger. "Hvis de virkelig kan forudse fremtiden, holder de det nok for sig selv”, sagde min far med et smil.
Invester aldrig mere, end du kan tåle at tabe
Det er først nu som voksen, at jeg forstår, hvordan sådan et fornuftstyrret pengemindset også kan have sine begrænsninger.
For den fornuftige opskrift gav mig stabilitet, og i mange år stillede jeg ikke spørgsmål ved den. Men langsomt voksede en tvivl frem. Mine penge stod der, pænt parkeret på kontoen – og blev langsomt mindre værd.
Der var dér, at min nysgerrighed for investering for alvor begyndte.
Jeg var 32 år, gift med Lasse, og vi havde to drenge på 6 og 8 år.
Vi havde købt hus som helt unge – jeg var 19, han var 21 – og vores eneste gæld var realkreditlånet.
Vores opsparing stod trygt i banken, og jeg følte både ro og frustration, når jeg så på den.
Ro, fordi vi havde penge til uforudsete udgifter.
Frustration, fordi pengene ikke voksede.
Vi arbejdede begge hårdt, men pengene skabte ikke den værdi, vi drømte om.
Samtidig sad min fars stemme i baghovedet – frygten for at miste alt, hvis jeg tog chancen og investerede pengene. Og alligevel kunne jeg ikke lade være.
Tankerne vendte tilbage igen og igen: var der en mulighed, jeg overså?
Der var dér, at min nysgerrighed for investering for alvor begyndte.
Da jeg først opdagede investeringsverdenen, føltes det som at træde ind i en ny verden med sit helt eget sprog.
Renters rente? Diversificering?
Jeg var skeptisk, men også nysgerrig. For kunne det være, at mine penge – dem jeg havde passet så godt på – kunne begynde at arbejde for mig?
De første skridt – og mine største fejl
Min første investering var… ikke noget, jeg er stolt af.
Jeg blev fanget af en aktie, der blev hypet i en Facebook-gruppe – en kinesisk kaffekæde, som alle talte om. Jeg anede intet om virksomheden, men jeg trykkede “køb” alligevel.
Kort efter blev den afnoteret. Svindel i regnskaberne.
Penge tabt. Av.
Det var en lektion, jeg aldrig glemmer. Ikke kun fordi jeg mistede penge – men fordi jeg indså, at investering ikke er et spil.
Det er ikke held. Det er ikke hurtige gevinster.
Det er ansvar, nysgerrighed og is i maven.
Investering er ikke hurtige gevinster. Det er ansvar, nysgerrighed og is i maven
Heldigvis blev jeg ikke slået ud af min begynderfejl. Tværtimod.
Min nysgerrighed førte mig videre til podcasts om investering, jeg fulgte med i virksomhedsnyheder og jeg begyndte så småt at forstå bevægelserne på aktiemarkedet.
Min næste investering var blot en måned senere. Men denne gang med en større spredning.
Jeg valgte nemlig en investereringsforening med et globalt fokus.
Jeg begyndte også at tage noter til mig selv.
Noterne, der blev fundamentet for min investeringsstrategi, uden at jeg helt vidste, at det var min strategi, jeg var i gang med at formulere.
Jeg investerede fast hver eneste måned og kunne stille og roligt se, hvordan mine investeringer blev mere og mere værd, uden at jeg gjorde andet end at indsætte et fast beløb.
Og så kom dagen i marts i 2020.

Covid lukkede landet og verden, og finansmarkederne styrtdykkede. På det her tidspunkt havde jeg været investor i lidt mere end to år.
Det var stadig en relativ ny verden for mig, og det var første gang, jeg oplevede et så voldsomt fald.
Her blev min investeringsstrategi mit holdepunkt, for jeg havde jo noteret ned og lovet mig selv ikke at sælge ud, før jeg havde haft investeringerne i minimum 5 år eller opnået et afkast på 100%.
Takket være min investeringsstrategi holdt jeg hovedet koldt og fingrene væk fra salgsknappen. Og her lærte jeg en vigtig ting om mig selv: jeg var faktisk i stand til at holde følelserne ude, stole på min plan og de valg jeg havde truffet i gennem årene.
Og rigtig nok, så gik der ikke mere end 7 måneder, før min portefølje var tilbage med grønne tal.
Når investering bliver en livsstil
Siden min første investering er min portefølje blevet udvidet med mange forskellige investeringer, men også depottyper.
I skrivende stund har jeg: fire aktiedepoter, en privat ratepension, aldersopsparing og aktiesparekonto.
Dertil kommer vores drenges aktiedepoter, børneopsparinger og aldersopsparinger samt min mands aktiedepot, aktiesparekonto, aldersopsparing og private ratepension.
Vi har samlet set 12 månedsopsparinger fordelt på vores forskellige depoter.
Jeg investerer et fast beløb hver eneste måned, og det har jeg gjort uden undtagelse lige siden starten af min investeringsrejse.
Vi sørger også for at fylde børneopsparinger og aldersopsparinger hvert år. Derudover aftaler min mand og jeg et investeringsmål hvert år, som vi skal nå - udover de månedlige investeringer.
Hvis vi får en bonus eller lønstigning i løbet af året, så investeres det ekstra beløb også, så vi undgår livsstilsinflation, hvor vores privatforbrug øges.
Og hvis du har lyst til at se hvordan mine investeringer klarer sig, så deler jeg hver måned et opslag i community, som vi kalder “Medlemmernes månedsopdatering”.

Her opfordrer jeg alle til at dele deres afkast i %, så vi alle kan inspirere hinanden og dele opture og nedture på aktiemarkedet.
Friheden til at vælge selv
Jeg er stolt, hver gang jeg logger ind på mine handelsplatforme og ser min portefølje.
Ikke fordi det kun handler om penge.
For når jeg tænker på økonomisk frihed, så ser jeg ikke en stor yacht eller flere biler.
Jeg ser ro. Jeg mærker friheden til at trække vejret dybt og føle, at jeg har magten til at bestemme over mit eget liv.
Det handler nemlig ikke om luksus, men om muligheden for at leve et liv, jeg selv har valgt.
Selvom jeg elsker mit arbejde og min hverdag, så vil jeg ikke være tvunget til at arbejde til jeg når en bestemt alder, fordi vores politikere har besluttet, at man skal være 71 år, før man kan gå på pension.
Hver gang jeg investerer, føles det som et skridt mod mere frihed. Det giver mig ro at vide, at jeg bygger noget op, som giver mig mulighed for at vælge selv. At jeg ikke behøver at sige ja til noget, jeg ikke har lyst til, og at jeg kan forme mit liv, som jeg ønsker.
Hver gang jeg investerer, føles det som et skridt mod mere frihed
Det er en form for frihed og magt, der langsomt bliver større år efter år.
Derfor investerer jeg. Og denne motivation er det første, der står i min investeringsstrategi, så jeg minder mig selv om det, hver gang jeg kigger på den.
Investering handler om læring og fællesskab
Selvom jeg kunne være startet med at investere tidligere, bruger jeg ikke energi på at ærgre mig over årene, jeg er gået glip af på aktiemarkedet.
I stedet har det motiveret mig til at give vores børn et stærkere udgangspunkt tidligere i livet, så de kan lære at investere og opbygge frihed endnu tidligere end jeg selv har gjort
Vores to drenge begyndte at investere, da de var 13. Ikke fordi vi tvang dem – men fordi de selv ville.
De havde fået deres første fritidsjob, og vi lavede en aftale: Hvis de investerede noget af deres løn hver måned, ville vi fortsætte med at give dem lommepenge.
Det blev en leg – og en læring. De valgte selv deres investeringer. Og jeg kunne ikke være mere stolt.
For det handler ikke om beløbene. Det handler om at opdage, at penge ikke bare er noget, man bruger eller som skal opbevares i banken. Det er noget, der kan arbejde for én og være med til at opfylde drømme.
Jeg smiler, når vores søn pludselig fortæller om, hvordan hans investeringer er steget siden sidst, han tjekkede sin portefølje hos Nordnet.
Som familie skaber vi sammen en kultur, hvor penge ikke bare er noget, der bliver tjent og brugt – men noget, vi arbejder med, passer på og lader vokse.
Det gør mig stolt, at jeg kan give mine børn noget, jeg selv først lærte som voksen: en følelse af magt over deres egen økonomi, og en forståelse for, at penge kan bruges som et værktøj til frihed, ikke kun til forbrug.
Det gør mig stolt, at jeg kan give mine børn en følelse af magt over deres egen økonomi
At dele min viden og erfaring – med både mine børn og ikke mindst med jer - fantastiske Female Invest medlemmer – er blevet en naturlig del af min rejse.
For viden skaber for alvor værdi, når den deles med andre. Og jo mere vi kvinder taler åbent om penge og investeringer, jo stærkere står vi.
Jeg håber derfor, at min historie kan inspirere andre til at tage det første skridt, for det er netop de små skridt, der kan ændre ens fremtid.
Som en afslutning på denne historie, deler jeg mine 3 vigtigste læringer:
1. Start, selvom du ikke føler dig klar.
Jeg ventede længe, fordi jeg troede, at investering kun var for dem med store formuer og ekspertviden. Sandheden er, at det vigtigste skridt er at komme i gang – selv med små beløb. Erfaringen og roen kommer, imens du er i gang.
2. Hav en strategi – og hold fast i den, også når markedet ryster.
Min største styrke under Covid-nedlukningen var, at jeg allerede havde skrevet min plan ned. Det gav mig is i maven, da alt styrtdykkede, og gjorde, at jeg undgik dyre panikfejl.
3. Investering er frihed, ikke luksus.
Min portefølje handler ikke om hurtige penge eller luksus. Den handler om ro, muligheder og magten til at vælge mit eget liv – og om at give mine børn en stærk økonomisk forståelse og start.
Min rejse fortsætter
Min investeringsrejse er ikke færdig – og den bliver det nok aldrig.
Jeg ændrer mig. Livet ændrer sig. Planerne skifter. Drømme og prioriteringer ændrer sig.
Men én ting står fast: læring, nysgerrighed og fællesskab er nøglen.
For investering er for alle - ikke kun for de få. Investering giver mig frihed, ro og modet til at drømme lidt større, og det ønsker jeg for alle andre.
