I marts 2024 blev starten på en ny feministisk bevægelse lagt, og den begyndte med én sætning. Så hvad sagde hun i videoen?
Det tog kun 52 sekunder. En kvinde, der taler direkte til kameraet. Ingen smarte klip. Ingen viral dans. Bare en helt almindelig selfie-TikTok video.
Men den 26. marts 2024 blev starten på en ny feministisk bevægelse lagt, og den begyndte med én sætning.
Så hvad sagde hun i videoen? Og hvorfor ramte den plet?
Lad mig tage dig tilbage til den 26. marts 2024. Dagen hvor et nyt ord sneg sig ind i det feministiske sprog: mikrofeminisme.
Hvor startede det?
På TikTok, selvfølgelig.
Ashley Chaney lagde en video op, som fik tusindvis af kvinder til at revurdere de mindste detaljer i deres hverdag.
I videoen delte hun en lille vane:
På arbejde skriver jeg altid kvindens navn først. Selv hvis det er til en mandlig CEO og hans kvindelige assistent
Måske du lige nu tænker: “Okay, så hun nævner kvinden først i en mail. Og hvad så?”
Fair nok. Men hæng på - for det der skete bagefter, vil nok få dig til at ændre mening…
For som enhver god content creator ved, så skal man altid sørge for at invitere sine følgere til at handle ved at tilføje en call to action.
Og det gjorde Ashley naturligvis.
Hun spurgte sine følgere, hvad deres yndlings-eksempler på mikrofeminisme var. Og med det, blev begrebet født, for svarene kom væltende ind:
“Når jeg skriver breve til kunder, skriver jeg altid Fru & Hr.”
“På arbejdet sniger jeg altid kvindelige kunstnere med på vores fælles playliste.”
“Når jeg introducerer en vens kone, siger jeg ‘Julie, Johns kone’ — fordi hun er Julie først og fremmest, og sekundært hans kone.”
“Når nogen nævner en læge, direktør eller chef, spørger jeg: ‘Hvad hedder hun?’”
“Jeg fik min bank til at lave hele vores boliglån om, så mit navn stod først. De sagde det var ligegyldigt. Jeg sagde: Perfekt. Så burde det jo være nemt at ændre.”
Og så var der én kommentar.
Simpel.
Men den ramte noget dybere:
I advokatfirmaer, der lægger de mærke til det.
Den kommentar havde hele 9.899 likes.
Det gik op for mig, at de her kommentarer ikke bare var små TikTok-tanker.
De var bevis på, at kvinder allerede gør arbejdet. Stille og roligt skubber de til gamle normer. En mail. En playliste. En introduktion ad gangen.
Jo længere jeg scrollede, jo stærkere blev følelsen.
Jeg følte mig set.
Der var solidaritet. Søsterskab. Det var hverdagsfeminisme i praksis.
I skrivende stund har Ashleys video næsten 300.000 likes, er gemt over 9.400 gange og delt over 8.700 gange. Og så har den 6.255 kommentarer.
Altså tusindevis af kvinder verden over, hvor hver enkel af dem repræsenterer 6.255 konkrete mikrofeministiske handlinger, der allerede er i gang med at smadre patriarkatet.
I det øjeblik gik det op for mig, at der tydeligvis ikke noget ‘mikro’ ved mikrofeminisme.
Lad os vende tilbage til spørgsmålet: “Og hvad så hvis Ashley skriver kvindens navn først, når hun sender mails på arbejde?”
Jeg er enig i, at det ved første øjekast ikke virker af meget.
En lille ting. Et stille valg. Opdager nogen det overhovedet?
Men det er netop det, som er hele pointen.
Det er de små, men bevidste handlinger, der udfordrer normalen. Der rokker ved alt det, vi “altid har gjort”.
For det er, når du ser de små ting — og vælger at gøre dem anderledes — at forandringen begynder. Når de små handlinger breder sig til arbejdspladser, parforhold, gruppechats og playlists?
Effekten? Enorm.
Female Invest har over 500.000 medlemmer verden over. Forestil dig, hvis vi alle sammen begyndte at udøve hverdagsfeministiske handlinger?
Mens jeg researchede denne historie, lærte jeg tre ting:
Derfor vil jeg slutte denne historie af med at dele fire nemme mikrofeministiske vaner fra TikTok kommentarsporet, som du kan starte med at gøre allerede i dag. Rigtig god fornøjelse!
I stedet for at sige “John og Sarah”, så vend det rundt: “Sarah og John.”
Det er som sagt en lille ting, men det udfordrer den indgroede vane med altid at nævne mænd først.
Bonuspoint hvis du også gør det, når du introducerer folk ansigt til ansigt!
Når du taler om en CEO, en læge, en professor eller en leder, så brug automatisk “hun” i stedet for “han”.
Vores samfund antager stadig, at magt er mandligt. Men det er tid til at ryste posen.
Inspireret af Kamala Harris “I’m speaking”, når du ser en kvinde blive afbrudt, så sig stille og roligt: “Lad os lige lade hende tale færdig.”
Du gør både problemet synligt — og giver ordet tilbage. Enkelt og effektivt..
Vi har brug for at I begynder at gøre disse to ting:
Der er mange måder at praktisere mikrofeminisme på.
Hvad er dine? Skriv dem i kommentarfeltet her 👇
TikTok video: https://www.tiktok.com/@iamashleychaney/video/7350480639679925547?q=microfeminism%20girly&t=1716031654793